Skæring: Forskelle mellem versioner
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 2: | Linje 2: | ||
== Historie == | == Historie == | ||
Kilderne viser at Skæring Munkegård allerede i 1500-tallets første halvdel var hovedgård i Egå Sogn. Den var ejet af forskellige stormænd og adelige, herunder slægten Rosenkranz, som også har ejet Rosenholm Slot. I 1669 overtog den lavadelige Jesper Thygesen gården og hans barnebarn, enken Maren Thygesen, giftede sig med Rasmus Randlev, som, på grund af sin hårde fremfærd, blev forsøgt myrdet af gårdens fæstebønder. Et forsøg med at skyde ham mislykkedes, men efter efterfølgende forsøg på at brænde gården ned, gik bedre, dog uden at Rasmus Randlev døde af den grund. Ruienerne af den nedbrændte gård er blevet udgravet af arkæologer fra Moesgård Museum i 2018. Randlev opførte et nyt gårdanlæg i 1727 som også blev forsøgt nedbrændt. Det lykkedes ikke, og gerningsmændene blev dømt. Randlev selv døde efter sigende fattig i 1757. | |||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
Versionen fra 4. dec. 2018, 11:04
Forstad til Aarhus Kommune.
Historie
Kilderne viser at Skæring Munkegård allerede i 1500-tallets første halvdel var hovedgård i Egå Sogn. Den var ejet af forskellige stormænd og adelige, herunder slægten Rosenkranz, som også har ejet Rosenholm Slot. I 1669 overtog den lavadelige Jesper Thygesen gården og hans barnebarn, enken Maren Thygesen, giftede sig med Rasmus Randlev, som, på grund af sin hårde fremfærd, blev forsøgt myrdet af gårdens fæstebønder. Et forsøg med at skyde ham mislykkedes, men efter efterfølgende forsøg på at brænde gården ned, gik bedre, dog uden at Rasmus Randlev døde af den grund. Ruienerne af den nedbrændte gård er blevet udgravet af arkæologer fra Moesgård Museum i 2018. Randlev opførte et nyt gårdanlæg i 1727 som også blev forsøgt nedbrændt. Det lykkedes ikke, og gerningsmændene blev dømt. Randlev selv døde efter sigende fattig i 1757.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Storlandsby.
Geografi og bevoksning:
Arealmæssigt spreder Skæring sig så meget, at en ensartet beliggenhed er svær at beskrive, men hovedsagelig ligger byen på en plan flade. Parcelhuskvarteret ved Skæring Hedevej bryder denne flade noget, idet terrænet her skråner svagt mod syd.
Beplantningen er generelt ikke særlig fremtrædende og mangler stort set i parcelhuskvartererne, undtagen hække. To mindre skovområder findes umiddelbart nord og vest for landsbyen.
Bygninger og erhverv:
8 gårde i drift og 5 gartnerier, kun 2 forretninger.
Vejnet:
De trafikale forhold er stærkt præget af den gennemgående hovedvej, der adskiller bebyggelsen i to byhalvdele, og virker stærkt forstyrrende, specielt i den ældre bykerne. Hjortshøjvej, Skæring Havvej og strandvangsvej må betegnes som gennemgående biveje, medens det resterende vejnet er karakteriseret ved ringe lokal trafik. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt med enkelte grusveje. Fortove er generelt almindelige, men mangler dog for det meste i den ældre centrale bebyggelse.
År | 1974 |
Indbyggertal | 650 |
Antal bygninger | |
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 6 |
Særkende for landsbyen | Det mindre strandområde i tilknytning til Aarhus-bugten har en positiv miljømæssig værdi for landsbyen som helhed. Den seneste udvikling i Skæring, hovedsagelig det ændrede vejsystem har medvirket til at ødelægge det gamle landsbymiljø. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler