Kystvejen 21: Forskelle mellem versioner

Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.

Størstedelen af Kystpavillonen var lavet i træ, og ejendommen lå lidt tilbage fra gaden med en have foran. I stuen var der en veranda og almindelig restaurant, på 1. sal en varietésal, hvortil man kom op ad en snæver og stejl trætrappe. Bag restaurantens buffet førte en gang ud til nogle rum, der blev brugt som artistværelser, og til en bagtrappe, som endte i gården til [[Mejlgade 44]], hvor der i sin tid fandtes et hotel, som omkring århundredeskiftet bar navnet [[’Gylfe]]’. Matrikel 897 var på dette tidspunkt en lang smal grund, og den dækkede derfor både Kystvejen 21 og Mejlgade 44.

Fra 1883 var ejeren [[Casper Frede Ferdinant Mogensen (1838-1896)]], der tidligere havde haft gæstgiveri i [[Studsgade 3]]. Mogensen indførte en permanent sommervarieté i Kystpavillonen efter først at have drevet stedet som en almindelig café. I vinteren blev salen benyttet af [[C. Rasmussens danseskole]], der havde indgang fra Mejlgade-siden. Senere lagde bygningen lokaler til koncerter fire gange i ugen, og restauranten rostes som ”den smukkest beliggende her i byen”.  

C.F.F. Mogensen døde i 1896 og hans enke overtog derefter forretningen og ansatte [[J. Larsen]] som bestyrer. Larsen var hotelforpagter fra restauranten [[’Gylfe’]] på [[Mejlgade 44]]. Han tog konkurrencen op med byens andre mange etablissementer, lod velansete musikere spille og installerede et billardbord i lokalerne.  

I 1905 blev Kystpavillonen vurderet som meget brandfarlig på grund af dens trækonstruktion. Brandkommissionen krævede en række ændringer, der skulle gennemføres. Selvom disse blev udført, blev varieté-bevillingen trukket tilbage. Derudover mødte enkefru Mogensen mere og mere modstand fra byrådet, der fandt det synd for ”byens smukkeste [[Kystvejen|promenade]] at være belemret med et forlystelsessted”. Det blev dernæst besluttet, at der hverken måtte være varieté eller musik i Kystpavillonen, og enkefru Mogensen måtte lukke lokalerne. Flere mondæne bygninger blev i denne periode opført langs [[den historiske havnefront|kyststrækningen]], og strækningen blev ikke længere kun forbundet med havnemiljøet, industri og handel, men fik langsomt ry som et attraktivt, naturskønt og luksuriøst område for byens bedrestillede.

Den nuværende bygning på Kystvejen 21 blev opført til beboelse. Der boede i mange årtier købmænd på adressen. Ejendommen fungerede som privatbolig for købmændene, der havde deres forretninger ude i byen. I 1917 boede Købmand [[J.C. Bertelsen]] f.eks. på ejendommens 3. sal. Bertelsen boede på adressen frem til 1940’erne. Før i tiden havde det været almindeligt, at man boede og drev sin forretning fra samme adresse, men i takt med at industrialiseringens massefremstilling vandt frem, blev det mere almindeligt, at bolig og erhverv blev adskilt.  

Kystvejen 21 er bedømt bevaringsværdig i 2012, og det er særligt det, at bygningen er en 3-fagsbygning med yderkarnapfag, der har gjort den bevaringsværdig. Imellem karnapperne findes altaner i mursten. Bygningen får dermed et særligt udtryk, hvor det midterste fag er tilbagetrukket, mens bygningens sider er fremtrukne.