Civilforsvaret for Storårhus: Forskelle mellem versioner

Efter krigen påtog Statens Civile Luftværn sig opgaven med at tilse de tyske flygtninge, der befandt sig i Danmark ved krigens afslutning. Samtidig stod det klart, at beskyttelsen af civile mod bombninger bl.a. med atomvåben ville få øget betydning under en krig. De eksisterende brand- og redningskorps ville slet ikke være tilstrækkelige i en krigssituation. I 1949 blev Statens Civile Luftværn derfor omdannet til et egentligt beredskab bestående af Civilforsvarsstyrelsen under Indenrigsministeriet og et lokalt civilforsvar under kommunerne.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref> Aarhus lokale civilforsvar blev organiseret af den såkaldte Civilforsvarskommision for storaarhus. Dansk Luftværnsforening ændrede i samme anledning navn til Civilforsvars-Forbundet (CFF). I 1950’erne blev dette civilforsvar suppleret af de øvrige offentlige myndigheders krigsplanlægning, som blev endeligt fastlagt ved lov om det civile beredskab i 1959.

Efter Koreakrigens udbrud i juni 1950 blev sirenevarslingssystemet fra Anden Verdenskrig retableret, de offentlige beskyttelsesrum istandsat og Civilforsvarskorpset iværksatte en opbygningsplan med anskaffelse af nye køretøjer, brandslanger, radioudstyr, udstyr til måling af radioaktivitet mv. Samtidig blev der udsendt regler om oprettelse af sogneværn, villaværn, karréværn og bedriftværn som led i det lokale civilforsvar. I 1953 blev ”Bernstorff bunkeren” bygget som Landskommando for Civilforsvarsstyrelsen i krigstid.