Folkets Hus: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 4: Linje 4:
Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.  
Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.  


I 1937-1939 gennemgik bygningen en gennemgribende ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning om modernisering til 13 millioner kroner.
I 1937-1939 gennemgik bygningen en stor ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning om modernisering til 13 millioner kroner.


I bygningen var i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af Aage Handest i 1950-1951.
I bygningen var i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af Aage Handest i 1950-1951.

Versionen fra 24. jun. 2018, 20:37

Folkets Hus, Amaliegade. 1939

Arbejdernes Forsamlingsbygning, Amaliegade 21-23. Den fik senere navnet Folkets Hus, og blev i 1991 atter omdøbt nu til Kongreshuset.

Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til Frimurerlogen, men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.

I 1937-1939 gennemgik bygningen en stor ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning om modernisering til 13 millioner kroner.

I bygningen var i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af Aage Handest i 1950-1951.

Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet.

Solgt til lejligheder

Da Kongreshuset gennem flere år gav underskud, valgte LO i 2004 at sælge ejendommen til et byggeselskab, der ombyggede den til lejligheder og butikker.

Kilder og litteratur

  • J.P.Trap: Kongeriget Danmark, Bind.VII, 4. udgave, 1926 (s 47)
  • J.P. Trap: Danmark, Århus Amt. Bind VIII. 1963
  • Viggo von Holstein Rathlou: Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier. Bind III. 1925 (s.525)
  • Morgenavisen Jyllands-Posten, flere årgange 2000-2004.
  • Århus Stiftstidende, 14. juli 2009