Folkets Hus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Kurt L (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', senere omdøbt til '''Folkets Hus''', i Amaliegade 21-23. Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til Frimurerlogen Sct. Cl...") |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 24. jun. 2018, 20:06
Arbejdernes Forsamlingsbygning, senere omdøbt til Folkets Hus, i Amaliegade 21-23.
Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til Frimurerlogen, men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation. Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere. I 1937-1939 gennemgik den en gennemgribende ombygning, hvor festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser.
I bygningen var der i annekssalen en frise der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført 1950-1951 af Aage Handest.
Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet.
Kilder og litteratur
- J.P.Trap: Kongeriget Danmark, Bind.VII, 4. udgave, 1926 (s 47)
- J.P. Trap: Danmark, Århus Amt. Bind VIII. 1963
- Viggo von Holstein Rathlou: Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier. Bind III. 1925 (s.525)