1.259
redigeringer
Den Anglikanske kirke: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| (6 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
===Gruppens historie i lokalområdet=== | ===Gruppens historie i lokalområdet=== | ||
På baggrund af et behov for en anglikansk menighed i lokalområdet blandt herboende engelske kvinder, der havde giftet sig med danske mænd, blev den anglikanske menighed i Aarhus grundlagt sidst i 1960’erne. Møllevangskirken i Aarhus blev kontaktet, og gruppen blev tildelt gratis brug af folkekirkens lokaler til gudstjeneste. Til dette kommer en præst fra den anglikanske kirke i København (St. Alban’s Church. The Anglican Church in Copenhagen) og prædiker. Indtil da havde kirken i København været den eneste anglikanske menighed i Danmark. | På baggrund af et behov for en anglikansk menighed i lokalområdet blandt herboende engelske kvinder, der havde giftet sig med danske mænd, blev den anglikanske menighed i Aarhus grundlagt sidst i 1960’erne. [[Møllevangskirken]] i Aarhus blev kontaktet, og gruppen blev tildelt gratis brug af folkekirkens lokaler til gudstjeneste. Til dette kommer en præst fra den anglikanske kirke i København (St. Alban’s Church. The Anglican Church in Copenhagen) og prædiker. Indtil da havde kirken i København været den eneste anglikanske menighed i Danmark. | ||
| Linje 32: | Linje 32: | ||
Da menigheden i Aarhus ikke er særligt stor, er der ikke ansat en præst specielt til denne menighed. Præsten kommer derfor rejsende fra hovedkirken i København. Selve gudstjenesterne følger ikke et fastlagt årligt system, men der plejer at være en høstgudstjeneste og en julegudstjeneste. Indholdet af gudstjenesten er fastlagt efter den anglikanske kirkes ritualbog Book af Common Prayer fra 1559 i den nyeste udgave. Søndagsgudstjenesten følger samme form som i mange øvrige historiske protestantiske kirker. I den anglikanske gudstjeneste er der særlige elementer, som at man står op, når man synger, og at man knæler under bøn. Yderligere er der, i forhold til fx folkekirkens gudstjeneste, et større samspil med præsten i form af gestik, tale og sang. Derudover ved de særlige gudstjenester (julegudstjenesten specielt) er der oplæsninger fra Bibelen af menighedens medlemmer. Bryllupper, barnedåb og konfirmationer er sjældne, men forefindes i kirken. Hyppigheden af disse aktiviteter er ikke stor, men det skyldes primært medlemmernes alder. Den anglikanske kirke opererer med syv sakramenter ligesom den katolske kirke. Sakramenterne er opdelt, alt efter hvordan deres oprindelse er opfattet. Dåben og nadveren er anset for at være indstiftet af Gud og er derfor også de vigtigste ritualer. Dåben er det sakramente, som indlemmer nye medlemmer i kirken og fællesskabet, mens nadveren er med til at holde fællesskabet sammen. Konfirmation, ordination, bryllup, absolution og sidste olie anses for at være menneskeskabte og er derfor mindre centrale end dåben og nadveren, men de er stadig vigtige i den anglikanske kirke. Efter hver gudstjeneste er der en social sammenkomst. | Da menigheden i Aarhus ikke er særligt stor, er der ikke ansat en præst specielt til denne menighed. Præsten kommer derfor rejsende fra hovedkirken i København. Selve gudstjenesterne følger ikke et fastlagt årligt system, men der plejer at være en høstgudstjeneste og en julegudstjeneste. Indholdet af gudstjenesten er fastlagt efter den anglikanske kirkes ritualbog Book af Common Prayer fra 1559 i den nyeste udgave. Søndagsgudstjenesten følger samme form som i mange øvrige historiske protestantiske kirker. I den anglikanske gudstjeneste er der særlige elementer, som at man står op, når man synger, og at man knæler under bøn. Yderligere er der, i forhold til fx folkekirkens gudstjeneste, et større samspil med præsten i form af gestik, tale og sang. Derudover ved de særlige gudstjenester (julegudstjenesten specielt) er der oplæsninger fra Bibelen af menighedens medlemmer. Bryllupper, barnedåb og konfirmationer er sjældne, men forefindes i kirken. Hyppigheden af disse aktiviteter er ikke stor, men det skyldes primært medlemmernes alder. Den anglikanske kirke opererer med syv sakramenter ligesom den katolske kirke. Sakramenterne er opdelt, alt efter hvordan deres oprindelse er opfattet. Dåben og nadveren er anset for at være indstiftet af Gud og er derfor også de vigtigste ritualer. Dåben er det sakramente, som indlemmer nye medlemmer i kirken og fællesskabet, mens nadveren er med til at holde fællesskabet sammen. Konfirmation, ordination, bryllup, absolution og sidste olie anses for at være menneskeskabte og er derfor mindre centrale end dåben og nadveren, men de er stadig vigtige i den anglikanske kirke. Efter hver gudstjeneste er der en social sammenkomst. | ||
===Eksterne relationer=== | ===Eksterne relationer=== | ||
| Linje 43: | Linje 44: | ||
== | ==Original kilde== | ||
''Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet''. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015. | ''Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet''. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015. | ||
| Linje 54: | Linje 51: | ||
ISBN: 978-87-92829-45-0 | ISBN: 978-87-92829-45-0 | ||
{| style="border:1px solid black; background-color:#EEEEEE; width:100%;padding:0.5em;" | |||
|'''NOTE:''' Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører. | |||
|} | |||
[[Kategori: Foreninger]] | |||
[[Kategori: Religion]] | |||