Stavtrup: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 19: Linje 19:
==== Bygninger og erhverv: ====
==== Bygninger og erhverv: ====
4 landbrugsejendomme (heraf 1 gartneri), to henholdsvis kommunalt plejehjem og kommunalt vandforsyningsanslæg; de resterende ejendomme var med ubetydelig undtagelse beboelsesorienteret og landsbyen har et næsten sovebyagtigt miljø.
4 landbrugsejendomme (heraf 1 gartneri), to henholdsvis kommunalt plejehjem og kommunalt vandforsyningsanslæg; de resterende ejendomme var med ubetydelig undtagelse beboelsesorienteret og landsbyen har et næsten sovebyagtigt miljø.
Byen består nu af  3  dele og der  er i øvrigt sket  en  fortætning  i  den allerede eksisterende bebyggelse. Nybyggeriet  har  i  nogen  grad  udvisket  de  to  ældre områders præg, men det er stadig muligt at fornemme Mondrupsvej som op­rindelig en bebyggelse af smålandbrugsejendomme, repræsenterende det gamle agrarsamfund, og nordkvarteret som en diminutiv stationsby opvokset ved  Hammelbanen. Heroverfor står den seneste tids  byggeri, der er et led i  den storårhusianske byvækst.


==== Vejnet: ====
==== Vejnet: ====

Versionen fra 8. nov. 2018, 13:48

Stavtrup er en landsby i Aarhus Kommune.

Historie

Beskrivelse i landsbyrapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 2.

Geografi og bevoksning:

Byen er placeret på den svagt skrånende sydskrænt af Aarhus-tunneldalen ved østenden af Brabrand Sø. Ringe terrænhældning og stor trærigdom bevirker, at der kun er begrænset udsigt, også ved søen, hvor store tagrørbevoksninger spærrer for det frie syn; men pletvis ser man over dalen mod nordskrænten med Brabrand Skov og den højtliggende bebyggelse øst derfor.

Foruden i sine bygninger har Stavtrup et vigtigt aktiv i sin usædvanligt rige bevoksning. Det drejer sig dels om træer og buske i haverne, omkring ejendommene og ved vejene og dels om egentlig skov, især i forbindelse med Hammelbanens tidligere trace, hvor nu Brabrand-stien løber. Byen indgår derved naturligt i det rekreative område langs søen.

Bygninger og erhverv:

4 landbrugsejendomme (heraf 1 gartneri), to henholdsvis kommunalt plejehjem og kommunalt vandforsyningsanslæg; de resterende ejendomme var med ubetydelig undtagelse beboelsesorienteret og landsbyen har et næsten sovebyagtigt miljø.

Byen består nu af 3 dele og der er i øvrigt sket en fortætning i den allerede eksisterende bebyggelse. Nybyggeriet har i nogen grad udvisket de to ældre områders præg, men det er stadig muligt at fornemme Mondrupsvej som op­rindelig en bebyggelse af smålandbrugsejendomme, repræsenterende det gamle agrarsamfund, og nordkvarteret som en diminutiv stationsby opvokset ved Hammelbanen. Heroverfor står den seneste tids byggeri, der er et led i den storårhusianske byvækst.


Vejnet:

De trafikale forhold udgøres af tre forskellige vejtyper. Ormslevvej er en stærkt trafikeret gennemgående bivej, der hovedsageligt fører trafikken gennem landsbyen. Jarlsmindevej og Klokkeskovvej bærer præg af at være tilkørselsveje til det omfangsrige parcelhuskvarter medens det resteredende vejnet har et mere lokalt præg, ofte efter et blindgade-system. Det interne vejnets form er grenet og meget regelmæssigt. Vejbelægningen er udelukkende asfalt og fortove er almindelige, specielt i den nyere bebyggelse.

År 1974
Indbyggertal 110
Antal bygninger 50 bygninger med 38 ejendomme.
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 7
Særkende for landsbyen/ Stavtrup har gennemgået en udvikling forskellig fra kommunens øvrige landsbyer. Den er ikke direkte opstået på grundlag af en gammel landsby, men er udviklet som en mini-stationsby, der er hæftet på en tidlig husmandskoloni. Denne bebyggelse er de seneste år blevet gennemsat med moderne huse, og hertil er endelig føjet et nyt, stort parcelhuskvarter uden egentlig tilknytnng til den øvrige by.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.


Litteratur og kilder:

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.