Kriegersvej: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
Linje 18: Linje 18:


[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Versionen fra 10. maj 2016, 09:10

Kriegersvej ligger mellem Frederiks Allé og Orla Lehmanns Allé. Den blev navngivet i 1874 efter juristen og politikeren Andreas Frederik Krieger. Vejen er kun bebygget på den ene side, den anden vender ud mod jernbaneterrænet.

På vejen lå Aarhus Maskinsnedkeri og Listefabrik, en gammel virksomhed der tidligere var savværk, hvis ejer havde forretning i Konstantinopel (Istanbul) fra 1896-1903. På vejen lå også i 1950'erne en købmandsbutik, hvis væsentlige salg af øl foregik efter lukketid; ejeren af købmandsbutikken var af ursansagelig grunde kendt som "Gok-Anna".

På hjørnet af Kriegersvej og Frederiks Allé ligger den gamle restaurant "Brocaféen" fra 1899, hvor der tidligere har været købmandshandel.

Andreas Krieger

Andreas F. Krieger (1817-1893) tog allerede som 20-årig juridisk embedseksamen. Professor i jura ved Københavns Universitet (1845-55). I 1848 valgte Køge-kredsen ham til medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling, men modstanderne blandt Bondevennerne hindrede ham siden i at blive valgt til Folketinget for de Nationalliberale. Forberedte og gennemførte som indenrigsminister (1856-1858) næringsloven af 1857, der fik stor betydning for håndværk og industri i købstæderne. Fik samme år vedtaget loven om jernbane fra Århus via Langå til Struer med sidebane til Randers, der dog afløstes af ny lovgivning i 1860 med omtrent samme linieføring. Senere besad han forskellige ministerposter. Gennemførte som finansminister den møntlov der 1875 gav enhederne kroner og øre.

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
  • Viggo J.v. Holstein Rathlou: Aarhus. Historisk-biografisk Beskrivelse med Biografier. Bind 3. 1923.

Henvisninger

  • Læs mere om Andreas Frederik Krieger på Wikipedia
  • Læs mere om Bondevennerne på Wikipedia
  • Læs mere om De Nationalliberale på Wkipedia