4.705
redigeringer
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
'''Højen''' er en naturlig bakke beliggende mellem [[Carl Nielsens Vej]], [[Terp Skovvvej]], [[Observatoriestien]] og [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. | '''Højen''' er en naturlig bakke beliggende mellem [[Carl Nielsens Vej]], [[Terp Skovvvej]], [[Observatoriestien]] og [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]]. | ||
=== Gravhøj === | === Gravhøj === | ||
| Linje 19: | Linje 18: | ||
Det er ikke kun i oldtiden, at man har udnyttet den naturlige bakke. I slutningen af 1929 var Højen til debat i [[Aarhus Byråd|byrådet]], da man ville udnytte den smukke udsigt fra Højen endnu bedre. Ved hjørnet af Observatoriestien og [[Holmevej]] (som Carl Nielsens Vej hed på dette tidspunkt) ville man lave Højen endnu højere, da omkringliggende træer efterhånden tog en del af udsigten. Der var bred opbakning til indstillingen, der blev sendt videre til [[Brolægningsudvalget og Forskønnelsesudvalget]]. [[Jens Rudolf Fanger (1889-1958)|Civilingeniør Fanger]] fra [[Det Konservative Folkeparti]] foreslog endda, at der ved det nye anlæg skulle laves en parkeringsplads, hvilket den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], dog ikke mente, at der var grundlag for. | Det er ikke kun i oldtiden, at man har udnyttet den naturlige bakke. I slutningen af 1929 var Højen til debat i [[Aarhus Byråd|byrådet]], da man ville udnytte den smukke udsigt fra Højen endnu bedre. Ved hjørnet af Observatoriestien og [[Holmevej]] (som Carl Nielsens Vej hed på dette tidspunkt) ville man lave Højen endnu højere, da omkringliggende træer efterhånden tog en del af udsigten. Der var bred opbakning til indstillingen, der blev sendt videre til [[Brolægningsudvalget og Forskønnelsesudvalget]]. [[Jens Rudolf Fanger (1889-1958)|Civilingeniør Fanger]] fra [[Det Konservative Folkeparti]] foreslog endda, at der ved det nye anlæg skulle laves en parkeringsplads, hvilket den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], dog ikke mente, at der var grundlag for. | ||
Et egentligt anlæg blev ikke opført på Højen. Bænke var der dog, og på Højen holdt også en herre med en udlejningskikkert til. | Et egentligt anlæg blev ikke opført på Højen. Bænke var der dog, og på Højen holdt også en herre med en udlejningskikkert til. Ti øre tog han pr. kik i kikkerten. Hans største omsætningsdag var, når Christian 10. hvert år på sin første dag på [[Marselisborg Slot]] slog vejen forbi Højen og gav en femkroneseddel. Den mest populære bænk stod på det højeste punkt mellem et par træer og noget buskads. Med en af byens allerbedste udsigter var bænken også en af byens mest populære. I starten af 1930 havde buskadset foran bænken vokset sig højt, og [[Århus Stiftstidende|Stiftstidende]] kunne i 1933 rapportere følgende fra situationen: ”''det meste af Udsigten er spærret, hvilket har haft katastrofale Følger for Bænkens Popularitet.''” | ||
=== Sankthans === | === Sankthans === | ||
[[Fil:20190623 204129.jpg|350px|thumb|right|Sankthans på Højen | [[Fil:20190623 204129.jpg|350px|thumb|right|Sankthans på Højen, 2019. Foto: Wisti Pedersen.]] | ||
I dag er Højen især et samlingspunkt i forbindelse med | I dag er Højen især et samlingspunkt i forbindelse med sankthans, hvor tusindvis af mennesker samles til midsommervisen og bål. Oprindeligt var det Søndagsskolen og ungdomskorpsene knyttet til [[Fredenskirken]] i [[Viby]], der i begyndelsen af 1960’erne af skovrideren [[Kjeld Ladefoged (1913-1991)|Kjeld Ladefoged]] fik lov til at holde sankthans på Højen. De første år sluttede aftenen af med fakkeloptog tilbage til kirken. I 1972 flyttede FDF’erne til en ny lejrhytte ved [[Astrup]], og sankthans på Højen stoppede igen. I 1991 blev traditionen genoptaget af FDF, og første år var der blandt andet standup med komikeren Lars Hjortshøj på programmet til stor morskab for de unge og nogen undren fra de ældre. Siden har man under sankthans kunnet opleve et væld af aktiviteter på Højen, som musikband, vandrutsjebane, amerikansk lotteri og hoppeborg. | ||
=== Højen i dag === | === Højen i dag === | ||
Højens allerflittigste brugere er væddeløbsbanens heste, der har folde ved Højen. Derudover har flere af byens mindste borgere deres daglige gang i den integrerede daginstitution Tumlehuset, der har til huse i nogle træbarakker. | Højens allerflittigste brugere er væddeløbsbanens heste, der har folde ved Højen. Derudover har flere af byens mindste borgere deres daglige gang i den integrerede daginstitution Tumlehuset, der har til huse i nogle træbarakker. | ||
Som del af det nye stadionprojekt med helhedsløsningen [[Kongelunden]] blev forslaget Aarhus Folkepark præsenteret 20. februar 2019. Forslaget kom fra en selvbestaltet gruppe bestående af repræsentanter for alle aktører i stadionområdet med hjælp fra byudvikler Rune Kilden og C.F. Møller. Forslaget skulle finansieres af opførelsen af | Som del af det nye stadionprojekt med helhedsløsningen [[Kongelunden]] blev forslaget Aarhus Folkepark præsenteret den 20. februar 2019. Forslaget kom fra en selvbestaltet gruppe bestående af repræsentanter for alle aktører i stadionområdet med hjælp fra byudvikler Rune Kilden og [[C.F. Møller]]. Forslaget skulle finansieres af opførelsen af 1100 nye boliger, der blandt andet skulle opføres på Højen. Der kunne dog ikke findes flertal for denne løsning. | ||
I dag arbejder | I dag arbejder 'Aarhus Byfælled – Kongelundens grønne venner' for bevarelsen af Højen som et grønt rekreativt område, hvor der ud over sankthans også kan være plads til sportsevents, cirkus og andre arrangementer. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||