11.996
redigeringer
Moesgård herregård: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
''' | '''Moesgaard''' er en tidl. herregård beliggende i [[Mårslet Sogn]]. Moesgaard blev oprindeligt oprettet som hovedgård i midten af 1500-tallet. Undersøgelser har vist, at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396. I dag er der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger, idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet. | ||
=== Hovedgård ved mose === | |||
Efter navnet at dømme har det første Moesgaard formodentlig været placeret ved en mose, og arkæologiske fund tyder på, at det oprindelige Moesgaard lå nede i ådalen ca. en kilometer sydvest for den nuværende placering. | |||
De første kendte ejere af Moesgaard er Gyldenstierne-slægten, der sad på Moesgaard i 1400-tallet. I 1500-tallet, hvor blandt andre Ulfeldt-Kaas-slægten sad på Moesgaard blev gården ophøjet til hovedgård. | |||
I 1600-tallet raserede svenskekrigene landet og krigene fik stor betydning for Moesgaard. Først og fremmest blev herregården nedbrændt, men derudover skiftede Moesgaard også ejer. I 1648 var Moesgaard blevet overtaget af Friis-slægten, der også ejede den nærved beliggende [[Vilhelmsborg|Skumstrup]]. I 1662 solgte [[Mogens Friis (1623-1675)|Mogens Friis]] de to herregårde til den hollandske [[Gabriel Marselis (1609-1673)|Gabriel Marselis]]. Marselis havde under svenskekrigene ydet økonomisk bistand til den danske stat og havde i 1660 fået overdraget herregårdene [[Marselisborg Gods|Havreballegård]] (Marselisborg) og [[Constantinsborg|Stadsgård]] (Constantinborg), som afbetaling på gælden. | |||
=== Güldencronernes Moesgaard === | |||
Ved overtagelsen af Moesgaard genopførte Gabriel Marselis den nedbrændte herregård på den nuværende placering. I 1673 overtog den ældste søn, [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)|Vilhelm Marselis]], Skumstrup (som han omdøbte til Vilhelmsborg) og Moesgaard. Samtidig fik han titlen af baron og tog slægtsnavnet Güldencrone. Güldencronerne sad efterfølgende på Moesgaard helt frem til 1822. | |||
I 1780 påbegyndte lensbaron [[Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)|Christian Frederik Güldencrone]] byggeriet af et helt nyt Moesgaard, som er den bygning, vi i dag kan se på stedet. Herregårdskomplekset blev opført i klassicistisk stil efter tegninger af arkitekten Chr. Joseph Zuber og stod færdigt i 1784. I sin grundplan til Moesgaards hovedfløj lod Zuber sig inspirere af den opbygning omkring en lukket ottekantet slotsplads, som også Amalienborg, der stod færdigt 20 år før Moesgaard, også er udlagt efter. De tre avls-/ ladebygninger blev dog placeret i en ret vinkel på hinanden, så de dannede en mere klassisk firkantet gårdsplads, der fik en elegant afslutning med den kalkede hovedbygning og de to rundede sidefløje. | |||
=== Moesgårds huse | Hovedfløjen blev opført i to stokværk med midter- og siderisalitter med et helvalmet tag. Mod haven fik bygningen et halvrundt midterparti, der blev afsluttet af en balustrade, hvorfra herskabet kunne nyde udsigten over den nyanlagte herregårdspark, som gled over i de store skovarealer, der omkransede godset. | ||
=== Dahlerne på Moesgaard === | |||
Selvom det nye gods var prangende, var Güldencronernes økonomi det ikke. Statsbankerotten i 1813 blev den sidste dråbe for slægten, der i 1822 måtte lade Moesgaard gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat. Baron [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)|Frederik Julius Güldencrone]] blev dog boende på Moesgaard frem til sin død to år senere. I forbindelse med baronens død blev ejendomme og inventar på herregården bortauktioneret. Auktionen omfattede blandt meget andet sengetøj, porcelæn, kakkelovne og hestevogne. Derudover blev Gyldencrone-slægtens omfattende og kostbare bogsamling på over 8.000 bind også bortauktioneret. Meget kan dog tyde på, at en del af samlingen blev i huset, da også de senere ejere havde en stor og kendt bogsamling. | |||
I 1838 blev Moesgaard købt i fællesskab af proprietær Møller, der i forvejen sad på Constantinborg og [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Thorkild Christian Dahl]], der senere blev udnævnt til stiftamtmand for [[Aarhus Stift]]. Fra 1844 var Dahl eneejer af Moesgaard og Dahls slægt sad som godsejere på Moesgaard helt frem til 1960. | |||
== Moesgårds huse == | |||
Godsejer Thorkild Christian Dahl ønskede stabil arbejdskraft knyttet til godset. Derfor fik han nyindrettet eller opført en række huse kaldet "[[Moesgård Huse]]", der blev lejet ud. Det blev de blandt andet på den betingelse, at lejerne skulle lave lønnet arbejde ved godset, men ikke måtte arbejde for andre.<ref>J.B.Skriver: Moesgård</ref> | Godsejer Thorkild Christian Dahl ønskede stabil arbejdskraft knyttet til godset. Derfor fik han nyindrettet eller opført en række huse kaldet "[[Moesgård Huse]]", der blev lejet ud. Det blev de blandt andet på den betingelse, at lejerne skulle lave lønnet arbejde ved godset, men ikke måtte arbejde for andre.<ref>J.B.Skriver: Moesgård</ref> | ||
| Linje 37: | Linje 45: | ||
* '''Skovfogedhuset''' ved Moesgård marks nordskel. Var indrettet med beboelse, stald, lade, svinehus og have samt 7 tønder land. Der kunne holdes køer, får, grise og høns. Huset var skovfogedhus så længe der var godsdrift på Moesgård. | * '''Skovfogedhuset''' ved Moesgård marks nordskel. Var indrettet med beboelse, stald, lade, svinehus og have samt 7 tønder land. Der kunne holdes køer, får, grise og høns. Huset var skovfogedhus så længe der var godsdrift på Moesgård. | ||
=== | == Moesgaards gravplads == | ||
I 1870 fik T.C. Dahl tilladelse til at begrave sin lillebror, [[Carl Bodilius August Dahl (1810-1870)|Carl Bodilius August Dahl]] i Moesgaards park. To år senere blev også Dahl selv begravet i herregårdsparken, og med årene kom flere gravsteder fra slægten til. Da [[Søndre Kirkegård]] inde i Aarhus i 1926 blev sløjfet i forbindelse med opførelsen af byens nuværende [[Aarhus Rådhus|rådhus]], blev yderligere 14 gravsteder flyttet fra Midtbyen til familiens gravsted i herregårdsparken. Gravpladsen kan i dag ses i parkens østligste afgrænsning omkranset af et stengærde og beplantning. | |||
'''På Dahls familiegravsted ligger bl.a.:''' | |||
*[[Johannes Dahl (1775-1815)]] | |||
*[[Frederik Christian Dahl (1741-1822)]] | |||
*Johanne Kirstine Elisabeth Dahl (1813-1822) | |||
*'''Julius''' Joachim '''Dahl''' (1814-1837) | |||
*[[Kjerstine Fogh (1780-1855)|Kjerstine Dahl f. Fogh (1780-1855)]] | |||
*[[Carl Bodilius August Dahl (1810-1870)]] | |||
*[[Torkild Christian Dahl (1807-1872)]] | |||
*Johannes Dahl (1816-1873) | |||
*[[Eleonore Emilie Andersen|Eleonore Emilie Dahl f. Andersen (1824-1911)]] | |||
*Caroline Margrethe '''Eleonore''' Emilie Bang f. '''Dahl''' (1853-1922) | |||
*Hans '''Frederik''' Anton Birch '''Dahl''' (1852-1928) | |||
*Erik Dahl (1928-1936) | |||
*[[Bothilde Dahl|Anna Kjerstine Gerthrude Frederikke '''Bothilde''' Thora '''Dahl''' (1861-1952)]] | |||
*Agnete Dahl f. Lunn (1891-1956) | |||
*Hakon '''Thorkil''' Christian Carl Frederik '''Dahl''' (1887-1964) | |||
Se en fuldkommen liste over de begravede på Dahls familiegravsted [[Dahls familiegravsted|her]]. | |||
=== Overtagelsesuenigheder === | |||
I 1935 købte [[Aarhus Købstadskommune]] et strandareal på 45 tønder land ved Moesgaard og sikrede sig i samme forbindelse forkøbsret til selve godset, hvis familien Dahl senere ønskede at sælge dette. I 1959 blev forkøbsretten aktuel, da Moesgaard blev sat til salg. | |||
På et [[Aarhus Byråd|byrådsmøde]] i slutningen af oktober blev det besluttet at købe godset for 2,9 millioner. Købet var dog betinget af, at et areal på 395 hektar blev indlemmet i Aarhus Kommune. På dette tidspunkt lå Moesgaard i [[Mårslet Kommune]], og hverken sognerådet i Mårslet eller indlemmelsesnævnet under [[Aarhus Amt]] var umiddelbart interesserede i, at Aarhus overtog gods og jord. | |||
I januar 1960 gav indlemmelsesnævnet et officielt afslag på Aarhus’ ønske om at indlemme jorden ved Moesgaard og i stedet arbejdede Aarhus Amt og Forstæderne sammen om at lave en købsaftale uden om Aarhus Kommune. Denne blev underskrevet den 30. januar 1960 på Aarhus Rådhus. | |||
=== Vilde museumsdrømme === | |||
Både kommunen, amtet og forstæderne kunne imidlertid blive enige om at bakke op om en drøm, som [[Peter Vilhelm Glob (1911-1985)|professor Glob]] fra [[Moesgaard Museum|Forhistorisk Museum]] havde. Museet havde til huse på [[Vester Allé]] [[Vester Allé 15|15]], men levede her under trange kår, og havde ikke plads til at udvide – hverken samling eller udstillingsområde. Glob ønskede ikke blot at flytte sine samlinger ind i de gamle herregårdsbygninger, men også at omdanne den omkringliggende jord til en forhistorisk nationalpark med indhegninger med vilde dyr fra respektive tidsperiode som ulve, bjørne og vildsvin. Planen indeholdte også en flytning af [[Aarhus Universitet]]s Institut for forhistorisk arkæologi og etnografi. Især udsigten til at kunne møde vilde dyr ved Moesgaard skabte en del debat i offentligheden. | |||
For at kunne realisere planerne blev interessentskabet Moesgaard oprettet med ansvar for administration af herregården og dermed også for overdragelsen af bygningskomplekset og en del af jorden til museumsformål. Det viste sig meget hurtigt, at professor Glob og I/S Moesgaard havde svært ved at samarbejde, og meget af kommunikationen mellem de to parter kom til at foregå via Kulturministeriet. | |||
====Samarbejdsudfordringer==== | |||
Skærmydslerne tog sin begyndelse, da Forhistorisk Museum i marts 1960 sendte ansøgningen til Undervisningsministeriet om statsstøtte til etableringen af nationalparken, og museet og Glob få måneder senere offentligt i en avisartikel klagede over, at I/S Moesgaard lod vente på at tilkendegive, at museet kunne disponere over bygninger og en del af jorden. Tilkendegivelsen var forudsætning for at ansøgningen kunne behandles i ministeriet. I/S Moesgaard henvendte sig til Glob og bad om en undskyldning, men måtte nøjes med en beklagelse, hvis de havde set artiklen som en anklage. | |||
Ansøgningen blev imødekommet, men I/S Moesgaard tog adskillige initiativer, som faktisk gik imod Globs planer, og utilfredsheden i begge lejre voksede. På et møde i 1962 gik det da også helt galt. I/S Moesgaards bestyrelsesformand skrev i et brev til Kulturministeriet, at ''”Glob i ubeherskede vendinger kritiserede både skovriderens og godsforvalterens dispositioner. Det krævede både tålmodighed og overbærenhed at nå til noget, der lignede en afslutning på dette møde”''. | |||
==== Skovmødet ==== | |||
I efteråret 1962 blev der afholdt et ”skovmøde” mellem repræsentanter for museets og I/S Moesgaards bestyrelse, og med deltagelse af særligt skovkyndige, herunder interessentskabets rådgivende skovrider, F. Biilmann, samt overinspektør Troels Smith fra Nationalmuseet og statsgeolog dr. Iversen. Formålet med mødet var at lave en aftale om, hvilke forstmæssige ændringer der skulle ske i de dele af skoven, der var tiltænkt naturparken. | |||
Biilmann mente, at det var uforsvarligt, at den bare stod uplejet hen, mens Glob mente det modsatte – og begges holdninger blev på snart vanlig vis tilkendegivet i breve til Kulturministeriet. Utroligt nok fik man en aftale i stand, men Biilmann var voldsomt irriteret over Globs plan, som greb ind på hans ansvarsområde. Han skrev i et notat efterfølgende om usikkerhed hos Globs medarbejdere, øjensynligt på grund af manglende fast planlægning. Sluttelig skrev han: ''”Forhandlingerne efterlod hos mig et tydeligt indtryk af, at man fra museets og videnskabsmændenes side havde vanskeligheder med Globs utøjlede fantasi”''. | |||
I/S Moesgaard klagede igen over Globs fremfærd, men fik det så nemmere med den nye mere diplomatiske museumsdirektør, Ole Klindt-Jensen, som tiltrådte i 1962. I 1963-64 redegjorde museumsbestyrelsen, at man fortsat arbejde efter principperne i Globs plan, men at man havde droppet planerne om de vilde dyr og de store ændringer i skoven, som disse ville medføre. | |||
==== Indvielse af museet og interessentskabets afvikling ==== | |||
Bygningerne blev restaureret og indrettet til museumsformål med [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C. F. Møller]] som arkitekt i løbet af 1960’erne, og så var Forhistorisk Museum klar til at blive indviet den 10. september 1970. | |||
I 1968 var de ansatte på museet og universitetsinstituttet flyttet ud på Moesgaard. Interessentskabet fortsatte som ejer og administrator af herregårdens tilliggende jorde og ikke-overdragne bygninger, og var derfor også medspiller da en golfbane senere blev etableret og stiforbindelsen langs [[Giber Å]] fra [[Oddervej]] til [[Moesgård Strand|Moesgaard Strand]] blev anlagt. Der var dog også tiltag til ændringer, som ville have gået imod idéen om bevarelse af naturskønheden og kulturværdierne, men som af forskellige grunde ikke blev til noget, for eksempel frasalg eller ligefrem nedrivning af skovfogedboligen. | |||
Efter omegnskommunerne i [[Kommunalreformen i 1970|1970 blev indlemmet i den nye storkommune]], overtog kommunen efterhånden administrationen af gods, skov og marker. | |||
I dag er museet flyttet ind i en helt ny museumsbygning nord for herregården, og den gamle herregård er nu primært beboet af Aarhus Universitet. | |||
=== Oversigt over ejere af Moesgård === | |||
Moesgårds ejerskab er dels gået i adelig arv fra far til søn, men har også været enkesæde og er nogle gange gået over i fætter-kusine slægten. Undervejs har den være handlet til nye slægter, for i 1800-tallet at ende i en borgerlig slægt. | Moesgårds ejerskab er dels gået i adelig arv fra far til søn, men har også været enkesæde og er nogle gange gået over i fætter-kusine slægten. Undervejs har den være handlet til nye slægter, for i 1800-tallet at ende i en borgerlig slægt. | ||
| Linje 81: | Linje 144: | ||
**'''1964-1970:''' [[Forhistorisk Museum]] | **'''1964-1970:''' [[Forhistorisk Museum]] | ||
**'''1970-:''' [[Moesgård Museum]] | **'''1970-:''' [[Moesgård Museum]] | ||
=== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 === | === Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 === | ||