Folkets Hus: Forskelle mellem versioner
Kurt L (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', senere omdøbt til '''Folkets Hus''', i Amaliegade 21-23. Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til Frimurerlogen Sct. Cl...") |
Kurt L (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Folkets Hus 1939.jpg|200px|thumbnail|right|Folkets Hus, Amaliegade. 1939]] | |||
'''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', senere omdøbt til '''Folkets Hus''', i [[Amaliegade]] 21-23. | '''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', senere omdøbt til '''Folkets Hus''', i [[Amaliegade]] 21-23. | ||
Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation. Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere | Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation. Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere. | ||
I bygningen var der i annekssalen en frise der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført 1950-1951 | I 1937-1939 gennemgik bygningen en gennemgribende ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. | ||
I bygningen var der i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af Aage Handest i 1950-1951. | |||
Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet. | Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet. |
Versionen fra 24. jun. 2018, 20:17
Arbejdernes Forsamlingsbygning, senere omdøbt til Folkets Hus, i Amaliegade 21-23.
Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til Frimurerlogen, men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation. Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.
I 1937-1939 gennemgik bygningen en gennemgribende ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser.
I bygningen var der i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af Aage Handest i 1950-1951.
Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet.
Kilder og litteratur
- J.P.Trap: Kongeriget Danmark, Bind.VII, 4. udgave, 1926 (s 47)
- J.P. Trap: Danmark, Århus Amt. Bind VIII. 1963
- Viggo von Holstein Rathlou: Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier. Bind III. 1925 (s.525)