Skolevæsenet i Aarhus

Fil:Paradisgadeskole til stiften.jpg

Glade elever i Paradisgades Skole i anledning af skolens 100-årsjubilæum. Skolen er oprindeligt opført som afløser for fattigskolen i Vor Frue Klosters hospitalsbygning.

Skænderiet om byens første borgerskoler

I 1814 underskrev kong Frederik 6. fem skolelove, der tilsammen fastslog alle danske børns pligt til at deltage i undervisning. Som noget nyt kom der i 1814 en bestemmelse om, hvornår undervisningspligten trådte i kraft, nemlig når barnet fyldte 7 år, og den varede ved indtil konfirmationen.

De nye skolelove stillede også krav om regelmæssig skolegang, enten en halv dag fra mandag til lørdag eller en hel dag hver anden dag ugen igennem. Kravene til indholdet af undervisningen blev også øget. Alle børn skulle lære læsning og kristendom som hidtil, men nu skulle de også bl.a. have skrivning, regning og sang, hvis læreren ellers kunne synge.

Plan for byens skoler

De nye love krævede en nyordningen af skolevæsenet i Aarhus. Skolegangen var ikke et ukendt fænomen for byens børn. I tiden op til 1814 kunne børnene enten blive undervist på en af byens to private skoler, Wolters eller Windings, eller på byens fattigskole.

Skoledirektionen med stiftsamtmand F.C.J. Güldencrone og provst O.A. Secher havde det overordnede ansvar for at udarbejde ny skoleplan. Opgaven blev i første omgang givet videre til skolekommissionen, der bestod af byfogeden, rådmanden og fem udpegede borgere.

Kommissionen præsenterede efter et halvt års arbejde deres udkast. Anbefalingerne var, at der skulle oprettes en stor skole for borgernes børn, som kunne rumme op til 300 børn. Anbefalingen afstedkom dog bekymrende overvejelser i kommissionen. Kunne læreren nu styre de 60-70 drenge i ’springkvarteret’ på skolens store tumleplads. Man nåede dog til enighed om, at kunne læreren ikke styre tumlepladsen, så kunne han næppe heller styre 20 børn i skolestuen.

Kommissionen anbefalede desuden kraftigt, at byen fik en realskole, således at borgerskabets børn kunne få sig en præliminæreksamen. For at støtte sagen havde kommissionen samlet underskrifter ind blandt byens borgere, og de udviste en imponerende offervilje. Fattigskolen skulle bevares i sin nuværende form.

Planen ville blive dyr at realisere, og ovenpå de bekostelig Englandskrige og den danske statsbankerot i 1813 var der ingen penge at investere i skoler - heller ikke i Aarhus. Skolekommissionens plan blev derfor lagt i mølposen.

Realskolen skabte splid

Johan Michaelsen blev ansat som lærer ved byens fattigskole i 1845 og han forblev lærer her indtil sin død i 1887.

I 1817 blev sagen taget op igen. Ikke fordi den økonomiske situation havde bedret sig, den var nærmest blevet værre, men man var jo forpligtet til at føre skolelovene ud i livet.

Skoledirektionen fremlagde en ny skoleplan for Aarhus. Den afveg fra kommissionens tidligere plan på to væsentlige punkter. Væk var tanken om en realskole. Den var der ikke råd til, for skoledirektionen ønskede i stedet at lade to borgerskoler opfører hver med plads til 150 elever, samt at bibeholde fattigskolen. Skoledirektionen mente, at nogle børn ville få alt for langt til skole, hvis byen kun havde en borgerskole.

Det nye forsalg afstedkom en usædvanlig og hård kritik fra skolekommissionen. ”At Byens Embedsmænds og bedste Borgeres Børn skal behandles saa ligegyldigt, endskønt Anordningen lægger meget Vægt paa disses Børns fortrinlige Undervisning, kan Kommissionen paa ingen Maade give sit Bifald til.”

Lige lidt hjælp det. Skoledirektionen havde besluttet sig, og med det kongelige kancellis godkendelse blev skoleplanen for Aarhus godkendt i maj 1818. Aarhus måtte kigge langt efter en realskole.

I købmandens gård

Borgerskolerne fik til huse i to af byens store gårde. Domsognets borgerskole kom til at ligge i købmand Thomsens og Schoubyes gård, der dengang lå på Skolegade 44. I Frue sogn blev skolen placeret i Bendix Davidsens gård på hjørnet af Vestergade. Fattigskolen havde allerede til huse i hospitalet med facade ud mod det daværende Grønnegade, og her forblev den.

Kæft, trit og retning

I det nu nedrevne Vestergade 23 fik den ene af byens to første borgerskoler til huse. Her er en af drengeklasserne fotograferet med deres lærerinde omkring 1880.

De nye skoler fik nye ordensregler. Og de blev særdeles detaljeret. Reglementet bestod af imponerende 19 punkter, og her gives et udpluk.

Man skulle møde renlig og ordentlig påklædt. Man måtte hverken komme for sent eller for tidligt. Kom man tidligere end et kvarter før timen, måtte man forvente at blive vist bort, da ingen leg måtte finde sted i skolegården uden lærerens tilladelse.

Foredrages noget som børnene ikke fatter, havde man tilladelse til at spørge læreren, ellers skulle der herske stilhed og agtpågivenhed.

Reglementer medførte på nogle områder en opdeling mellem piger og drenge. Frikvarteret, eller forfriskningen som det hed dengang, foregik på tumlepladsen. Første halvdel var pigerne ude anden halvdel drengene. Når skoledagen ophørte måtte drengene ikke slippes ud, før pigerne var nået den halve vej hjem. Overtrådte børnene reglerne, eller var de blot dovne og usædelige, blev de straffede.

Midtbyens skoler

Den uhumske fattigskole og de fine borgerskoler

I 1835 fremlagdes en anmodning fra skolekommissionen om oprettelse af to klasser på Friskolen. Hidtil havde det heddet sig, at de 72 drenge og 69 piger blev undervist sammen, men nu anmodede man altså om adskillelse imellem kønnene.

141 elever i en klasse kunne ikke forekomme i de finere borgerskoler, da elevtallet generelt var lavere her. Eleverne kom da også ud fra de respektive skoler med vidt forskelligt udbytte, idet undervisningen (og mulighederne) var markant bedre for børnene i borgerskolerne. Der blev stillet højere krav til børnene her, og artede man sig ikke kunne man blive truet med at blive sendt i den uhumske friskole.

De stærkt polariserede skoler oplevede dog snart, at der manglede et mellemled imellem den bedre borgerskole og den mangelværdige friskole. Der opstod ønsker på begge sider af disse. Derfor blev mellemskolen oprettet i 1844. Her var der mulighed for at få en lidt bedre uddannelse for de børn hvis forældre, som det hed sig, stod almuen nærmest.

Skoleplanen anno 1846

I 1946 blev borgerskolen delt i tre: En højere Borgerdrengeskole, lavere Borgerdrengeskole og en Borgerpigeskole som her er fotograferet omkring 1889. Plankeværket i baggrunden var med til at sikre at eleverne fra de forskellige borgerskoler ikke havde kontakt med hinanden i frikvarterene.

Mellemskolen blev oprettet med godkendelse af kancelliet, herfra dog med understregning af et klart ønske om en snarlig holdbar organisering af det forvirrende skolevæsen i Aarhus.

I 1846 blev ønsket efterkommet og en ny skoleplan for Aarhus’ skolevæsen stod klart. Mellemskolen var nu frafaldet, og i stedet kom en ’højere Borgerskole’ hvor børn af bedrestillede borgere kunne få yderlig udmærket uddannelse. I alt skulle der nu være fire forskellige skoler i det offentlige skolevæsen; højere Borgerdrengeskole, lavere Borgerdrengeskole, Borgerpigeskolen og Friskolen.

Denne skoleplan blev godkendt af kancelliet i september 1846, og fortsatte overordnet frem til betalingsskolernes ophævelse i 1909.

Alle tre Borgerskoler skulle huses i den hidtidige Borgerskole i Vestergade 23, der nu skulle tilbygges ud mod gården. Begge Borgerdrengeskoler skulle huses i denne nye tilbygning, mens Borgerpigeskolen fik plads i forhuset med egen indgang i Vestergade, samt eget område i gården. Gården blev opdelt i tre dele af et plankeværk, så eleverne blev adskilt. Skolen i Vestergade blev indviet i 1847.

Friskolen blev imens sine hidtidige lokaler i Vor Frues hospitalsbygninger.

Stigende elevtal

Den nye skoleorganisering viste sig ikke at være en holdbarløsning, da indbyggertallet efter 1847 begyndte at stige markant. I løbet af de næste 30 år, skulle det vise sig at blive tredoblet. Antallet af skolepligtige børn steg dermed også eksplosivt i perioden. Hvor der i 1848 var 1100 skolepligtige børn i byen, mens antallet steg til hele 5234 i 1888.

Dette medførte markant pladsmangel i byens skoler. Værst led friskolen der havde det største elevtal og fortsat havde til huse i de snuskede, og efterhånden sundhedsskadelige, lokaler for enden af Munkegade.

Udover det stigende antal indbyggere, så spillede den nye grundlov fra 1849 også ind i skolevæsenets problemstillinger. Her lød det nemlig at: ”De Børn hvis forældre ikke har Evne til at sørge for deres Oplærelse, har ret til fri undervisning i folkeskolen”, hvilket lagde et endnu større pres på den betalingsfri friskole.

Valdemarsgades Skole blev oprettet under navnet Søndre Byskole i det nybyggede område lige syd for banegraven i 1878. Her er lærerpersonalet fotograferet omkring åbningen.

Det stigende elevantal fik friskolen til at gøre forskellige tiltag. Autoriteterne forsøgte at få friskolens navn officielt ændret til Fattigskolen, fordi man mente at dette ville afholde folk der faktiske havde kapital fra, at sende deres børn i den gratis friskole. Dette lykkedes dog ikke og i stedet forsøgte man sig med andre fremgangsmetoder. Bl.a. indførtes ti minutters fritid imellem hver lektion, så eleverne kunne komme ud af de sundhedsskadelige klasselokaler. Dette var dog langt fra tilstrækkeligt, og friskolen begyndte derfor i 1861 at leje sig ind i lokaler rundt omkring i byen. Dette blev en dyr fornøjelse og derfor vurderedes det, at det nu kunne betale sig at opføre en ny friskole.

Opførelsen af den nye friskole i Paradisgade blev derfor påbegyndt og skolen blev indviet i november 1862.

Fra Friskole til Byskole

Navnet fattigskole blev aldrig officielt, i stedet ændrede Friskolen navn til Byskole. Skolen i Paradisgade blev bygget betydelig mindre end de senere opførte skoler og i takt med at indbyggertallet steg, viste den sig derfor også hurtigt at være for lille. I 1878 besluttedes det, at opføre endnu en byskole i Aarhus. Denne skulle give et tilbud til de børn, der boede i den sydlige bydel, frem for Paradisgades skole i den nordlige. Det blev derfor valgt, at den nye byskole – Søndre Byskole – skulle være beliggende i Valdemarsgade.

Skolen i Valdemarsgade var dog ikke en tilstrækkelig udvidelse, og der var brug for flere lokaler i den sydlige del af byen, der i disse år var i rivende udvikling. Hertil blev skolen på Frederiks Allé opført i 1883/84, med fælles fritliggende gymnastikhus med skolen i Valdemarsgade. Dette fælles gymnastikhus var dog uden loft, og var derfor en kold fornøjelse om vinteren. Skolerne i Valdemarsgade og på Frederiks Alle blev i 1961 sammenlagt til Brobjergskolen.

Borgerdrengeskolen i Ny Munkegade

Trods streng disciplin var skoledrengene blot skoledrenge, og i 1870erne findes der flere eksempler på at politimesteren har måtte rykke ud til skolerne. I 1872 pga. tyverier og i 1878 forligger det for politimesteren, at Borgerpigeskolen i de mørkevinterdage måtte flytte deres undervisning til formiddagstimerne, således at skolepigerne kunne få lov at gå uforstyrret hjem fra skole.

1887 blev det for trængt på den store tredelte Borgerskole i Vestergade. I byrådet blev der derfor lagt en plan for en ny borgerdrengeskole i Ny Munkegade. Arbejdet blev påbegyndt og i 1890 åbnede den nye borgerdrengeskole.

Det var arkitekterne A.J. Müllertz og Kühnel, som leverede tegningerne til skolehuset i to etager med fritliggende gymnastiksal og overlærerbolig. I skolebygningen var der foruden faglokaler indrettet 14 klasseværelser, og i 1894 var skolen med godt og vel 400 elever fuldt udbygget. Ny Munkegades Skole fulgte med de mange forskellige skolereformer, men fortsatte med at være en ren drengeskole helt frem til 1956. Her fik pigerne for første gang adgang til Munkegadedrengenes velrenommerede skole.

Skolen i Ny Munkegade blev nedlagt i 1988, og blev i 1992 opkøbt af Elise Smiths Skole, som i dag holder til i den gamle drengeskole.

Pigeborgerskolen i Christiansgade

Det var ikke kun drengene fra Vestergade der fik nye omgivelser, også Borgerpigeskolen flyttede adresse. I 1897 blev ønsket om en nye Borgerpigeskole fremlagt og i 1898 blev denne fastlagt til at skulle ligge på Bispetoften, i den sydlige del af Vester Allé. Dette blev en realitet i 1900, hvor Borgerpigeskolen blev indviet i Christiansgade. Denne blev den første skole i Aarhus hvor alle lokaler fandtes i samme bygning.

De mange tiltag gik primært på, at gøre plads til alle byens skolepligtige børn. Den anden del af det aarhusianske skolevæsenets problemer, stod i den voksende dualisme imellem borgerskolerne og de betalingsfri byskoler. I 1824 havde der været 314 elever i borgerskolerne, og ca. ligeså mange i friskolen. I 1900 var der ca. 600 elever i borgerskolerne, imod 4400 i byskolerne. Dette medførte at borgerskolens elever uddannelsesmæssigt, nu begyndte at lægge en stor distance til deres jævnaldrende i friskolerne. Udover det store spring imellem elevantallet, var borgerskolens undervisning heldags, imod eleverne i friskolens halvdags.

Borgerskole for ALLE

Diskussionen om skolepolarisering havde ikke stået stille i de politiske kredse op imod århundredeskiftet, og da de allierede venstremænd og socialdemokrater kom til magten ved byrådsvalget i 1900, var det da også et højprioriteret emne. I 1903 trådte den banebrydende Almene skolelov i kraft. Denne åbnede for oprettelsen af kommunale mellemskoler, der skulle medvirke til at mindske gabet imellem de to nuværende kommunale skoler.

I 1905 stillede det Socialdemokratisk forbund krav om undervisningsligestilling imellem byskolerne og borgerskolerne, herefter blev borgerskolens undervisningsplan indført i byskolerne. I 1906 besad Socialdemokratiet halvdelen af byrådsmandaterne, og den nye udvalgsformand Jakob Jensen satte sig det mål, at indskrivningen i borgerskolerne skulle standses. Dette blev i 1909 vedtaget, og bragte dermed en dæmper på de to skolers gamle dualisme. Efter 1909 blev borgerskole det officielle navn for ALLE kommunens skoler. Nu bestod det officielle kommunale skolevæsen af; Borgerskolen, mellem- og realskolen.

En ny borgerskole i Samsøgade

Den store fokus på, og homogeniseringen af, skolevæsenet i Aarhus medførte også, at en langt større del af de skolepligtige børn faktisk kom i skole. Dette betød, at man i 1911 igen indgav en indstilling om bemyndigelse til oprettelse af en ny borgerskole.

Man havde regnet sig frem til, at hvis den positive udvikling i elevantallet fortsatte, så ville man allerede i 1913 være løbe tør for plads i de nuværende skoler. Det blev hurtigt vedtaget, og den nye skole skulle ligge på det gamle epidemisygehus grund ved Samsøgade. I Januar 1912 blev skitserne til den nye skole fremført af arkitekten Ludvig Adolph Petersen, og april 1914 blev den nye skole på Samsøgade indviet. Dette skete med skolekommissionens formand pastor Laursen citat fra ’’Den grimme ælling’’; ”Der er kommet en ny! Den ny er den smukkeste!”.

Oversigt over købstadens skoler

Nordbyen

• Finsensgades Skole
• Katrinebjergskolen
• Nørre Boulevards Skole
• Skovvangskolen

Midtbyen

• Brobjergskolen
• Christiansgades Skole
• Frederiks Allés Skole
• Ny Munkegades Skole
• Paradisgades Skole
• Samsøgades Skole
• Valdemarsgades Skole

Sydbyen

• Ingerslevs Boulevards Skole
• N. J. Fjordsgades Skole
• Sct. Annagades Skole
• Læssøesgades Skole
• Rosenvangskolen

Vestbyen

• Møllevangskolen

Privatskoler

• Elise Smiths Skole
• Fengers Skole
• Forældreskolen
• Kirkegaards Skole
• Laursens Realskole
• N. Kochs Skole
• Sankt Knuds Skole
• Aarhus Friskole
• Århus Privatskole

Kilder

• Buur, Christian, Aarhus Skolevæsens historie, Bayers forlag, 1919
• Skoler og skolegang i Århus 1930-1970, Århus byhistorisk udvalg, Århus univeristetsforlag 1978
• Aarhus gennem tiderne III 1941