Mathilde Lucie Fibiger (1830-1872): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 7: Linje 7:
Der var i England og Frankrig politiske kvindebevægelser, men den sags debat kom først til Danmark, da Mathilde som kun 20-årig udgav brevromanen. Bogen, med forord af Johan Ludvig Heiberg, beskæftigede sig med kvindernes frigørelse på et tidspunkt, hvor kvinderne hverken var personligt eller økonomisk myndige. Bogen afstedkom ”Clara Raphael -fejden” og fik stor betydning.
Der var i England og Frankrig politiske kvindebevægelser, men den sags debat kom først til Danmark, da Mathilde som kun 20-årig udgav brevromanen. Bogen, med forord af Johan Ludvig Heiberg, beskæftigede sig med kvindernes frigørelse på et tidspunkt, hvor kvinderne hverken var personligt eller økonomisk myndige. Bogen afstedkom ”Clara Raphael -fejden” og fik stor betydning.


Kritikken af bogen var imidlertid dårlig. Det samme var den da hun senere forsøgte sig som forfatter. Derefter opgav hun forfatterskabet og levede af at være privatlærerinde og af malerarbejde på Den kongelige Porcelænsfabrik. I 1863 lykkedes det hende at blive den første kvindelige telegrafistelev ved Den danske Statstelegraf.  
Hendes holdninger mødte modstand blandt både mænd og kvinder. Men hendes bog fik opbakning fra N. F. S. Grundtvig, og hun modtog en årlig understøttelse på 80 rigsdaler, udvirket af enkedronning Caroline Amalie. For Mathilde fortsatte i sit personlige liv kampen for som ugift kvinde at leve uafhængigt af andre.  
Efter endt uddannelse blev hun som tjenestemand forflyttet i 1870 til Århus, hvor hun døde i 1872. Hun blev begravet på [[Søndre Kirkegård]] ved det nuværende [[Aarhus Rådhus|Rådhus]]. Hendes gravsten står stadig i [[Rådhusparken]].  
Efter at have levet af forskelligt dårligt betalt arbejde, bl.a. som privatlærinde, tog hun en uddannelse ved Den danske statstelegraf. Hun blev Danmarks første kvindelige telegrafist og blev i 1868 leder af telegrafstationen i Nysted.  
Som tjenestemand blev hun i 1870 forflyttet til Århus, hvor hun døde i 1872. Hun blev begravet på [[Søndre Kirkegård]] ved det nuværende [[Aarhus Rådhus|Rådhus]]. Hendes gravsten står stadig i [[Rådhusparken]]. Passagen mellem [[Kvindemuseet]] og Nykredit er navngivet [[Mathilde Fibigers Have]] efter hende.


Mathilde Fibiger var en af de første medlemmer af Dansk Kvindesamfund, da foreningen blev stiftet i 1871. Passagen mellem [[Kvindemuseet]] og Nykredit er navngivet [[Mathilde Fibigers Have]] efter hende.
 
Mathilde Fibiger var en af de første medlemmer af Dansk Kvindesamfund, da foreningen blev stiftet i 1871.  


På hendes gravsten står et af hendes egne vers:
På hendes gravsten står et af hendes egne vers:

Versionen fra 15. nov. 2017, 11:42

Mathilde Fibiger, forfatter, telegrafist, kvindesagsforkæmper (1830-1872)

Mathilde Fibiger, forfatter, kvindesagsforkæmper. Født 31. dec. 1830 - død 17. juni 1872

Mathilde Fibiger blev født som yngste af 9 børn i et frisindet middelklassehjem i København.

Mathilde Fibiger er mest kendt for sin brevroman "Clara Raphael - 12 breve", som udkom anonymt i 1850.

Der var i England og Frankrig politiske kvindebevægelser, men den sags debat kom først til Danmark, da Mathilde som kun 20-årig udgav brevromanen. Bogen, med forord af Johan Ludvig Heiberg, beskæftigede sig med kvindernes frigørelse på et tidspunkt, hvor kvinderne hverken var personligt eller økonomisk myndige. Bogen afstedkom ”Clara Raphael -fejden” og fik stor betydning.

Hendes holdninger mødte modstand blandt både mænd og kvinder. Men hendes bog fik opbakning fra N. F. S. Grundtvig, og hun modtog en årlig understøttelse på 80 rigsdaler, udvirket af enkedronning Caroline Amalie. For Mathilde fortsatte i sit personlige liv kampen for som ugift kvinde at leve uafhængigt af andre. Efter at have levet af forskelligt dårligt betalt arbejde, bl.a. som privatlærinde, tog hun en uddannelse ved Den danske statstelegraf. Hun blev Danmarks første kvindelige telegrafist og blev i 1868 leder af telegrafstationen i Nysted.

Som tjenestemand blev hun i 1870 forflyttet til Århus, hvor hun døde i 1872. Hun blev begravet på Søndre Kirkegård ved det nuværende Rådhus. Hendes gravsten står stadig i Rådhusparken. Passagen mellem Kvindemuseet og Nykredit er navngivet Mathilde Fibigers Have efter hende.


Mathilde Fibiger var en af de første medlemmer af Dansk Kvindesamfund, da foreningen blev stiftet i 1871.

På hendes gravsten står et af hendes egne vers:

Det står nu fast, hvad tyst jeg svor i ungdomstide:

Jeg bytter glædens blomsterflor mod sorg og kvide,

Når blot jeg i den gode strid må stå med ære.

Er Gud mig god, kan verdens pris jeg glad undvære.


Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Lene Mørk og overført fra Århus Leksikon
  • Uffe Andreasen, i: Sv. Cedergreen Bech (red.), Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., bd. 4, Kbh. 1980, s. 390-391. Bestil materiale
  • Lise Busk-Jensen, i: J. Larsen, G. Ilsøe, H.R. Nielsen (red.), Dansk Kvindebiografisk Leksikon, 1. udg., bd. 1, Kbh. 2000, s. 477-479. bestil materiale
  • Bodil Olesen, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 89-90. Bestil materiale
⧼validator-fatal-error⧽




Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Mathilde_Lucie_Fibiger_(1830-1872)&oldid=33099"