525
redigeringer
Skambækken: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Klan (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Skambækken (Andreas Fritz) 1865.jpg| | [[Fil:Skambækken (Andreas Fritz) 1865.jpg|300px|thumb|right|Pouls Mølle ved Skambækken 1865.]] | ||
Skambækken i Højbjerg løber langs den nuværende Thorsmøllevej med udløb ved [[Marselisborg strand]]. Navnet betyder "den korte bæk". | '''Skambækken''' i Højbjerg løber langs den nuværende [[Thorsmøllevej]] med udløb ved [[Marselisborg strand]]. Navnet betyder "den korte bæk". | ||
Bækken kaldes også Varnabækken efter Varna Mølle, der lå tæt ved udløbet. I 1800-tallet var bækken også kendt som Stampemøllebækken på grund af vandmøllerne, der lå der. | Bækken kaldes også Varnabækken efter Varna Mølle, der lå tæt ved udløbet. I 1800-tallet var bækken også kendt som Stampemøllebækken på grund af vandmøllerne, der lå der. | ||
===Møllerne ved Skambækken=== | ===Møllerne ved Skambækken=== | ||
| Linje 11: | Linje 10: | ||
'''Skonnings Papirmølle''' lå et godt stykke oppe ad bækken, omkring 600 m fra udløbet. Den blev anlagt i 1635 af [[Hans Hansen Skonning]] (1579-1651), bogtrykker i Århus, og fremstillede papir til trykkeriet. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som "øde og bruges af ingen". Kort derefter er møllen brændt ned. | '''Skonnings Papirmølle''' lå et godt stykke oppe ad bækken, omkring 600 m fra udløbet. Den blev anlagt i 1635 af [[Hans Hansen Skonning]] (1579-1651), bogtrykker i Århus, og fremstillede papir til trykkeriet. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som "øde og bruges af ingen". Kort derefter er møllen brændt ned. | ||
[[Fil:Skambækken2 (Ukendt) 1890.jpg| | [[Fil:Skambækken2 (Ukendt) 1890.jpg|300px|thumb|right|Varna Mølle ved Skambækken, set fra stranden 1890.]] | ||
'''Pouls Mølle''' blev opført på Skonnings-tomten i 1780 af Christian Nielsen fra Thors Mølle, og fungerede som stampemølle for klæder indtil 1800-tallet. Den er opkaldt efter Nielsens enkes anden mand og møllens anden ejer, Poul Madsen. I 1831 blev møllen nyopbygget, og fra 1832 fungerede den som kradsuldsmølle under [[Marcus Galthen Bech|Marcus Galthen Bechs]] kradsuldsfabrik. Møllen blev revet ned omkring 1877-78, men Pouls Dam eksisterer stadig. | '''Pouls Mølle''' blev opført på Skonnings-tomten i 1780 af Christian Nielsen fra Thors Mølle, og fungerede som stampemølle for klæder indtil 1800-tallet. Den er opkaldt efter Nielsens enkes anden mand og møllens anden ejer, Poul Madsen. I 1831 blev møllen nyopbygget, og fra 1832 fungerede den som kradsuldsmølle under [[Marcus Galthen Bech|Marcus Galthen Bechs]] kradsuldsfabrik. Møllen blev revet ned omkring 1877-78, men Pouls Dam eksisterer stadig. | ||
| Linje 22: | Linje 21: | ||
'''Nymølle''' blev anlagt som kradsuldsmølle på kobbermøllens tomt i 1837. Ejeren var Marcus Bech, der allerede førte kradsuldsproduktion i Pouls, Thors og Varna Mølle. Nymølle blev revet ned i 1877, og dammen findes heller ikke længere. | '''Nymølle''' blev anlagt som kradsuldsmølle på kobbermøllens tomt i 1837. Ejeren var Marcus Bech, der allerede førte kradsuldsproduktion i Pouls, Thors og Varna Mølle. Nymølle blev revet ned i 1877, og dammen findes heller ikke længere. | ||
'''Varna Mølle''' lå nærmest bækkens udløb, og blev anlagt som kornmølle i 1592 af Anders Possin. Den fungerede senere som først feldberedermølle, så som stampemølle for klæder, og fra 1833 som kradsuldsmølle under Marcus G. Bech. Møllen blev navngivet i 1829 gennem [[Marselisborg Slot|Marselisborgs]] daværende ejer, Baron Christian A. | '''Varna Mølle''' lå nærmest bækkens udløb, og blev anlagt som kornmølle i 1592 af [[Anders Possin]]. Den fungerede senere som først feldberedermølle, så som stampemølle for klæder, og fra 1833 som kradsuldsmølle under Marcus G. Bech. Møllen blev navngivet i 1829 gennem [[Marselisborg Slot|Marselisborgs]] daværende ejer, Baron [[Christian A. Gersdorff99, der havde gjort russisk krigstjeneste på Balkan. Møllen ophørte med at fungere i 1877, og blev revet ned omkring 1890. Mølledammen eksisterer stadig. | ||