Kampmann, Møller & Herskind: Forskelle mellem versioner
Kurt L (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Kampmann, Møller & Herskind''' var en brændselsforretning som importerede og forhandlede kul, koks og fyringsolie. Den startede i Spanien 1 i Århus, flyttede i 192...") |
Kurt L (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Artiklen er under udarbejdelse | Artiklen er under udarbejdelse | ||
Kampmann, Møller & Herskind leverede brændsel til både virksomheder og private. Kul og koks blev losset på lastbiler i kulhavnen og bragt til private kunder og båret ind i sække til kundernes kulkældre. I kulhavnen hentede også lokale brændselshandlere og købmænd kul til deres kunder. I 1960'erne voksede leverancen af fyringsolie til kundernes oliefyr. | |||
====Ledelsen==== | |||
Forretningen blev grundlagt i 1878 af Niels Øllgaard Kampmann (1853-1910), Guido Michael Møller (1853-1896) og Anton Christian Herskind (1852-1923). | |||
Kampmann | Fra 1906 fortsatte firmaet med N.Ø. Kampmann som indehaver. Da han døde i 1910 overtog enken Abelone Kampmann og sønnen [[Christian Peter Georg Kampmann]] (1881-1965) virksomheden. Fra 1916 til 1921 var også broderen Henrik Kampmann (1886-1930) med i firmaet. | ||
Da firmaet i 1921 blev omdannet til aktieselskab, blev Christian Kampmann direktør; en post han bestred til 1941, hvor han blev afløst af Niels B. Lassen, der var direktør til starten af 1960'erne. | |||
I lokalerne på Banegårdspladsen 6, hvor firmaet boede på 1. sal, fastholdt man det gamle interiør indtil flytningen i 1964. Det var kendetegnede, at ekspeditionslokalet hvor man modtog kunderne, havde to store egetræspulte, hvor ekspeditionspersonalet stod op eller sad på høje taburetter og arbejdede. I et andet lokale var der skrivestue, hvor 5-6 kontoransatte sad og skrev virksomhedens korrespondance. | ====Lokalerne==== | ||
I lokalerne på Banegårdspladsen 6, hvor firmaet boede på 1. sal, fastholdt man det gamle interiør indtil flytningen i 1964. Det var kendetegnede, at ekspeditionslokalet hvor man modtog kunderne, havde to store egetræspulte, hvor ekspeditionspersonalet stod op eller sad på høje taburetter og arbejdede. I et andet lokale var der skrivestue, hvor 5-6 kontoransatte sad og skrev virksomhedens korrespondance. I et lille baglokale sad telefondamen ved omstillingsbordet, til telefoncentralen blev automatiseret. Direktørens kontor med lille altan vendte ud mod Banegårdspladsen. | |||
En mere moderne indretning skete i 1964 ved flytningen til Kystvejen. | |||
==Kilder og litteratur== | ==Kilder og litteratur== | ||
Versionen fra 25. jun. 2018, 23:01
Kampmann, Møller & Herskind var en brændselsforretning som importerede og forhandlede kul, koks og fyringsolie. Den startede i Spanien 1 i Århus, flyttede i 1929 til Banegårdspladsen 6 og i 1964 til Kystvejen 5. I kulhavnen på Søndre Mole havde de oplags- og losseplads for kul og koks importeret med skibe fra udlandet.
Artiklen er under udarbejdelse
Kampmann, Møller & Herskind leverede brændsel til både virksomheder og private. Kul og koks blev losset på lastbiler i kulhavnen og bragt til private kunder og båret ind i sække til kundernes kulkældre. I kulhavnen hentede også lokale brændselshandlere og købmænd kul til deres kunder. I 1960'erne voksede leverancen af fyringsolie til kundernes oliefyr.
Ledelsen
Forretningen blev grundlagt i 1878 af Niels Øllgaard Kampmann (1853-1910), Guido Michael Møller (1853-1896) og Anton Christian Herskind (1852-1923).
Fra 1906 fortsatte firmaet med N.Ø. Kampmann som indehaver. Da han døde i 1910 overtog enken Abelone Kampmann og sønnen Christian Peter Georg Kampmann (1881-1965) virksomheden. Fra 1916 til 1921 var også broderen Henrik Kampmann (1886-1930) med i firmaet.
Da firmaet i 1921 blev omdannet til aktieselskab, blev Christian Kampmann direktør; en post han bestred til 1941, hvor han blev afløst af Niels B. Lassen, der var direktør til starten af 1960'erne.
Lokalerne
I lokalerne på Banegårdspladsen 6, hvor firmaet boede på 1. sal, fastholdt man det gamle interiør indtil flytningen i 1964. Det var kendetegnede, at ekspeditionslokalet hvor man modtog kunderne, havde to store egetræspulte, hvor ekspeditionspersonalet stod op eller sad på høje taburetter og arbejdede. I et andet lokale var der skrivestue, hvor 5-6 kontoransatte sad og skrev virksomhedens korrespondance. I et lille baglokale sad telefondamen ved omstillingsbordet, til telefoncentralen blev automatiseret. Direktørens kontor med lille altan vendte ud mod Banegårdspladsen.
En mere moderne indretning skete i 1964 ved flytningen til Kystvejen.
Kilder og litteratur
- Kraks Legat: Danmarks ældste forretninger. 1950
- Vagn Dybdahl: Ung I Aarhus, artikel af Christian Kampmann. Århus byhistoriske Udvalg. 1964
- Sejrs sedler
