3.652
redigeringer
Skambækken: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Mns (diskussion | bidrag) m (Skambækken beskyttet: Beskyttet af ophavsrettigheder ([edit=sysop] (på ubestemt tid) [move=sysop] (på ubestemt tid))) |
Mns (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
'''Skambæk Mølle''' blev revet ned i 1573 på kongelig ordre da møllefolkene udøvede ulovlig træhugst og ødelagde ørredfiskeriet. Det vides ikke, hvilken slags mølle Skambæk Mølle var, men det er muligt, at det har været en melmølle. Ifølge "Marselisborg skovmøller" (1959) kan møllens beliggenhed ikke bestemmes, men Billeder af Højbjergs historie (1997) fortæller, at den lå "øverst tæt ved landevejen". | '''Skambæk Mølle''' blev revet ned i 1573 på kongelig ordre da møllefolkene udøvede ulovlig træhugst og ødelagde ørredfiskeriet. Det vides ikke, hvilken slags mølle Skambæk Mølle var, men det er muligt, at det har været en melmølle. Ifølge "Marselisborg skovmøller" (1959) kan møllens beliggenhed ikke bestemmes, men Billeder af Højbjergs historie (1997) fortæller, at den lå "øverst tæt ved landevejen". | ||
'''Skonnings Papirmølle''' lå et godt stykke oppe ad bækken, omkring 600 m fra udløbet. Den blev anlagt i 1635 af Hans Hansen Skonning (1579-1651), bogtrykker i Århus, og fremstillede papir til trykkeriet. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som "øde og bruges af ingen". Kort derefter er møllen brændt ned. | '''Skonnings Papirmølle''' lå et godt stykke oppe ad bækken, omkring 600 m fra udløbet. Den blev anlagt i 1635 af [[Hans Hansen Skonning]] (1579-1651), bogtrykker i Århus, og fremstillede papir til trykkeriet. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som "øde og bruges af ingen". Kort derefter er møllen brændt ned. | ||
[[Fil:Skambækken2 (Ukendt) 1890.jpg|340px|thumb|left|Varna Mølle ved Skambækken, set fra stranden 1890.]] | [[Fil:Skambækken2 (Ukendt) 1890.jpg|340px|thumb|left|Varna Mølle ved Skambækken, set fra stranden 1890.]] | ||
'''Pouls Mølle''' blev opført på Skonnings-tomten i 1780 af Christian Nielsen fra Thors Mølle, og fungerede som stampemølle for klæder indtil 1800-tallet. Den er opkaldt efter Nielsens enkes anden mand og møllens anden ejer, Poul Madsen. I 1831 blev møllen nyopbygget, og fra 1832 fungerede den som kradsuldsmølle under Marcus Galthen Bechs kradsuldsfabrik. Møllen blev revet ned omkring 1877-78, men Pouls Dam eksisterer stadig. | '''Pouls Mølle''' blev opført på Skonnings-tomten i 1780 af Christian Nielsen fra Thors Mølle, og fungerede som stampemølle for klæder indtil 1800-tallet. Den er opkaldt efter Nielsens enkes anden mand og møllens anden ejer, Poul Madsen. I 1831 blev møllen nyopbygget, og fra 1832 fungerede den som kradsuldsmølle under Marcus Galthen Bechs kradsuldsfabrik. Møllen blev revet ned omkring 1877-78, men Pouls Dam eksisterer stadig. | ||