Skejby: Forskelle mellem versioner

2.710 bytes tilføjet ,  08:27
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 7: Linje 7:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
[[Fil:8340--Skejby.jpg|350px|thumb|right|Skejby kirke, opført i 1100-tallet. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
[[Fil:000487844 l.jpg|350px|thumb|right|Nedergårdsvej i landsbyen Skejby set fra vest. Til venstre ses [[Nedergårdsvej]] 36, det omkring 1930 nedlagte forsamlingshus. I midten af billedet ses [[Skejby Kirke]]. Fotograf Kurt Jensen, 1974, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:SkejbyrhusJorder0 lille.jpg|350px|thumb|right|Udsnit af kort over Skejby. Opmålt 1779 af landmåler Rasmus Lemming. Kilde: Historiskekort.dk.]]
[[Fil:000392706 f.jpg|350px|thumb|right|Luftfoto over [[Skejby Sygehus]] i 1992. Øverst til venstre i billedet anes [[Skejby Kirke]]. Fotograf Jens Tønnesen, 1992, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Skejby''' er en tidligere landsby, som nu er sammenvokset med Aarhus. Byen ligger i [[Skejby Sogn]], [[Aarhus Nordre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Skejby hørte i perioden 1842-1962 til [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune|Hasle-Skejby-Lisbjerg Sognekommune]] og 1962-1970 til [[Aarhus Købstadskommune]], hvorefter den blev en del af [[Aarhus Kommune]].
=== En jernalderlandsby ===
Skejby var den landsby, som aarhusianerne først kom til, når de tog turen ad den gamle landevej mod Randers. Der har dog levet mennesker her i årtusinder, før der var noget, der hed [[Randersvej]], Skejby eller Aarhus.  Ligesom i resten af Aarhus Kommune, har der levet mennesker i og omkring Skejby siden oldtiden, og de tidligere skejbygensere har efterladt sig mange arkæologiske spor.
Anlæggelsen af [[Aarhus Universitetshospital|universitetshospitalet]], samt de mange virksomhedsdomiciler syd for Skejby har givet arkæologerne rig mulighed for at grave fortidens hemmeligheder op af jorden de sidste par årtier. Her er fundet en flintøkse fra tragtbærekulturen og kogestensgruber fra bronzealderen.
Især jernalderen er rigeligt repræsenteret med fund af stolpehuller, jordfæstegrave og affaldsgruber, der alle sammen viser, at der ved Skejby lå en større landsby i jernalderen.
Skejbys ældst eksisterende bygning er landsbyens kirke, [[Skejby Kirke]]. Den blev opført i 1100- eller 1200-tallet og i første omgang var byggematerialerne granit samt rå og kløvet kampesten. I løbet af 1100-tallet kom teglbrændingsteknikken til Danmark, og kirkens efterfølgende om- og tilbygninger blev derfor udført med tegl. Teglen gav nogle helt andre muligheder end de store og grove kampesten, hvilket blandt andet kom til udtryk i et tårn opført i senmiddelalderen med hvælv i tårnrummet. Tårnet blev dog i 1800-tallet udskiftet med et andet, som blev ombygget til det nuværende tårn i starten af 1900-tallet.
=== Sammenklemte gårde ===
Kirken lå ca. midt i middelalderlandsbyen Skejby med gårde placeret på hver side af kirken. Bygaden svarede stort set til den nuværende [[Nedergårdsvej]], og det var langs denne, at landsbyens gårde lå. I 1680’erne lå her 13 gårde, men ingen huse. Ca. 200 år senere var gårdstallet vokset med blot to, og de nu 15 gårde lå alle langs bygadens nordside. Derudover havde Skejby nu også en halv snes huse – herunder landsbyens skole og smedje. Alle husene (undtagen netop skolen og smedjen) havde et lille jordlod i bymarken.
At samtlige gårde lå på bygadens nordside var ret usædvanligt – især når man tager Skejbys forholdsvis store størrelse i betragtning – og placeringen gjorde, at gårdene lå tæt. Af samme grund begyndte udflytningen tidligt i Skejby og blev for gårdenes vedkommende mere omfattende end andre steder. Konsekvensen blev, at der omkring år 1900 kun var fem af de gamle gårde tilbage i landsbyen Skejby.
=== Storbrand i 1906 ===
På en enkelt dag i 1906 blev de fem gårde reduceret til blot en enkelt gård. Årsagen var en brand, der påskelørdag brød ud i gårdmand Jens Nielsens ejendom, mens gårdmanden selv var i marken.
På trods af at [[Aarhus Brandvæsen|brandvæsnet fra Aarhus]] var forholdsvis hurtigt på pletten, nedbrændte fire gårde, samt landsbyens skole og smedje. Der var nemlig ikke vand i brandvæsenets sprøjte, hvorfor brandfolkene måtte tage turen tilbage til Aarhus. De fleste af Skejbys folk var enten til marked i Aarhus eller i marken, hvorfor det ikke kun var selve ejendommene, der gik til i branden, men også størstedelen af folks indbo, da der ikke var folk nok til at hjælpe med at bjærge det.
Som om branden i sig selv ikke var dramatisk nok, opstod der midt i kaosset med storbrand og løse, panikslagende dyr et større slagsmål mellem en flok karle. Efterfølgende blev to 16-årige tjenestekarle fra [[Lisbjerg]] anholdt for at have overfaldet brandfogeden med tung stok og en jernbeslået træsko.
En 20-årig røgter, der tjente på den gård, hvor ildebranden startede, blev efterfølgende anholdt for at have påsat branden. Den 20-årige havde kort før branden brandforsikret sit tøj for 600 kr.  –  knap 50.000 kr. i dag – på trods af, at tøjet efter sigende blot var en fjerdedel af det beløb værd.


'''Skejby''' er en tidligere landsby, som nu er sammenvokset med Aarhus. Byen ligger i [[Skejby Sogn]], [[Aarhus Nordre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Skejby hørte i perioden 1842-1962 til [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune|Hasle-Skejby-Lisbjerg Sognekommune]] og 1962-1970 til [[Aarhus Købstadskommune]], hvorefter den blev en del af [[Aarhus Kommune]].  
=== Lille landsby og travl forstad ===
Storbranden tvang Skejby ind i en ny udvikling, der begyndte med opførelsen af en ny skole til afløsning af den gamle, der gik tabt ved branden. Den nye skole blev opført lige øst for landsbyen ud mod Randersvej på nuværende [[Nedergårds Allé]] [[Nedergårds Allé 7|7]]. Skolen blev starten på en ny byvækst langs Randersvej, som tog fart i løbet af 1920'erne og 1930'erne.  


Før indlemmelsen i Aarhus var Skejby en selvstændig landsby og den første, man kom til undervejs nordpå ad Randersvej. Landsbyens huse, der nu fortrænges af en hastigt voksende forstadsbebyggelse, samlede sig ved kirken på toppen af bakkedragene på sydsiden af den brede Egådal.
I 1926 fandtes i landsbyen; kirken, skolen, et forsamlingshus med afholdsrestauration og to købmandshandler, og med opførelse af flere ejendomme voksede den nye bebyggelse langs Randersvej sammen med kirkebyen. Gennem årene er der opført små parcelhuse på ledige arealer indenfor landsbyens ramme, men derudover er der ikke fundet store udstykninger sted ved selve landsbyen.  


=== Skejby landsby ===
I 1981 blev en omfartsvej (tidligere [[Herredsvej]], i dag [[Skejbybakkevej]], etableret syd for landsbyen, hvilket medførte en fredeliggørelse af landsbyens gadenet, herunder mulighed for at bevare [[Nedergårdsvej]] som landsbygade og ikke blot en gennemfartsvej.
Foruden 15 gårde omfattede den gamle landsby en halv snes "huse", inklusive skolen, alle - undtagen bysmedjen  -  med  en  lille  jordlod  i marken.  Bygaden svarede stort set til  nuværende  [[Nedergårdsvej]] indtil  sportspladsen.  Samtlige gårde lå ved nordsiden, de fleste af husene ved sydsiden, men  størsteparten  af denne var i øvrigt åben mark. Dette, for en så stor by, ret usædvanlige mønster medførte, at gårdene lå ualmindelig trangt,  og  udflytningen  begyndte  derfor tidligt og blev for gårdenes vedkommende mere end normalt  omfattende.  Omkring 1900  var  der  kun  5  af  de  gamle  gårde  tilbage. 4  af  dem  brændte i  1906,  og siden har [[Skejby Nedergård]] været eneste tilbageblevne gård inden for den gamle ramme. De forladte gårdtomter er i tidens løb blevet bebygget. Udflytning af husmandssteder har, i modsætning til hvad der gjaldt for gårdene, været  yderst beskeden, og det samme er tilfældet med parcellering. Der er dog ingen iøjne­faldende forskel mellem nord- og sydsiden af bebyggelsen.


[[Fil:8340--Skejby.jpg|350px|thumb|left|Skejby kirke, opført i 1100-tallet. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
I 2010’erne forsvandt landsbyens sidste gård, [[Skejby Nedergård]] på Nedergårdsvej 50, der blev nedrevet for at gøre plads til en række rækkehuse.


Efter storbranden i 1906 indledtes en ny fase i byens udvikling med opvæksten af kvarteret omkring landevejen. Den begyndte med opførelsen af en ny  skole  til afløsning af den ældre, der gik tabt ved branden. Den  nye  skole  blev  opført  mellem  Randersvej og  grusgraven,  den  nuværende  sportsplads, og  blev  starten  for en byvækst  langs  Randersvej,  som  tog  fart  i  løbet  af  1920'erne og  30'erne. I 1926 fandtes i landsbyen: kirke, skole, forsamlingshus med afholdsrestauration og to købmandshandler. Siden  er  landevejsbebyggelsen og kirkebyen  vokset  sammen, og en  mindre  parcelhusbebyggelse  er  opført  vest  for  Humlehusvej. I løbet  af  1980'erne  er  opført  parcelhuse på  ledige  arealer indenfor  landsbyens  ramme. Ved  etablering  af  en  omfartsvej i 1981 opnåede  landsbyen  en væsentlig  traikfredeliggørelse af Nedergårdsvej.
Den minimale og stille udvikling i selve landsbyen, står i skarp kontrast til udviklingen af de tidligere landbrugsarealer øst for Randersvej, sydøst for landsbyen. I 1980 begyndte området at blive udstykket, og over de næste årtier voksede rækkehuse, etageejendomme og parcelhuse frem langs nyanlagte veje som [[Skejbytoften]], [[Skejbyparken]] og [[Skejby Vænge]].
I løbet af 1980'erne er opført parcelhuse på ledige arealer indenfor landsbyens ramme.
Med  etablering  af  Herredsvej  syd  om  landsbyen  er  der  sikret en  fredeliggørelse af landsbyens gadenet, herunder  mulighed for at bevare Nedergårdsvej som landsbygade.


=== Skejby erhvervs- og industriområde ===
=== Skejby erhvervs- og industriområde ===
Seneste trin i udviklingen er Skejbys inddragelse i den storårhusianske byvækst. Det har foreløbig resulteret i etableringen af industriområdet og ny bebyggelse [[Aarhus Nord]] øst for [[Randersvej]] og området vest for Randersvej, med erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner som INCUBA, 4IMPROVE, [[Agro Food Park]], NRGi, Vestas Wind Systems, Logiva, VIA University College, BioNordika, IKAS, Rambøll, Aagaard Gynækologisk Klinik, Aarhus Business College, SOSU Østjylland, Aarhus TECH  - og Aarhus Universitetshospital.
På erhverv- og industriområdet er Skejbys udvikling nærmest eksploderet.  
 
Det hele startede i 1960’erne, hvor landbrugsjorden nordøst for Skejby blev udstykket til industri. Her slog store virksomheder som blandt andre [[Mejeriet Enigheden]], [[Silvan]] og IKEA sig ned.
 
I 1980’erne var turen kommet til området syd og vest for Skejby. I første omgang kunne [[Skejby Sygehus]] indvies i 1987 syd for landsbyen. Samme år kunne også Det Faglige Landscenter slå dørene op for deres nye kursuscenter, som med tiden udviklede sig til [[Agro Food Park]], stik vest for landsbyen.
 
Sygehuset, der sidenhen er vokset gevaldigt i størrelse og nu fungerer under navnet [[Aarhus Universitetshospital]], har i dag fået selskab af erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner som [[INCUBA Science Park|INCUBA]], NRGi, Vestas Wind Systems, VIA University College, BioNordika, Rambøll og SOSU Østjylland.  


Skejby bliver derfor nævnt ikke alene som Danmarks bedste vidensbank, men også som en sund bydel, på grund af de mange virksomheder (og uddannelsesinstitutionen VIA) med tilknytning til sundheds- og medicinalsektoren.
I 2013 blev Business Park Skejby stiftet med formålet at:
Business Park Skejby, som tæller mere end 130 medlemmer blandt Skejbys virksomheder og institutioner, blev stiftet i 2013 med formålet at:


''"...udbrede kendskabet til erhvervslivet i Skejby samt at udvikle og brande området som Danmarks mest innovative med fokus på netværksdannelse, trivsel, bæredygtighed og effektivitet."
''"...udbrede kendskabet til erhvervslivet i Skejby samt at udvikle og brande området som Danmarks mest innovative med fokus på netværksdannelse, trivsel, bæredygtighed og effektivitet."
''
''
=== Aarhus Universitetshospital ===
I februar 2005 besluttede det tidligere Aarhus Amtsråd at sætte planlægningen af                      [[Det Nye Universitetshospital i Aarhus]] (DNU) i gang. Projektet blev i 2006 overtaget af Regionsrådet for Region Midtjylland. I 1987 blev den første del af [[Skejby Sygehus]] (fra 2007 Aarhus Universitetshospital) taget i brug og i 2004 blev fem matrikler slået sammen ét fysisk sted: Skejby. Aarhus Byråd vedtog i september 2007 et kommuneplanstillæg der muliggjorde udvidelsen af hospitalet i Skejby, hvilket blev påbegyndt i 2009. Samtidig, i 2007, skiftede projektet navn til ”Det Nye Universitetshospital.”
Den 1. april 2011 blev Aarhus Universitetshospital, Skejby og Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus fusioneret til Aarhus Universitetshospital. I 2019 flyttede de sidste afdelinger fra hospitalet på Nørrebrogade til Skejby og psykiatrien flyttede fra Risskov til hospitalets bygninger i Skejby.


Aarhus Universitetshospitals station er en station på [[Aarhus Letbane]]s strækning mellem [[Aarhus Hovedbanegård]] og [[Lisbjerg]]. Etapen mellem hospitalet og Aarhus H åbnede i december 2017 og etapen til Lisbjerg i august 2018.
Aarhus Universitetshospitals station er en station på [[Aarhus Letbane]]s strækning mellem [[Aarhus Hovedbanegård]] og [[Lisbjerg]]. Etapen mellem hospitalet og Aarhus H åbnede i december 2017 og etapen til Lisbjerg i august 2018.