Hjernø A/S: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(JanneMarieBarslev flyttede siden Hjernø til Jens Hjernø)
 
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
#REDIRECT [[Jens Hjernø]]
'''Jens Hjernøe''' blev født i Horsens den 5. november 1806, søn af Rasmus Rasmussen Hjernøe og Mariane Helene Jensdatter.
 
I 1832 kom han til Århus. Han var kobbersmed og startede sin forretning med en lærling og en svend i et lejet lokale bag dyrlægeboligen i [[Guldsmedgade]]. I en annonce forsikrede han "reel og prompte behandling samt billig Betaling." Få år senere gik forretningen så godt, at han kunne gifte sig og købe eget hus. Det blev [[Klostergade]] 10, og her havde kobbersmedien adresse de næste knapt 100 år. I Hjernøes kobbersmedie specialiserede man sig i themaskiner af messing, de såkaldte samovarer. En af dem blev præmieret i 1833 og
 
::''"vandt almeent Bifald formedelst den Nøiagtighed, hvormed Arbeidet var udført"''
 
stod der at læse i [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]]. Hjernøe lavede desuden brandslanger i samarbejde med en gørtler, og han var i øvrigt også brandmester. Hjernøe var en dygtig skytte, og han afholdt skiveskydningskonkurrencer i Riis Skov, hvor ham udloddede flere kobbersmedearbejder.
 
I 1871 overdrog Jens Hjernøe kobbersmedien til sin søn, Christian. En del af det producerede kobbertøj blev afsat på omegnens herregårde, bl.a. fordi den gamle Hjernøe var en velkommen jagtgæst disse steder. Da Friisenborg Gods købte en themaskine hos Christian Hjernøe, kunne han ikke rigtig få sig selv til at sige, hvor meget han skulle tage for den.
 
::''"Men det kunne Bedstemor, og så sagde hun en høj pris, som de betalte. Bagefter svingede Bedstefar hende rundt og sagde: "Du er en knag", fordi hun turde sige den rigtige pris"''
fortæller det nu 90-årige barnebarn Gunnar Hjernøe. Christian Hjernøe gik mere op i glæden ved at fremstille kobbertøjet end at kræve penge ind for det, så det stod hans hustru Birgitte Mathilde for.Omkring 1880 var efterspørgslen efter hjemmelavet kobbertøj dalet, fordi man nu kunne få billigere fabriksfremstillede emallie- og blikvarer, og Christian Hjernøe besluttede i slutningen af 1883 at afstå kobbersmedien, for at blive ansat som kobbersmed på Gasværket.
 
===H. Chr. Hansen===
Kobbersmed H.Chr. Hansen flyttede ind i det gamle hus i Klostergade 10 sammen med sin kone og fem børn, to kobbersmedesvende og en læredreng. Her boede de sammen med fire andre familier, 26 personer i alt, så der var trængsel i det lille lave hus med forretning i den ene ende og værksted i en sidebygning. Forretningen gik godt, man producerede bl.a. brandsprøjter, og H.Chr. Hansen blev også brandmester i [[Aarhus Brandvæsen|Århus Brandvæsen]]. 1898 besluttede han sig for at rive det gamle hus ned og bygge en ny smuk treetagers ejendom på stedet. Familien flyttede under byggearbejdet ind i naboejendommen, som han havde købt, så der var god plads til både forretning, beboelse og udlejning af lejligheder til andre familier.
 
Ordrebogen lød i begyndelsen af århundredet på: bageridampkedler, restaurationskaffekedler, lynafledere, gadespejle, brandsprøjter samt indlægning af vand- og gasrør, og i 1920'erne begyndte der at komme ordrer på montering af badeværelser (hos det bedre borgerskab) og wc'er på bagtrappen i almindelige ejendomme. H.Chr. Hansen ændrede titel til Gas- og Vandmester, og allerede i 1912 havde han antaget mestersvenden Jens Rasmus Jørgensen som medindehaver af firmaet, der nu hed H.Chr. Hansen & Co.
 
===Flytning til Studsgade===
I 1930 flyttede firmaet til [[Studsgade]], fordi anlæggelsen af den nye [[Borggade]] betød, at et af H.Chr. Hansens huse skulle rives ned. I mellemkrigsårene var der 35-50 svende ansat i firmaet, men en stor del af dem arbejdede fast på [[Aarhus Oliefabrik]]. Under 2. verdenskrig var der flere aktive modstandsfolk i firmaet, og der foregik bl.a. våbentræning i værkstedet. Værkstedet i baggården delte man i øvrigt med en vogn- og beslagsmed, så der var en livlig trafik af heste, som skulle skoes. I 1932 afstod den nu 75-årige H. Chr. Hansen sin del af firmaet til Peter Lund Laursen.
 
Efter krigen begyndte det at knibe med pladsen, og man måtte opbevare stilladser, plader og rør på andre adresser i byen. Firmaet var nu begyndt at deltage i større licitationer for boligbyggerier, varehuse og hospitalsafdelinger, og i året 1957 skulle der laves 105 lønningsposer i januar måned.
 
===Katrinebjergvej===
Efter en del overvejelser købte H.Chr. Hansen & Co. en grund på [[Katrinebjergvej]], og i 1967 kunne det gamle firma flytte ud til helt nye bygninger, som var tegnet af arkitekt Henning Nielsen. Her har firmaet stadig til huse, med sine 50 ansatte under ledelse af direktør Lars Kjølby.
 
 
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Annette Hoff og overført fra Århus Leksikon
*''Annette Hoff:'' Fra kobberkedler til sprinkleranlæg. 1997.
*[http://www.hjernoe.dk/historie.htm#Kobbersmedefamilie Installatør Hjernøs hjemmeside]
 
[[Kategori:Håndværk & industri]]

Versionen fra 24. jan. 2014, 13:58

Jens Hjernøe blev født i Horsens den 5. november 1806, søn af Rasmus Rasmussen Hjernøe og Mariane Helene Jensdatter.

I 1832 kom han til Århus. Han var kobbersmed og startede sin forretning med en lærling og en svend i et lejet lokale bag dyrlægeboligen i Guldsmedgade. I en annonce forsikrede han "reel og prompte behandling samt billig Betaling." Få år senere gik forretningen så godt, at han kunne gifte sig og købe eget hus. Det blev Klostergade 10, og her havde kobbersmedien adresse de næste knapt 100 år. I Hjernøes kobbersmedie specialiserede man sig i themaskiner af messing, de såkaldte samovarer. En af dem blev præmieret i 1833 og

"vandt almeent Bifald formedelst den Nøiagtighed, hvormed Arbeidet var udført"

stod der at læse i Aarhuus Stiftstidende. Hjernøe lavede desuden brandslanger i samarbejde med en gørtler, og han var i øvrigt også brandmester. Hjernøe var en dygtig skytte, og han afholdt skiveskydningskonkurrencer i Riis Skov, hvor ham udloddede flere kobbersmedearbejder.

I 1871 overdrog Jens Hjernøe kobbersmedien til sin søn, Christian. En del af det producerede kobbertøj blev afsat på omegnens herregårde, bl.a. fordi den gamle Hjernøe var en velkommen jagtgæst disse steder. Da Friisenborg Gods købte en themaskine hos Christian Hjernøe, kunne han ikke rigtig få sig selv til at sige, hvor meget han skulle tage for den.

"Men det kunne Bedstemor, og så sagde hun en høj pris, som de betalte. Bagefter svingede Bedstefar hende rundt og sagde: "Du er en knag", fordi hun turde sige den rigtige pris"

fortæller det nu 90-årige barnebarn Gunnar Hjernøe. Christian Hjernøe gik mere op i glæden ved at fremstille kobbertøjet end at kræve penge ind for det, så det stod hans hustru Birgitte Mathilde for.Omkring 1880 var efterspørgslen efter hjemmelavet kobbertøj dalet, fordi man nu kunne få billigere fabriksfremstillede emallie- og blikvarer, og Christian Hjernøe besluttede i slutningen af 1883 at afstå kobbersmedien, for at blive ansat som kobbersmed på Gasværket.

H. Chr. Hansen

Kobbersmed H.Chr. Hansen flyttede ind i det gamle hus i Klostergade 10 sammen med sin kone og fem børn, to kobbersmedesvende og en læredreng. Her boede de sammen med fire andre familier, 26 personer i alt, så der var trængsel i det lille lave hus med forretning i den ene ende og værksted i en sidebygning. Forretningen gik godt, man producerede bl.a. brandsprøjter, og H.Chr. Hansen blev også brandmester i Århus Brandvæsen. 1898 besluttede han sig for at rive det gamle hus ned og bygge en ny smuk treetagers ejendom på stedet. Familien flyttede under byggearbejdet ind i naboejendommen, som han havde købt, så der var god plads til både forretning, beboelse og udlejning af lejligheder til andre familier.

Ordrebogen lød i begyndelsen af århundredet på: bageridampkedler, restaurationskaffekedler, lynafledere, gadespejle, brandsprøjter samt indlægning af vand- og gasrør, og i 1920'erne begyndte der at komme ordrer på montering af badeværelser (hos det bedre borgerskab) og wc'er på bagtrappen i almindelige ejendomme. H.Chr. Hansen ændrede titel til Gas- og Vandmester, og allerede i 1912 havde han antaget mestersvenden Jens Rasmus Jørgensen som medindehaver af firmaet, der nu hed H.Chr. Hansen & Co.

Flytning til Studsgade

I 1930 flyttede firmaet til Studsgade, fordi anlæggelsen af den nye Borggade betød, at et af H.Chr. Hansens huse skulle rives ned. I mellemkrigsårene var der 35-50 svende ansat i firmaet, men en stor del af dem arbejdede fast på Aarhus Oliefabrik. Under 2. verdenskrig var der flere aktive modstandsfolk i firmaet, og der foregik bl.a. våbentræning i værkstedet. Værkstedet i baggården delte man i øvrigt med en vogn- og beslagsmed, så der var en livlig trafik af heste, som skulle skoes. I 1932 afstod den nu 75-årige H. Chr. Hansen sin del af firmaet til Peter Lund Laursen.

Efter krigen begyndte det at knibe med pladsen, og man måtte opbevare stilladser, plader og rør på andre adresser i byen. Firmaet var nu begyndt at deltage i større licitationer for boligbyggerier, varehuse og hospitalsafdelinger, og i året 1957 skulle der laves 105 lønningsposer i januar måned.

Katrinebjergvej

Efter en del overvejelser købte H.Chr. Hansen & Co. en grund på Katrinebjergvej, og i 1967 kunne det gamle firma flytte ud til helt nye bygninger, som var tegnet af arkitekt Henning Nielsen. Her har firmaet stadig til huse, med sine 50 ansatte under ledelse af direktør Lars Kjølby.


Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Annette Hoff og overført fra Århus Leksikon
  • Annette Hoff: Fra kobberkedler til sprinkleranlæg. 1997.
  • Installatør Hjernøs hjemmeside