Knud Jensen Ormslev (1792-1852): Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Han blev d. 22. november 1833 gift med tjenestepige Kirsten<ref>I nogle kilder også opført som Kirstine eller Kjerstine</ref> Sørensdatter, født 1799 som datter af Søren Sørensen og Ane Steffensdatter i Ormslev. Den 27. januar 1841 fødte Kirsten parrets søn, den senere købmand og fabrikant [[Jens_Sørensen_Ormslev_(1841-1892)|Jens Sørensen Ormslev]]. | Han blev d. 22. november 1833 gift med tjenestepige Kirsten<ref>I nogle kilder også opført som Kirstine eller Kjerstine</ref> Sørensdatter, født 1799 som datter af Søren Sørensen og Ane Steffensdatter i Ormslev. Den 27. januar 1841 fødte Kirsten parrets søn, den senere købmand og fabrikant [[Jens_Sørensen_Ormslev_(1841-1892)|Jens Sørensen Ormslev]]. | ||
Familien boede i Middelgade nr. 91a (Mejlgade). I 1837, efter nedrivningen af det oprindelige sprøjtehus ved Domkirken, hvor den nye Nationalbank skulle opføres, placeredes den ene af byens syv brandsprøjter (Litr. D) i Knud Ormslevs baghus. Dette baghus vendte ud mod Havgyden og nøglen skulle i tilfælde af brand hentes hos skomageren overfor<ref>Se mere om flytning af sprøjtehuset og | Familien boede i Middelgade nr. 91a (Mejlgade). I 1837, efter nedrivningen af det oprindelige sprøjtehus ved Domkirken, hvor den nye Nationalbank skulle opføres, placeredes den ene af byens syv brandsprøjter (Litr. D) i Knud Ormslevs baghus. Dette baghus vendte ud mod Havgyden og nøglen skulle i tilfælde af brand hentes hos skomageren overfor<ref>Se mere om flytning af sprøjtehuset og Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus på Torben Astrups hjemmeside [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/339-1837-nationalbanken?showall=&start=4 her]</ref>. | ||
Kirsten døde af et slagtilfælde (apopleksi) i 1848 og Knud Ormslev var enkemand i få år, inden han selv døde i 1852. Sønnen Jens Ormslev var da kun 12 år og han blev derefter plejesøn hos købmand [[Jens Jensenius Gjeding]] i Mejlgade 59. | Kirsten døde af et slagtilfælde (apopleksi) i 1848 og Knud Ormslev var enkemand i få år, inden han selv døde i 1852. Sønnen Jens Ormslev var da kun 12 år og han blev derefter plejesøn hos købmand [[Jens Jensenius Gjeding]] i Mejlgade 59. | ||
Versionen fra 16. okt. 2018, 20:45
Vognmand og avlsmand Knud Jensen Ormslev (også kaldet Knud Wormslev[1]) var født i Ormslev d. 1792 som søn af bonde og gårdbeboer Jens Sørensen og hustru Ane Sørensdatter i Ormslev.
Han blev d. 22. november 1833 gift med tjenestepige Kirsten[2] Sørensdatter, født 1799 som datter af Søren Sørensen og Ane Steffensdatter i Ormslev. Den 27. januar 1841 fødte Kirsten parrets søn, den senere købmand og fabrikant Jens Sørensen Ormslev.
Familien boede i Middelgade nr. 91a (Mejlgade). I 1837, efter nedrivningen af det oprindelige sprøjtehus ved Domkirken, hvor den nye Nationalbank skulle opføres, placeredes den ene af byens syv brandsprøjter (Litr. D) i Knud Ormslevs baghus. Dette baghus vendte ud mod Havgyden og nøglen skulle i tilfælde af brand hentes hos skomageren overfor[3].
Kirsten døde af et slagtilfælde (apopleksi) i 1848 og Knud Ormslev var enkemand i få år, inden han selv døde i 1852. Sønnen Jens Ormslev var da kun 12 år og han blev derefter plejesøn hos købmand Jens Jensenius Gjeding i Mejlgade 59.
Skifteretten opgjorde i september 1852[4] ejendommen på Middelgade 91a som bestående bestaaende af:
- 5 Fag to-etagers forhus, med tilbygget to fag i to etager, samt et sidehus indrettet til beboelse for to familier
- 11½ Fag én-etages sidehus indrettet til beboelse for fire familier
- 7 Fag én-etages sidehus til "Port og Fourage"
- 6 Fag én-etages baghus indrettet til stald
Desuden gårdsplads med fælles brønd.
Kilder og referencer
- ↑ Knud Jensen Ormslev og familien er i flere kilder i 1837, 1841 og folketællingen 1845 noteret med efternavnet Wormslev, en anden navneform/dialekt for Ormslev, som alligevel finder vej til kilderne.
- ↑ I nogle kilder også opført som Kirstine eller Kjerstine
- ↑ Se mere om flytning af sprøjtehuset og Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus på Torben Astrups hjemmeside her
- ↑ Aarhus Stiftstidende d. 17. september 1852
