Anonym

Kraner og mekanisering på Aarhus Havn: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Kraner og mekanisering på Aarhus Havn (vis kildekode)

Versionen fra 28. jun. 2013, 09:41

75 bytes tilføjet ,  28. juni 2013
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
==Mekanisering på Århus Havn==
[[Fil:1922.jpg|300px|thumb|right|Sværgods- eller portalkran, gasværkskajen (mellem de '5 søstre' og oliemøllen) 1922. Det siges, at havnen foretrak at ansætte håndværkere, fordi de ’ikke splittede det hele ad’, som en tidligere kranfører erindrer.]]
[[Fil:1922.jpg|200px|thumb|right|Sværgods- eller portalkran, gasværkskajen (mellem de '5 søstre' og oliemøllen) 1922. Det siges, at havnen foretrak at ansætte håndværkere, fordi de ’ikke splittede det hele ad’, som en tidligere kranfører erindrer.]]
Mekanisering af godshåndtering på [[Århus Havn]] og i havnene generelt blev først indført i slutningen af 1800-tallet. Set i lyset af industrialiseringens fremskredne teknologi på dette tidspunkt, kan man undre sig over, at kraner ikke var et almindeligt syn på havnen før århundredskiftet. Problemet var, at varestørrelsen og emballeringen var meget uensartet, der fandtes ikke meget af den standardisering, vi kender i dag, som f.eks. containere og europaller. Det var derfor svært at konstruere effektive kraner og losseanlæg, der samtidig var temmelig kostbare at anskaffe. Det krævede en vis standardisering før investeringer i kraner kunne betale sig. Dertil kom at skibene stadig var bygget til det traditionelle manuelle losse- og lastearbejde, hvorved der flere steder i lastrummene ikke var mulighed for at komme til med en kran, plads til et transportbånd eller sugeanlæg.
Mekanisering af godshåndtering på [[Århus Havn]] og i havnene generelt blev først indført i slutningen af 1800-tallet. Set i lyset af industrialiseringens fremskredne teknologi på dette tidspunkt, kan man undre sig over, at kraner ikke var et almindeligt syn på havnen før århundredskiftet. Problemet var, at varestørrelsen og emballeringen var meget uensartet, der fandtes ikke meget af den standardisering, vi kender i dag, som f.eks. containere og europaller. Det var derfor svært at konstruere effektive kraner og losseanlæg, der samtidig var temmelig kostbare at anskaffe. Det krævede en vis standardisering før investeringer i kraner kunne betale sig. Dertil kom at skibene stadig var bygget til det traditionelle manuelle losse- og lastearbejde, hvorved der flere steder i lastrummene ikke var mulighed for at komme til med en kran, plads til et transportbånd eller sugeanlæg.


Linje 10: Linje 9:


Medlemstallet i Havnearbejdernes Fagforening var trods alt stigende og toppede omkring 1. Verdenskrig med over 1.000 medlemmer, men etableringen af kraner på Århus Havn gik heller ikke hurtigt. Ved opførelsen af Østre Mole i årene efter 1904 fik kulselskaberne bolig her. Omkring 1907 fik Århus Kul Kompagni som de første bygget et kullosse-anlæg. Ved hjælp af en kran udstyret med grab, der løftede to tons kul ad gangen, kunne arbejdsgangen med at flytte kul i sække eller tønder og bære det ved håndkraft over rælingen afskaffes. Man vedblev dog at losse kul på gammeldags manér andre steder i havnen, hvilket først blev endeligt udfaset i midten af 1930'erne.
Medlemstallet i Havnearbejdernes Fagforening var trods alt stigende og toppede omkring 1. Verdenskrig med over 1.000 medlemmer, men etableringen af kraner på Århus Havn gik heller ikke hurtigt. Ved opførelsen af Østre Mole i årene efter 1904 fik kulselskaberne bolig her. Omkring 1907 fik Århus Kul Kompagni som de første bygget et kullosse-anlæg. Ved hjælp af en kran udstyret med grab, der løftede to tons kul ad gangen, kunne arbejdsgangen med at flytte kul i sække eller tønder og bære det ved håndkraft over rælingen afskaffes. Man vedblev dog at losse kul på gammeldags manér andre steder i havnen, hvilket først blev endeligt udfaset i midten af 1930'erne.
[[Fil:1952.jpg|200px|thumb|left|Kulkajen 1952. Kul var i mange år et af hovedprodukterne på havnen, hvor Aarhus Kulkompagni A/S, Dansk Andels Kulforretning og Århus Belysningsvæsen havde deres lagre.]]
[[Fil:1952.jpg|300px|thumb|left|Kulkajen 1952. Kul var i mange år et af hovedprodukterne på havnen, hvor Aarhus Kulkompagni A/S, Dansk Andels Kulforretning og Århus Belysningsvæsen havde deres lagre.]]
[[Fil:1954.jpg|200px|thumb|right|To kraner ved pier 1 i 1954. Begge udmærker sig ved at have to gear til henholdsvis 3 og 5 tons løft. Styrehuset på kranerne repræsenterede i øvrigt en nyskabelse; det skråtstillede vinduesparti, som forbedrede kranførernes synsfelt væsentligt. Et andet fremskridt var ’motorcykelsædet’, som muliggjorde, at kranføreren kunne skifte hurtigt imellem at stå og sidde, hvor han førhen måtte stå op hele dagen. ]]
[[Fil:1954.jpg|300px|thumb|right|To kraner ved pier 1 i 1954. Begge udmærker sig ved at have to gear til henholdsvis 3 og 5 tons løft. Styrehuset på kranerne repræsenterede i øvrigt en nyskabelse; det skråtstillede vinduesparti, som forbedrede kranførernes synsfelt væsentligt. Et andet fremskridt var ’motorcykelsædet’, som muliggjorde, at kranføreren kunne skifte hurtigt imellem at stå og sidde, hvor han førhen måtte stå op hele dagen. ]]
====Stykgodskraner====
====Stykgodskraner====


Linje 23: Linje 22:


===Udviklingen 1950-1990===
===Udviklingen 1950-1990===
[[Fil:1955.jpg|200px|thumb|left|To 1½ tons kraner i 1955. De gamle kraner forsvandt som følge af 'containeriseringen'. Til sammenligning løfter en nutidig containerkran ca. 100 tons. Kranerne havde et stort kvantum bly som modvægt. En pensioneret kranfører har fortalt, at en af kranerne en dag tippede lige lovlig meget. Årsagen var, at blyet var væk! En lettere overrislet kranfører havde solgt det til højest bydende. Fremover blev blyet svejset fast i kranerne. De blev brugt til ’pibekrads’ (havneslang for stykgods), især jern og tøj blev losset ved denne kaj]]
[[Fil:1955.jpg|300px|thumb|left|To 1½ tons kraner i 1955. De gamle kraner forsvandt som følge af 'containeriseringen'. Til sammenligning løfter en nutidig containerkran ca. 100 tons. Kranerne havde et stort kvantum bly som modvægt. En pensioneret kranfører har fortalt, at en af kranerne en dag tippede lige lovlig meget. Årsagen var, at blyet var væk! En lettere overrislet kranfører havde solgt det til højest bydende. Fremover blev blyet svejset fast i kranerne. De blev brugt til ’pibekrads’ (havneslang for stykgods), især jern og tøj blev losset ved denne kaj]]
====Øget standardisering og introduktion af containere====
====Øget standardisering og introduktion af containere====


Efter en stilstandsperiode under besættelsen fortsatte mekaniseringen i 1950'erne. Ved eksportbådene til England blev der installeret transportbånd og kørt med gaffeltrucks på kajen, hvilket mindskede kranernes betydning. Rederiet DFDS havde allerede i slutningen af 1930'erne brugt elektriske traktorer eller trucks samt mobile kraner til laste- og losse arbejdet. I løbet af 1960’erne blev både skibe og varer i stigende grad underlagt standarder for godstransport og ’containeriseringen’ begyndte at vinde indpas. Udviklingen kulminerede i åbningen af Århus containerterminal i 1970.
Efter en stilstandsperiode under besættelsen fortsatte mekaniseringen i 1950'erne. Ved eksportbådene til England blev der installeret transportbånd og kørt med gaffeltrucks på kajen, hvilket mindskede kranernes betydning. Rederiet DFDS havde allerede i slutningen af 1930'erne brugt elektriske traktorer eller trucks samt mobile kraner til laste- og losse arbejdet. I løbet af 1960’erne blev både skibe og varer i stigende grad underlagt standarder for godstransport og ’containeriseringen’ begyndte at vinde indpas. Udviklingen kulminerede i åbningen af Århus containerterminal i 1970.
[[Fil:1960.jpg|200px|thumb|right|”Kran 6 og 7 ved pakhuskajen også kaldet 'Fordkajen' 1960. Kranerne er 2½ tons grab- og krogkraner, der er konstrueret med en tværgående bjælke øverst, som gør, at wiren er kortere og grab eller krog, derfor er nemmere og mere smidige at styre. Kranerne, som ses på billedet fra 1954 ovenfor, har såkaldt stiv udlægger og længere wire med et større udsving, når kranen bevæger sig. De kan derfor være svære at styre.]]
[[Fil:1960.jpg|300px|thumb|right|”Kran 6 og 7 ved pakhuskajen også kaldet 'Fordkajen' 1960. Kranerne er 2½ tons grab- og krogkraner, der er konstrueret med en tværgående bjælke øverst, som gør, at wiren er kortere og grab eller krog, derfor er nemmere og mere smidige at styre. Kranerne, som ses på billedet fra 1954 ovenfor, har såkaldt stiv udlægger og længere wire med et større udsving, når kranen bevæger sig. De kan derfor være svære at styre.]]
Med introduktionen af containeren kan man tale om den 2. revolution af transportsektoren på Århus Havn. Ti år efter containerterminalens åbning blev ca. 80 pct. af varerne ladet i containere. De gamle kraner forsvandt efterhånden som havnens gods blev stadigt større og snart gik over til deciderede containerkraner. Samtidig dukkede nye specialskibstyper op, som var tilpasset de nye teknikker. Det gjaldt f.eks. RO/RO skibe (roll on/roll off), hvor containere eller andet pakket gods kunne køres direkte om bord i skibene. Containerskibe blev ligeledes almindelige i havnene, hvor skibets udformning var tilpasset lastning og losning af containerfragt. Udviklingen i det manuelle arbejde var kraftigt på retur, hvilket fagforeningens medlemstal tydeligt viser. Fra 1960’erne til midt i 1980’erne dalede medlemstallet fra ca. 700-800 medlemmer til under 300.
Med introduktionen af containeren kan man tale om den 2. revolution af transportsektoren på Århus Havn. Ti år efter containerterminalens åbning blev ca. 80 pct. af varerne ladet i containere. De gamle kraner forsvandt efterhånden som havnens gods blev stadigt større og snart gik over til deciderede containerkraner. Samtidig dukkede nye specialskibstyper op, som var tilpasset de nye teknikker. Det gjaldt f.eks. RO/RO skibe (roll on/roll off), hvor containere eller andet pakket gods kunne køres direkte om bord i skibene. Containerskibe blev ligeledes almindelige i havnene, hvor skibets udformning var tilpasset lastning og losning af containerfragt. Udviklingen i det manuelle arbejde var kraftigt på retur, hvilket fagforeningens medlemstal tydeligt viser. Fra 1960’erne til midt i 1980’erne dalede medlemstallet fra ca. 700-800 medlemmer til under 300.


 
'''Se filmen "En kajkran i arbejde" fra Aarhus Havn i 1950'erne [http://aarhusfilm.dk/video/64378167 her]'''


==Kilder==
==Kilder==
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/9944"