Folkets Hus: Forskelle mellem versioner
Kurt L (diskussion | bidrag) No edit summary |
Kurt L (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Folkets Hus 1939.jpg|200px|thumbnail|right|Folkets Hus, Amaliegade. 1939]] | [[Fil:Folkets Hus 1939.jpg|200px|thumbnail|right|Folkets Hus, Amaliegade. 1939]] | ||
'''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', senere | '''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', [[Amaliegade]] 21-23. Den fik senere navnet '''Folkets Hus''', og blev i 1991 atter omdøbt nu til '''Kongreshuset'''. | ||
Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation. Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere. | Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere. | ||
I 1937-1939 gennemgik bygningen en gennemgribende ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. | I 1937-1939 gennemgik bygningen en gennemgribende ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning om modernisering til 13 millioner kroner. | ||
I bygningen var | I bygningen var i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af Aage Handest i 1950-1951. | ||
Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet. | Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet. | ||
====Solgt til lejligheder==== | |||
Da Kongreshuset gennem flere år gav underskud, valgte LO i 2004 at sælge ejendommen til et byggeselskab, der ombyggede den til lejligheder og butikker. | |||
==Kilder og litteratur== | ==Kilder og litteratur== | ||
| Linje 14: | Linje 17: | ||
* J.P. Trap: ''Danmark, Århus Amt.'' Bind VIII. 1963 | * J.P. Trap: ''Danmark, Århus Amt.'' Bind VIII. 1963 | ||
* Viggo von Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier''. Bind III. 1925 (s.525) | * Viggo von Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier''. Bind III. 1925 (s.525) | ||
* Morgenavisen Jyllands-Posten, flere årgange 2000-2004. | |||
* Århus Stiftstidende, 14. juli 2009 | |||
[[Kategori: Foreninger]] | [[Kategori: Foreninger]] | ||
Versionen fra 24. jun. 2018, 20:36
Arbejdernes Forsamlingsbygning, Amaliegade 21-23. Den fik senere navnet Folkets Hus, og blev i 1991 atter omdøbt nu til Kongreshuset.
Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til Frimurerlogen, men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.
I 1937-1939 gennemgik bygningen en gennemgribende ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning om modernisering til 13 millioner kroner.
I bygningen var i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af Aage Handest i 1950-1951.
Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet.
Solgt til lejligheder
Da Kongreshuset gennem flere år gav underskud, valgte LO i 2004 at sælge ejendommen til et byggeselskab, der ombyggede den til lejligheder og butikker.
Kilder og litteratur
- J.P.Trap: Kongeriget Danmark, Bind.VII, 4. udgave, 1926 (s 47)
- J.P. Trap: Danmark, Århus Amt. Bind VIII. 1963
- Viggo von Holstein Rathlou: Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier. Bind III. 1925 (s.525)
- Morgenavisen Jyllands-Posten, flere årgange 2000-2004.
- Århus Stiftstidende, 14. juli 2009
