Geding: Forskelle mellem versioner
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 14: | Linje 14: | ||
==== Bygninger og erhverv: ==== | ==== Bygninger og erhverv: ==== | ||
Bygningerne består af 7 gårde, 28 beboelseshuse med udhuse, 1 bygning anvendt som kro og 1 bygning anvendt som forsamlingshus. | |||
Indtrykket af den traditionelle bygningsmæssige tveklang i de gamle landsbyer - på den ene side gårdene og på den anden "husene" - er stærkere her end i nogen anden landsby i kommunen. Det hænger sammen med, at gårde og huse fra gammel tid har ligget hver for sig, og at ændringerne i bebyggelsesmønsteret har været beskedne; kun 3 af de oprindelige 9 gårde i byen er forsvundet. | Indtrykket af den traditionelle bygningsmæssige tveklang i de gamle landsbyer - på den ene side gårdene og på den anden "husene" - er stærkere her end i nogen anden landsby i kommunen. Det hænger sammen med, at gårde og huse fra gammel tid har ligget hver for sig, og at ændringerne i bebyggelsesmønsteret har været beskedne; kun 3 af de oprindelige 9 gårde i byen er forsvundet. | ||
Trods gårdenes fremtrædende plads i bybilledet er Geding beboelsesorienteret; men beskæftigelsesmæssigt er landbrug langt vigtigst. Der var i 1974 i alt 7 landbrugsejendomme (inklusive et gartneri), der fungerede som lige så mange bedrifter. Den private service omfattede en købmandshandel og en kiosk samt, i det i 1925 nedlagt mejeri, et forsamlingshus og traktørsted. Af disses funktioner eksisterer købmandshandelen og kiosken stadig. | Trods gårdenes fremtrædende plads i bybilledet er Geding beboelsesorienteret; men beskæftigelsesmæssigt er landbrug langt vigtigst. Der var i 1974 i alt 7 landbrugsejendomme (inklusive et gartneri), der fungerede som lige så mange bedrifter. Den private service omfattede en købmandshandel og en kiosk samt, i det i 1925 nedlagt mejeri, et forsamlingshus og traktørsted. Af disses funktioner eksisterer købmandshandelen og kiosken stadig. | ||
Alle 9 bevaringsværdige bygninger er i bindingsværk og spredt ud over byen, men hertil kommer en række uprætentiøse bygninger, der i kraft af positiv helhedsvirking er af afgørende betydning for det samlede bybillede. Det drejer sig især om småhusene i den sydøstlige del af byen | Alle 9 bevaringsværdige bygninger er i bindingsværk og spredt ud over byen, men hertil kommer en række uprætentiøse bygninger, der i kraft af positiv helhedsvirking er af afgørende betydning for det samlede bybillede. Det drejer sig især om småhusene i den sydøstlige del af byen. | ||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
Geding Byvej og Geding Søvej har en funktion for gennemgående trafik, men er ikke ret meget trafikeret. Belægningen på disse veje er asfalt, mens de øvrige (interne) veje er grusveje. Vejnettet som helhed kan beskrives som grenet, slynget. Fortove findes ikke. | |||
Geding Søvej har fået sit navn på grund af det nærmeste vandområde, som er i Mundelstrup Stby. | |||
{| class="wikitable" | {| class="wikitable" |
Versionen fra 13. nov. 2018, 12:47
Landsby i Aarhus Kommune.
Historie
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Geografi og bevoksning:
Byen ligger højt på tværs af kammen på et i sydvestlig nordøstlig retning orienteret markant bakkedrag i det kuperede landskab i randzonen bag den østjyske israndslinie. Mod sydøst begrænses ryggen af det dybe dalstrøg med Geding Sø mellem Mundelstrup og Geding Mose. Denne topografi betinger betydelige miljøpositive niveauforskelle inde i byen og bemærkelsesværdige udsigter fra og mod den.
Bygninger og erhverv:
Bygningerne består af 7 gårde, 28 beboelseshuse med udhuse, 1 bygning anvendt som kro og 1 bygning anvendt som forsamlingshus. Indtrykket af den traditionelle bygningsmæssige tveklang i de gamle landsbyer - på den ene side gårdene og på den anden "husene" - er stærkere her end i nogen anden landsby i kommunen. Det hænger sammen med, at gårde og huse fra gammel tid har ligget hver for sig, og at ændringerne i bebyggelsesmønsteret har været beskedne; kun 3 af de oprindelige 9 gårde i byen er forsvundet.
Trods gårdenes fremtrædende plads i bybilledet er Geding beboelsesorienteret; men beskæftigelsesmæssigt er landbrug langt vigtigst. Der var i 1974 i alt 7 landbrugsejendomme (inklusive et gartneri), der fungerede som lige så mange bedrifter. Den private service omfattede en købmandshandel og en kiosk samt, i det i 1925 nedlagt mejeri, et forsamlingshus og traktørsted. Af disses funktioner eksisterer købmandshandelen og kiosken stadig.
Alle 9 bevaringsværdige bygninger er i bindingsværk og spredt ud over byen, men hertil kommer en række uprætentiøse bygninger, der i kraft af positiv helhedsvirking er af afgørende betydning for det samlede bybillede. Det drejer sig især om småhusene i den sydøstlige del af byen.
Vejnet:
Geding Byvej og Geding Søvej har en funktion for gennemgående trafik, men er ikke ret meget trafikeret. Belægningen på disse veje er asfalt, mens de øvrige (interne) veje er grusveje. Vejnettet som helhed kan beskrives som grenet, slynget. Fortove findes ikke.
Geding Søvej har fået sit navn på grund af det nærmeste vandområde, som er i Mundelstrup Stby.
År | 1974 |
Indbyggertal | 80 |
Antal bygninger | 61 |
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 9 |
Særkende for landsbyen | Geding er for så vidt angår fysisk miljø en af de bedste byer i kommunen. Det skyldes heldigt samspil mellem adskillige faktorer, der hver for sig uden at ligge helt i top har betydelig miljøværdi. Det gælder navnlig terrænplacering, vejnetform, opdeling og bygningsbestand. I negativ retning trækker i nogen grad en ret betydelig gennemgående trafik ad Geding Byvej. Eventuelle udvidelser og udretninger af byens veje vil dog være af langt alvorligere virkning; ændringer i fysiognomiet bør i det hele taget foretages med største nænsomhed. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.