Mejlgade 95: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Mejlgade 95 (vis kildekode)

Versionen fra 3. nov. 2025, 09:23

16 bytes tilføjet , 09:23

ingen redigeringsopsummering

Hemik

Administratorer

4.648

redigeringer

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 }}</div>
-[[Fil:Mejlgade 95.jpg|350px|thumb|right|Mejlgade 95 på hjørnet af Mejlgade og Molsgade. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1986]]
+[[Fil:Mejlgade 95.jpg|350px|thumb|right|Mejlgade 95 på hjørnet af Mejlgade og Molsgade. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1986.]]
 [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlgade 95''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]
@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 '''Mejlgade 95''' er en hjørneejendom, der ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Molsgade]]. Den ene facade findes mod [[Østbanetorvet]], [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]], mens den anden vender mod Molsgade. Ejendommen har også adressen '''Molsgade 2'''.
-Bygningen blev opført i 1901 af snedkermester [[L. Jørgensen]] og tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. Underetagen blev ændret ved en ombygning i 1971.
+Bygningen blev opført i 1901 af snedkermester [[L. Jørgensen]] og tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]]. Underetagen blev ændret ved en ombygning i 1971.
-I 1970'erne fik bygningen tilnavnene ''Smedenes hus'' og ''Smedehuset'', da [[Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-)|Smedeforbundet]] rykkede ind på adressen.
+I 1970'erne fik bygningen tilnavnene 'Smedenes hus' og 'Smedehuset', da [[Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-)|Smedeforbundet]] rykkede ind på adressen.
-Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.
+Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.
 {{WaVE|text=Mejlgade 95 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}
 === Kulturhistorisk beskrivelse===
 ==== Baggrundshistorie ====
-I 1901 anmodede snedkermester L. Jørgensen om tilladelse til at opføre en fire etages beboelsesbygning på matrikel nr. 912g og 912m, der lå på hjørnet mellem Mejlgade og Molsgade. Ejendommen ville få en separat retiradebygning. Den nye bygning skulle få en anselig størrelse, og L. Jørgensen måtte søge om tilladelse til at opføre en større bygning, end hvad egentlig var tilladt.
+I 1901 anmodede snedkermester L. Jørgensen om tilladelse til at opføre en fireetages beboelsesbygning på matrikel nr. 912g og 912m, der lå på hjørnet mellem Mejlgade og Molsgade. Ejendommen ville få en separat retiradebygning. Den nye bygning skulle få en anselig størrelse, og L. Jørgensen måtte søge om tilladelse til at opføre en større bygning, end hvad egentlig var tilladt.
-Borgmesterkontoret godkendte byggeriet med vilkårene: At loftsetagen kun blev indrettet til pulterkamre, og at disse alene blev omgivet af træmmevægge, at der udstedtes en deklaration om, at hverken kælderen eller loftsetagen blev indrettet til beboelsesrum af nogen art, at hele gården blev kloakeret og forsynet med kummer for alle af-og nedløb, at hele gårdspladsen blev belagt med cementbeton efter Sundhedskommissionens nærmere anvisning, og at der i gården ikke måtte anbringes noget som helst fast såsom skure, halvtage, faste skarnkasser osv.
+Borgmesterkontoret godkendte byggeriet med vilkårene: At loftsetagen kun blev indrettet til pulterkamre, og at disse alene blev omgivet af tremmevægge, at der udstedtes en deklaration om, at hverken kælderen eller loftsetagen blev indrettet til beboelsesrum af nogen art, at hele gården blev kloakeret og forsynet med kummer for alle af- og nedløb, at hele gårdspladsen blev belagt med cementbeton efter [[Sundhedskommissionen]]s nærmere anvisning, og at der i gården ikke måtte anbringes noget som helst fast såsom skure, halvtage, faste skarnkasser osv.
 ==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====
@@ Linje 32: / Linje 32: @@
 Inden [[Kystvejen]] blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne havde som oftest baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matrikel 912, hvor Mejlgade 95 senere skulle komme til at ligge.
-[[Molsgade]] blev først anlagt omkring år 1900, og før det var gaden blot en gangsti, der gik mellem matriklerne, som vendte ud mod Mejlgade. Matriklen strakte sig over et større område fra Mejlgade mod [[Knudrisgade]]. Foran matrikel 912 lå en offentlig holdeplads og på den anden side af den, strakte kysten sig. En del af den offentlige holdeplads blev inddraget ved opførelsen af beboelsesejendommen Mejlgade 95 i 1901.
+Molsgade blev først anlagt omkring år 1900, og før dét var gaden blot en gangsti, der gik mellem matriklerne, som vendte ud mod Mejlgade. Matriklen strakte sig over et større område fra Mejlgade mod [[Knudrisgade]]. Foran matrikel 912 lå en offentlig holdeplads, og på den anden side af den strakte kysten sig. En del af den offentlige holdeplads blev inddraget ved opførelsen af beboelsesejendommen Mejlgade 95 i 1901.
 Matriklen var i løbet af 1800-tallet stort set ubebygget. Kun på et lille område mod det den nuværende Knudrisgade var bebygget. Matriklen lå desuden lige op af byen jorder og befandt sig således i løbet af 1800-talle i byens udkant.
-I 1896, ganske få år før opførelsen af beboelsesejendommen på Mejlgade 95, opførte den tidligere ejer af matriklen tømmermester [[N. Svenningsen]] et savværk bedækket med tagpap på adressen. Savværket lå mod Knudrisgade og fandtes derfor ikke på det område, der senere skulle blive til Mejlgade 95. Omkring århundredeskiftet blev matriklen opdelt, så den fik tildelt numre fra A til M, og snedkermester L. Jørgensen opførte den store hjørneejendom på den del af matriklen, der vendte mod Kystvejen og Havnefronten.
+I 1896 - ganske få år før opførelsen af beboelsesejendommen på Mejlgade 95 - opførte den tidligere ejer af matriklen, tømrermester [[N. Svenningsen]], et savværk bedækket med tagpap på adressen. Savværket lå mod Knudrisgade og fandtes derfor ikke på det område, der senere skulle blive til Mejlgade 95. Omkring århundredeskiftet blev matriklen opdelt, så den fik tildelt numre fra A til M, og snedkermester L. Jørgensen opførte den store hjørneejendom på den del af matriklen, der vendte mod Kystvejen og Havnefronten.
 ==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====
-Bygningen blev opført til beboelse og har hovedsageligt bestået af private lejligheder. Enkelte erhverv har dog også ligget i bygningen. I 1918 havde brandforsikringsselskabet [[Phoenix Assurance Company]] lokaler i ejendommen, og i 1949 lå [[HERA Radio]] i bygningen. Omkring 1904/1905 åbnede restauratør E.P. Skovgaard "Café Lillebælt", som lå i bygningen indtil 1924.
+Bygningen blev opført til beboelse og har hovedsageligt bestået af private lejligheder. Enkelte erhverv har dog også ligget i bygningen. I 1918 havde brandforsikringsselskabet [[Phoenix Assurance Company]] lokaler i ejendommen, og i 1949 lå [[HERA Radio]] i bygningen. Omkring 1904-1905 åbnede restauratør E.P. Skovgaard 'Café Lillebælt', som lå i bygningen indtil 1924.
-I 1971 rykkede [[Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-)|Smedeforbundet]] ind i hjørneejendommen. Forbundet havde brug for mere plads, og de gamle lokaler i [[Fredensgade]] var ikke store nok. Foreningen renoverede ejendommen for to millioner kroner og bygningen fik herefter navnet ''Smedenes hus'' eller ''Smedehuset''. Forbundet havde rod i ”Smedenes og Maskinarbejdernes Fagforening”, som blev oprettet i 1883.  I 1973 blev navnet ”Dansk Metal Aarhus”.
+I 1971 rykkede [[Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-)|Smedeforbundet]] ind i hjørneejendommen. Forbundet havde brug for mere plads, og de gamle lokaler i [[Fredensgade]] var ikke store nok. Foreningen renoverede ejendommen for to millioner kroner og bygningen fik herefter navnet 'Smedenes hus' eller 'Smedehuset'. Forbundet havde rod i Smedenes og Maskinarbejdernes Fagforening, som blev oprettet i 1883. I 1973 blev navnet Dansk Metal Aarhus.
 ==== Bygningen og Aarhushistorien ====
 =====Metal Aarhus=====
-Ejendommen på Mejlgade 95 blev hovedkvarter for de [[Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-)|aarhusianske smede]]. I anledningen af Metal Aarhus’ 100-års jubilæum den 13. oktober 1983, beskrev [[Aarhus Amtstidende]], at ejendommen emmede af faglig aktivitet. Hver dag kom beskæftigede, arbejdsledige, tillidsfolk og repræsentanter for andre organisationer samt kursister og deltagere i studiekredse.
+Ejendommen på Mejlgade 95 blev hovedkvarter for de [[Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-)|aarhusianske smede]]. I anledningen af Metal Aarhus’ 100-års jubilæum den 13. oktober 1983 beskrev [[Aarhus Amtstidende]], at ejendommen emmede af faglig aktivitet. Hver dag kom beskæftigede, arbejdsledige, tillidsfolk og repræsentanter for andre organisationer samt kursister og deltagere i studiekredse.
-Avisen beskrev, hvordan huset beskæftigede 19 mennesker. I stueetagen lå ekspeditionen, hvor næsten 800 mennesker havde deres gang, alene fordi de var arbejdsløse. På første sal holdt formanden og de faglige sekretærer til sammen med de lønnede formænd for de tre største klubber. På anden sal lå store mødelokaler, der var beregnet til konferencer og kulturelle sammenkomster. Det var her, at fagforeningen ville invitere til den store jubilæumsfest.
+Avisen beskrev, hvordan huset beskæftigede 19 mennesker. I stueetagen lå ekspeditionen, hvor næsten 800 mennesker havde deres gang, alene fordi de var arbejdsløse. På 1. sal holdt formanden og de faglige sekretærer til sammen med de lønnede formænd for de tre største klubber. På 2. sal lå store mødelokaler, der var beregnet til konferencer og kulturelle sammenkomster. Det var her, at fagforeningen ville invitere til den store jubilæumsfest.
 Ved foreningens opstart i 1883 var 40 smede tilknyttet projektet. I 1983 var 8.567 aarhusianske smede (inklusive efterlønnere og pensionister) medlemmer af foreningen. Kun 20 af medlemmerne var kvinder.
 === Arkitektonisk beskrivelse===
-Ejendommen er en 4-etagers, 12-fags rødstenshjørnebygning med 7 fag mod Molsgade, 4 fag mod Mejlgade og 1 smigfag. Bygningen har et skifertag med 1 skorsten og en gråmalet facadepuds.
+Ejendommen er en fireetagers, 12-fags rødstenshjørnebygning med syv fag mod Molsgade, fire fag mod Mejlgade og et smigfag. Bygningen har et skifertag med en skorsten og en gråmalet facadepuds.
 Ejendommen har en muret hovedgesims udført i formsten med savskifte under spidsbuet frise med pudsede felter. Konsolbårne karnapper fra 2. til 3. etage på smigfag og facade mod Mejlgade afsluttet i altan med muret brystning på 4. etage. Konsolbårne altaner med nyere rækværk på 3. og 4. etage mod Molsgade. Gennemgående, pudset sålbænk over mønstermuret bånd på 4. etage og gennemgående, pudsede og dekorerede bånd over vindue på 2. til 4. etage samt under vindue på 3. etage. Vinduesindfatninger af formsten på 2. til 4. etage samt buede stik med pudset slutsten og mønsterpudset spejl over 3. og 4. etages vinduer. Pudsede, lodrette spændingsfelter på brystning under 3. etages vinduer og brystning på karnapaltaner.
-Bygningen har fladbuede dør- og vinduesåbninger i underetagen med indfatninger i formsten og pudsede slutsten, pudsede bånd over og mellem vinduer samt kraftig pudset kordongesims. Brystninger under vinduer i underetagen udført af sort skifer Sokkel af granitkvadre med overgangsled af formsten. Nye, grønbejdsede, 1- og 3-fags vinduer med overrammer og tilsvarende altandørspartier, 2 3-fags vinduer mod Molsgade afblændet med plade. Nye 1 - og 2-fags aluminiumsvinduer i underetagen og nyt karruseldørsparti mod Mejlgade ligeledes af aluminium.
+Bygningen har fladbuede dør- og vinduesåbninger i underetagen med indfatninger i formsten og pudsede slutsten, pudsede bånd over og mellem vinduer samt kraftig pudset kordongesims. Brystninger under vinduer i underetagen udført af sort skifer. Sokkel af granitkvadre med overgangsled af formsten. Nye, grønbejdsede, et- og trefags vinduer med overrammer og tilsvarende altandørspartier, to trefags vinduer mod Molsgade afblændet med plade. Nye et- og tofags aluminiumsvinduer i underetagen og nyt karruseldørsparti mod Mejlgade ligeledes af aluminium.
 Ejendommen har en tilbagetrukket, brunbejdset, bræddebeklædt port mod Mejlgade. Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: god. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II. Dårligt tilpassede vinduer og uheldig pladebeklædning i underetagen.