Søndre Ringgade: Forskelle mellem versioner
Buhl (diskussion | bidrag) No edit summary |
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
'''Søndre Ringgade''' blev anlagt i perioden 1925-29 og navngivet i 1931. | '''Søndre Ringgade''' blev anlagt i perioden 1925-29 og navngivet i 1931. | ||
Gadens anlæg følger nøje den af ingeniør [[Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann]] udarbejdede byplan fra 1898. Denne udgør en central del af den bevidste og ret storslåede plan, som det i hovedtrækkene lykkedes byen at gennemføre. | Gadens anlæg følger nøje den af ingeniør [[Charles Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann]] udarbejdede byplan fra 1898. Denne udgør en central del af den bevidste og ret storslåede plan, som det i hovedtrækkene lykkedes byen at gennemføre. | ||
Ringgaden var tiltænkt at skulle fungere som en ring om den daværende by og havde til formål at sikre dels en forbindelse mellem de fremtidige ydre bydele og dels føre den gennemgående landevejstrafik uden om byens centrum. | Ringgaden var tiltænkt at skulle fungere som en ring om den daværende by og havde til formål at sikre dels en forbindelse mellem de fremtidige ydre bydele og dels føre den gennemgående landevejstrafik uden om byens centrum. | ||
Versionen fra 19. jul. 2018, 17:10
Søndre Ringgade blev anlagt i perioden 1925-29 og navngivet i 1931.
Gadens anlæg følger nøje den af ingeniør Charles Ambt og arkitekt Hack Kampmann udarbejdede byplan fra 1898. Denne udgør en central del af den bevidste og ret storslåede plan, som det i hovedtrækkene lykkedes byen at gennemføre.
Ringgaden var tiltænkt at skulle fungere som en ring om den daværende by og havde til formål at sikre dels en forbindelse mellem de fremtidige ydre bydele og dels føre den gennemgående landevejstrafik uden om byens centrum.
Om gadens beplantning:
Midter- og side rabatten af Søndre Ringgade har bevaret beplantning med kastanie (Aesculus rubicunla), birk (Betula) og elm (Ulnus glabra) fra perioden 1934-39.
Om gadens funktion:
Søndre Ringgades funktion som hovedfærdselsåre medfører en voldsom miljømæssig belastning - en belastning, som er medtaget i bedømmelsen af omgivelsernes helhedskarakter, og som derfor afspejler sig i den endelige gruppering af de enkelte ejendomme" (Frederiksbjerg Vest Århus, Registrant Magistratens 2. Afdeling, 1981).
