Warla Sigrid Jensen
Fra AarhusWiki
Warla Sigrid Jensen, født Hylfeldt. Hotelejerske, f. 4. marts 1900 i Odense. Gift den 4. marts 1923 med Møbelfabrikant Hans Reinvald Jensen.
Fru Jensen havde tidligere arbejdet som buffist, og i 1932 blev hun bestyrer af Hotel Vestjylland, Vesterport 4. I 1935 fik hun en 5-årig gæstgiver- og beværterbevilling og blev indehaver af Central-Hotel i Ryesgade 27. I 1938 fik hun bevilling til at holde åbent til kl. 24. Året efter blev hun dog idømt en bøde for at udskænke alkohol efter lukketid, og i 1941 overdrog hun hotellet til restauratør L.C. Larsen.
Litteratur og kilder
- Preben Rasmussens Udklipssamling 1800-1990, Vesterport 4
- John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 95