4.433
redigeringer
Skolebakken 11: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Skolebakken 11.JPG|350px|thumb|right|Skolebakken 11. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]] | [[Fil:Skolebakken 11.JPG|350px|thumb|right|Skolebakken 11. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]] | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skolebakken 11''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skolebakken 11''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | ||
'''Skolebakken 11''' har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1914 for tømrermester [[P.Chr. Petersen]], mens arkitekten er [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)]]. | '''Skolebakken 11''' har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1914 for tømrermester [[P. Chr. Petersen]], mens arkitekten er [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)|Marcus Bech Fritz]]. | ||
Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes | Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4. | ||
{{WaVE|text=Skolebakken 11 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | {{WaVE|text=Skolebakken 11 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | ||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
===Kulturhistorisk beskrivelse=== | ===Kulturhistorisk beskrivelse=== | ||
====Baggrundshistorie==== | ====Baggrundshistorie==== | ||
Af ejendommens byggesager fremgår det, at arkitekt M.B. Fritz for tømrermester P.Chr. Petersen anmodede om tilladelse til at opføre et beboelseshus på seks etager på matrikel 863-865 den 22. juni 1914. Ejendommen skulle få en betydelig størrelse, og Fritz søgte om dispensation til at udvide det bebyggede areal til 375, 5 | Af ejendommens byggesager fremgår det, at arkitekt M.B. Fritz for tømrermester P. Chr. Petersen anmodede om tilladelse til at opføre et beboelseshus på seks etager på matrikel 863-865 den 22. juni 1914. Ejendommen skulle få en betydelig størrelse, og Fritz søgte om dispensation til at udvide det bebyggede areal til 375,5 m<sup>2</sup> imod de 250,5 m<sup>2</sup>, der ellers var sat af til bebyggelse. Husets karnapper ville komme til at fylde mere end den tredjedel, som de måtte, og ville desuden springe frem foran byggelinjen. Fem af bygningens etager skulle indrettes til beboelse, mens kælderen skulle indrettes til forretningsbrug. | ||
Kommunen godkendte byggeplanerne med betingelserne, at gården blev kloakeret og forsynet med behørige kummer for alle af-og nedløb, at hele gårdspladsen blev belagt med cement efter sundhedskommissionens nærmere anvisning, at intet fast såsom skure, halvtage, faste skarnkasser osv. blev anbragt i gården, at samtlige beboelsesområder blev forsynet med faststående kakkelovne til indfyring, og at kælderetagen ikke blev benyttet til nogen art af egentlig beboelse, men kun til forretningsbrug. | Kommunen godkendte byggeplanerne med betingelserne, at gården blev kloakeret og forsynet med behørige kummer for alle af- og nedløb, at hele gårdspladsen blev belagt med cement efter sundhedskommissionens nærmere anvisning, at intet fast såsom skure, halvtage, faste skarnkasser osv. blev anbragt i gården, at samtlige beboelsesområder blev forsynet med faststående kakkelovne til indfyring, og at kælderetagen ikke blev benyttet til nogen art af egentlig beboelse, men kun til forretningsbrug. | ||
Den 29. september 1915 underskrev P.Chr. Petersen en deklaration, der forpligtigede både ham og fremtidige ejere af matrikel 863B og 865B til aldrig at indrette kælderetagen til andet end forretningsbrug. Petersen underskrev desuden en anden deklaration, | Den 29. september 1915 underskrev P. Chr. Petersen en deklaration, der forpligtigede både ham og fremtidige ejere af matrikel 863B og 865B til aldrig at indrette kælderetagen til andet end forretningsbrug. Petersen underskrev desuden en anden deklaration, hvori han forpligtede sig selv og fremtidige ejere af hans ejendom til aldrig at lade den frie, kalkede, sydlige gavl benytte til reklame. | ||
Af [[Aarhus Stiftstidende]] fra den 18. juli 1915 fremgik det, at lejlighederne i den nye beboelsesejendom havde | Af [[Aarhus Stiftstidende]] fra den 18. juli 1915 fremgik det, at lejlighederne i den nye beboelsesejendom havde fem-seks værelser. Lejlighederne var moderne og havde personelevator, vareelevator, badeværelse, WC og elektrisk lys indlagt. Man kunne kontakte P. Chr. Pedersen på telefon 928, hvis man var interesseret. | ||
====Tidligere bebyggelse på matriklen==== | ====Tidligere bebyggelse på matriklen==== | ||
[[Fil:Skolebakken inden kystvejen.jpg|350px|thumb|right|Skolebakken med udsigt mod nord (Skovvejen og Riis Skov i baggrunden). Før Kystvejens anlæggelse. Det ses, hvordan Skolebakken på dette tidspunkt var en kort promenade, og hvordan Mejlgades matrikler havde deres baghaver ned til stien. Promenadestrækningen på Skolebakken blev anlagt i 1862. Dato: 1863 ~ 1867. Taget fra | [[Fil:Skolebakken inden kystvejen.jpg|350px|thumb|right|Skolebakken med udsigt mod nord (Skovvejen og Riis Skov i baggrunden). Før Kystvejens anlæggelse. Det ses, hvordan Skolebakken på dette tidspunkt var en kort promenade, og hvordan Mejlgades matrikler havde deres baghaver ned til stien. Promenadestrækningen på Skolebakken blev anlagt i 1862. Dato: 1863 ~ 1867. <br>Taget fra Hammerschmidts Fotosamling (1863-1940).]] | ||
Skolebakken befinder sig imellem [[Kystvejen]] og [[Havnegade]] og er den ældste af de tre. Vejen var dog oprindeligt ikke en gade, men en promenade – og før | Skolebakken befinder sig imellem [[Kystvejen]] og [[Havnegade]] og er den ældste af de tre. Vejen var dog oprindeligt ikke en gade, men en promenade – og før dét en bakke. Inden Skolebakken blev anlagt som promenade i 1862, gik [[Mejlgade|Mejlgades]] matrikler hele vejen ned til kysten og [[Aarhusbugten]]. Det, der nu er Skolebakken, var indtil da strand og kystlinje. Husene vendte mod Mejlgade, og det område, der nu er Skolebakkens matrikler, var Mejlgades baghaver. | ||
Dette gælder også for matrikel 863 og 865, der senere skulle blive Skolebakken 11. Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen [[Mejlgade 58]], og frem til 1914 var adressen [[Mejlgade 16]] og [[Mejlgade 18|18]]. Da den nye bygning skulle opføres i 1914 blev matriklerne delt, således at Mejlgade 18 lå mod Mejlgade og den nye bygning fik adresse på Skolebakken 11. | Dette gælder også for matrikel 863 og 865, der senere skulle blive Skolebakken 11. Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen [[Mejlgade 58]], og frem til 1914 var adressen [[Mejlgade 16]] og [[Mejlgade 18|18]]. Da den nye bygning skulle opføres i 1914 blev matriklerne delt, således at Mejlgade 18 lå mod Mejlgade, og den nye bygning fik adresse på Skolebakken 11. | ||
Tidligere fandtes en større ejendom på matriklen, hvor Mejlgade 16 og 18 ligger i dag. Her boede en stor variation af mennesker, der dog overvejende hørte til den velstillede del af befolkningen. I 1834 levede [[Amalie Knor]], der var enke efter [[kammerråd Waleur]] i ejendommen sammen med sine tjenestefolk. I 1845 havde [[Henrik Jørgen Gjern]] slået sig ned i ejendommen. Gjern levede af sine midler og i ejendommen sammen med ham levede hans familie, flere tjenestefolk og et plejebarn. Derudover havde Gjern både en soldat og en ritmester fra det 3. Dragonregiment boende. [[Carl Johan Lichtenstein]] på 45 år var født i Vestinden og var ritmester og esquadronchef, mens [[Niels Langballe]] på 24 år var soldat. | Tidligere fandtes en større ejendom på matriklen, hvor Mejlgade 16 og 18 ligger i dag. Her boede en stor variation af mennesker, der dog overvejende hørte til den velstillede del af befolkningen. I 1834 levede [[Amalie Knor]], der var enke efter [[kammerråd Waleur]] i ejendommen sammen med sine tjenestefolk. I 1845 havde [[Henrik Jørgen Gjern]] slået sig ned i ejendommen. Gjern levede af sine midler og i ejendommen sammen med ham levede hans familie, flere tjenestefolk og et plejebarn. Derudover havde Gjern både en soldat og en ritmester fra det 3. Dragonregiment boende. [[Carl Johan Lichtenstein]] på 45 år var født i Vestinden og var ritmester og esquadronchef, mens [[Niels Langballe]] på 24 år var soldat. | ||
Efter Henrik Jørgen Gjerns død overtog hans enke huset, og i 1870’erne købte købmand [[Hans Carl Jaster]] ejendommen. Frem til opførelsen af den nuværende bygning på Skolebakken 11 boede der alt fra en pastor, træhandler, købmand, kommis og fuldmægtig til en politiassistent, kolonihandler og | Efter Henrik Jørgen Gjerns død overtog hans enke huset, og i 1870’erne købte købmand [[Hans Carl Jaster]] ejendommen. Frem til opførelsen af den nuværende bygning på Skolebakken 11 boede der alt fra en pastor, træhandler, købmand, kommis og fuldmægtig til en politiassistent, kolonihandler og dyrlæge på matriklen. | ||
====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden==== | ====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden==== | ||
At tømrermester P.Chr. Petersen havde forpligtiget sig til udelukkende at benytte ejendommens kælderetage til forretninger, er noget, der fremgår af Aarhus Vejviser efter opførelsen af bygningen i 1914. Helt frem til 1970’erne lå der erhverv i ejendommens kælderetage, mens de øvrige etager både blev benyttet til beboelse og erhverv. | At tømrermester P. Chr. Petersen havde forpligtiget sig til udelukkende at benytte ejendommens kælderetage til forretninger, er noget, der fremgår af Aarhus Vejviser efter opførelsen af bygningen i 1914. Helt frem til 1970’erne lå der erhverv i ejendommens kælderetage, mens de øvrige etager både blev benyttet til beboelse og erhverv. | ||
Efter bygningens opførelse i 1914 fandtes [[Det Kommunale Arbejdsansvisningskontor]] i ejendommens kælder. Derudover havde [[Oscar Nielsen]] sin korn-og foderstofforretning i kælderetagen. Senere blev Nielsens forretning overdraget til hans søn [[Anton C. Nielsen]], der drev forretningen videre i ejendommens stueetage frem til 1960’erne. | Efter bygningens opførelse i 1914 fandtes [[Det Kommunale Arbejdsansvisningskontor]] i ejendommens kælder. Derudover havde [[Oscar Nielsen]] sin korn- og foderstofforretning i kælderetagen. Senere blev Nielsens forretning overdraget til hans søn [[Anton C. Nielsen]], der drev forretningen videre i ejendommens stueetage frem til 1960’erne. | ||
Ejendommens stue, 1.sal og 2. sal blev efter ejendommens opførelse benyttet til beboelse, mens [[A/S Linotol Kompagniet]] havde kontor på bygningen 3. sal sammen med [[Dansk Sygeplejeråds Sygeplejebureau]], der også skulle komme til at ligge i ejendommen helt frem til slutningen af 1960’erne. I perioden efter 1914 boede der | Ejendommens stue, 1. sal og 2. sal blev efter ejendommens opførelse benyttet til beboelse, mens [[A/S Linotol Kompagniet]] havde kontor på bygningen 3. sal sammen med [[Dansk Sygeplejeråds Sygeplejebureau]], der også skulle komme til at ligge i ejendommen helt frem til slutningen af 1960’erne. I perioden efter 1914 boede der - sammen med forstanderinden [[E.A. Holst]] - flere sygeplejersker, der var tilknyttet bureauet, og som tilbød dag-, nat-, døgn- og timepleje. | ||
Omkring 1925 rykkede [[Danske lægers og dyrlægers motorforsikring A/S]] og [[H. Petersens Assurance forretning]] ind i ejendommens kælder ved siden af Det Kommunale Arbejdsansvisningskontor. | Omkring 1925 rykkede [[Danske lægers og dyrlægers motorforsikring A/S]] og [[H. Petersens Assurance forretning]] ind i ejendommens kælder ved siden af Det Kommunale Arbejdsansvisningskontor. | ||
I 1930 lagde ejendommens kælderetage også lokale til [[Det Norske Konsulat]] og [[Dansk Andels Kulforretning]]. Den | I 1930 lagde ejendommens kælderetage også lokale til [[Det Norske Konsulat]] og [[Dansk Andels Kulforretning]]. Den autoriserede revisor [[M. Glytting]] fik ydermere kontor på ejendommens 3. sal. Det Norske Konsulat havde adresse på Skolebakken 11 frem til slutningen af 1940’erne. | ||
I 1940’erne flytte [[A/S Britgods depot]] (autogummi), | I 1940’erne flytte [[A/S Britgods depot]] (autogummi), købmand [[C. Walther]] (skrivemaskiner) og [[Aarhus orangeadefabrik]] ved A. Simonsen ind på ejendommens kælderetage. Arkitekt [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Theiland Klemann]] fik ligeledes kontor i kælderen. | ||
I 1950’erne fandtes [[Ziers kunsthandel]] og [[Aarhus Kontorforsyning]] i ejendommens stueetage. Arkitekt Klemann rykkede sit kontor op på ejendommens stueetage ved siden af Anton C. Nielsens korn-og foderstofforretning. Hagelskadeforskingsselskabet, [[Dansk Forsikringsforening mod Stormskade, gensidig]] flyttede ind på ejendommens 3. sal. Forsikringsselskabet kom til at ligge på adressen frem til 1970’erne, men rykkede i løbet af 1960’erne ned på ejendommens 1. sal. | I 1950’erne fandtes [[Ziers kunsthandel]] og [[Aarhus Kontorforsyning]] i ejendommens stueetage. Arkitekt Klemann rykkede sit kontor op på ejendommens stueetage ved siden af Anton C. Nielsens korn- og foderstofforretning. Hagelskadeforskingsselskabet, [[Dansk Forsikringsforening mod Stormskade, gensidig]] flyttede ind på ejendommens 3. sal. Forsikringsselskabet kom til at ligge på adressen frem til 1970’erne, men rykkede i løbet af 1960’erne ned på ejendommens 1. sal. | ||
De fleste erhverv rykkede ud af ejendommen i 1970’erne og 1980’erne, lejlighederne blev moderniserede og tagetagen og stueetagen blev med tiden inddraget til beboelse. | De fleste erhverv rykkede ud af ejendommen i 1970’erne og 1980’erne, lejlighederne blev moderniserede og tagetagen og stueetagen blev med tiden inddraget til beboelse. | ||
| Linje 57: | Linje 57: | ||
====Bygningen og Aarhushistorien==== | ====Bygningen og Aarhushistorien==== | ||
=====Beboerne i den mondæne ejendom===== | =====Beboerne i den mondæne ejendom===== | ||
Den nyopførte ejendom på Skolebakken 11 var både mondæn og moderne. | Den nyopførte ejendom på Skolebakken 11 var både mondæn og moderne. Bygningen var en del af den bølge af flotte, nye ejendomme, der skød op langs [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]] i begyndelsen af 1900-tallet. De velstående aarhusborgere søgte nu væk fra den gamle bykerne og ud mod de nye ejendomme ved kysten og med udsigt over [[Aarhusbugten]]. | ||
Efter opførelsen af ejendommen på Skolebakken 11 flyttede bygherren, tømrermester P.Chr. Petersen, selv ind i ejendommens stueetage med sin familie. Det samme gjaldt husets arkitekt, | Efter opførelsen af ejendommen på Skolebakken 11 flyttede bygherren, tømrermester P. Chr. Petersen, selv ind i ejendommens stueetage med sin familie. Det samme gjaldt husets arkitekt, Marcus Bech Fritz, der rykkede ind på ejendommens 2. sal. Marcus Bech Fritz var kunstmaler og arkitekt og stod bag flere fremtrædende bygninger i Aarhus. Han var eksempelvis arkitekt på [[Betlehemskirken]] på [[Hjarnøgade]], [[Havnegade 24-25]] og tårnet på [[Spørring Kirke]]. | ||
Det var generelt et velstående klientel, der slog sig ned i ejendommen i første halvdel af 1900-tallet. Udover ovennævnte boede der en isenkræmmer, en direktør, en boghandler, en lektor, en skibsreder og flere købmænd. Skolebakken 11 lå tæt på den handel og industri, som centrerede sig omkring havnen og den gamle bykerne, og flere af beboerne befandt sig i erhverv, hvor en placering tæt herpå var fordelagtig. Det er muligvis også forklaringen på, at Det Norske Konsulat havde lokaler i ejendommen i 1930’erne og 1940’erne. Konsulatet lå fint placeret mellem den gamle bykerne i Aarhus og havnen, der var porten til omverdenen. | Det var generelt et velstående klientel, der slog sig ned i ejendommen i første halvdel af 1900-tallet. Udover ovennævnte boede der en isenkræmmer, en direktør, en boghandler, en lektor, en skibsreder og flere købmænd. Skolebakken 11 lå tæt på den handel og industri, som centrerede sig omkring havnen og den gamle bykerne, og flere af beboerne befandt sig i erhverv, hvor en placering tæt herpå var fordelagtig. Det er muligvis også forklaringen på, at Det Norske Konsulat havde lokaler i ejendommen i 1930’erne og 1940’erne. Konsulatet lå fint placeret mellem den gamle bykerne i Aarhus og havnen, der var porten til omverdenen. | ||
===Arkitektonisk beskrivelse=== | ===Arkitektonisk beskrivelse=== | ||
Ejendommen på Skolebakken 11 har fem etager, en høj kælder og en tagetage. Ejendommens tag er saddeltag, heltag og mansardtag. Døren er en fyldningsdør, og bygningen har en grundmuret gavl og en muret gesims med puds og stuk. Bygningen har tre | Ejendommen på Skolebakken 11 har fem etager, en høj kælder og en tagetage. Ejendommens tag er saddeltag, heltag og mansardtag. Døren er en fyldningsdør, og bygningen har en grundmuret gavl og en muret gesims med puds og stuk. Bygningen har tre tag- og facadekviste og tre karnapper med seks altaner imellem. Tre små altaner findes ydermere på lejligheden tagetage. Ejendommen sokkel er granit og kampesten, og vinduerne er retkantede. | ||
At ejendommen i 2012 fik en bevaringsmæssig værdi på 4 hænger blandt andet sammen med, at bygningen har karakteristiske karnapkviste med svungen gavl samt mellemliggende altanfag. Bygningen har derudover karakteristiske historicistiske træk og er udsmykket med lodrette skulpturelle elementer (søjler). | At ejendommen i 2012 fik en bevaringsmæssig værdi på 4 hænger blandt andet sammen med, at bygningen har karakteristiske karnapkviste med svungen gavl samt mellemliggende altanfag. Bygningen har derudover karakteristiske historicistiske træk og er udsmykket med lodrette skulpturelle elementer (søjler). | ||