Ridehuset: Forskelle mellem versioner
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Ridehuset er beliggende på hjørnet af [[Vester Allé]] og [[Frederiksgade]]. | '''Ridehuset''' er beliggende på hjørnet af [[Vester Allé]] og [[Frederiksgade]]. | ||
Ridehuset er opført i 1860 efter tegninger af konduktør H. Jespersen, og er opført af murermester H. Lanberg. Det indgik som en del af [[Vester Allé Kaserne]] der blev nedlagt i 1969. | |||
Bygningen er ca. 50 meter lang, 22 meter bred og 13 meter høj under kippen - i et stort rum. Facaden består af røde mursten, og udsmykningerne herpå er meget enkle og består af en buefrise langs tagkanten, enkle blændinger og profilerede indfatninger samt murbuer omkring vinduer og porte. Ridehuset er kaldt en tidlig repræsentant for den arkitekturopfattelse, der benævnes den frie historicistiske periode. Bygningen er i sin helhed formet i rene klare linier og bygningsenkeltheder, mens selve gavlen med dens arkadefrise og fint formede rosevindue i gavltrekanten bærer præg af norditaliensk inspiration. Det samme er tilfældet med de to karakteristiske og kraftige hjørnetårne. | |||
I 1869 foretoges en forstærkning og sikring af bygningens tagkonstruktion. Efter bygningerns oprindelige anvendelse som ridehus, altså eksercerplads, ophørte, fandt både den tyske værnemagt og senere det danske militær bygningen velegnet til blandt andet opbevaring af køretøjer og andet materiel. Fra 1969, hvor militæret rømmede bygningen på Vester Allé, har Ridehuset været anvendt til forskellige kulturelle formål. Og fra 1995 har det udgjort en fast ramme for aktiviteter afviklet af [[Kulturhus Århus]]. | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
Versionen fra 27. aug. 2013, 14:10
Ridehuset er beliggende på hjørnet af Vester Allé og Frederiksgade.
Ridehuset er opført i 1860 efter tegninger af konduktør H. Jespersen, og er opført af murermester H. Lanberg. Det indgik som en del af Vester Allé Kaserne der blev nedlagt i 1969.
Bygningen er ca. 50 meter lang, 22 meter bred og 13 meter høj under kippen - i et stort rum. Facaden består af røde mursten, og udsmykningerne herpå er meget enkle og består af en buefrise langs tagkanten, enkle blændinger og profilerede indfatninger samt murbuer omkring vinduer og porte. Ridehuset er kaldt en tidlig repræsentant for den arkitekturopfattelse, der benævnes den frie historicistiske periode. Bygningen er i sin helhed formet i rene klare linier og bygningsenkeltheder, mens selve gavlen med dens arkadefrise og fint formede rosevindue i gavltrekanten bærer præg af norditaliensk inspiration. Det samme er tilfældet med de to karakteristiske og kraftige hjørnetårne.
I 1869 foretoges en forstærkning og sikring af bygningens tagkonstruktion. Efter bygningerns oprindelige anvendelse som ridehus, altså eksercerplads, ophørte, fandt både den tyske værnemagt og senere det danske militær bygningen velegnet til blandt andet opbevaring af køretøjer og andet materiel. Fra 1969, hvor militæret rømmede bygningen på Vester Allé, har Ridehuset været anvendt til forskellige kulturelle formål. Og fra 1995 har det udgjort en fast ramme for aktiviteter afviklet af Kulturhus Århus.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
- Rytterikasernen i Århus - Historie og nuværende tilstand. Bestil materiale
- Århus Stiftstidende 29.12.1976.
- Demokraten 21.9.1969.
- Trap Danmark 5. udg. Århus Amt.
