11.996
redigeringer
Moesgård herregård: Forskelle mellem versioner
→Güldencronernes Moesgaard
| Linje 18: | Linje 18: | ||
=== Güldencronernes Moesgaard === | === Güldencronernes Moesgaard === | ||
[[Fil:MoesgrdHovedgrd.jpg|350px|thumb|right|Kort over Moesgaard Hovedgaard. Opmålt af L. Wesenberg i 1783. Kopieret i 1816 af Banner. Att af Chr. Lund. Kilde: Historiskekort.dk]] | [[Fil:MoesgrdHovedgrd.jpg|350px|thumb|right|Kort over Moesgaard Hovedgaard med den planlagte herregårds have. Opmålt af L. Wesenberg i 1783. Kopieret i 1816 af Banner. Att af Chr. Lund. Kilde: Historiskekort.dk]] | ||
Ved overtagelsen af Moesgaard genopførte Gabriel Marselis den nedbrændte herregård på den nuværende placering. I 1673 overtog den ældste søn, [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)|Vilhelm Marselis]], Skumstrup (som han omdøbte til Vilhelmsborg) og Moesgaard. Samtidig fik han titlen af baron og tog slægtsnavnet Güldencrone. Güldencronerne sad efterfølgende på Moesgaard helt frem til 1822. | Ved overtagelsen af Moesgaard genopførte Gabriel Marselis den nedbrændte herregård på den nuværende placering. I 1673 overtog den ældste søn, [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)|Vilhelm Marselis]], Skumstrup (som han omdøbte til Vilhelmsborg) og Moesgaard. Samtidig fik han titlen af baron og tog slægtsnavnet Güldencrone. Güldencronerne sad efterfølgende på Moesgaard helt frem til 1822. | ||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
Hovedfløjen blev opført i to stokværk med midter- og siderisalitter med et helvalmet tag. Mod haven fik bygningen et halvrundt midterparti, der blev afsluttet af en balustrade, hvorfra herskabet kunne nyde udsigten over den nyanlagte herregårdspark, som gled over i de store skovarealer, der omkransede godset. | Hovedfløjen blev opført i to stokværk med midter- og siderisalitter med et helvalmet tag. Mod haven fik bygningen et halvrundt midterparti, der blev afsluttet af en balustrade, hvorfra herskabet kunne nyde udsigten over den nyanlagte herregårdspark, som gled over i de store skovarealer, der omkransede godset. | ||
=== Dahlerne på Moesgaard === | === Dahlerne på Moesgaard === | ||
Selvom det nye gods var prangende, var Güldencronernes økonomi det ikke. Statsbankerotten i 1813 blev den sidste dråbe for slægten, der i 1822 måtte lade Moesgaard gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat. Baron [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)|Frederik Julius Güldencrone]] blev dog boende på Moesgaard frem til sin død to år senere. I forbindelse med baronens død blev ejendomme og inventar på herregården bortauktioneret. Auktionen omfattede blandt meget andet sengetøj, porcelæn, kakkelovne og hestevogne. Derudover blev Gyldencrone-slægtens omfattende og kostbare bogsamling på over 8.000 bind også bortauktioneret. Meget kan dog tyde på, at en del af samlingen blev i huset, da også de senere ejere havde en stor og kendt bogsamling. | Selvom det nye gods var prangende, var Güldencronernes økonomi det ikke. Statsbankerotten i 1813 blev den sidste dråbe for slægten, der i 1822 måtte lade Moesgaard gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat. Baron [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)|Frederik Julius Güldencrone]] blev dog boende på Moesgaard frem til sin død to år senere. I forbindelse med baronens død blev ejendomme og inventar på herregården bortauktioneret. Auktionen omfattede blandt meget andet sengetøj, porcelæn, kakkelovne og hestevogne. Derudover blev Gyldencrone-slægtens omfattende og kostbare bogsamling på over 8.000 bind også bortauktioneret. Meget kan dog tyde på, at en del af samlingen blev i huset, da også de senere ejere havde en stor og kendt bogsamling. | ||