4.084
redigeringer
Enrico Mylius Dalgas: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Dalgas.jpg|350px|thumb|right|Foto af Enrico Mylius Dalgas. Ukendt fotograf og årstal]] | [[Fil:Dalgas.jpg|350px|thumb|right|Foto af Enrico Mylius Dalgas. <br>Ukendt fotograf og årstal]] | ||
'''Enrico Mylius Dalgas''' (født den 16. juli 1828, død den 16. april 1894) var officer og vejingeniør. Kendt som direktør og medstifter af [[Det Danske Hedeselskab]]. | '''Enrico Mylius Dalgas''' (født den 16. juli 1828, død den 16. april 1894) var officer og vejingeniør. Kendt som direktør og medstifter af [[Det Danske Hedeselskab]]. | ||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
Dalgas skrev i november 1865 to artikler i Berlingske Tidende om hedeopdyrkning. Disse artikler gjorde ham til et kendt navn inden for emnet. | Dalgas skrev i november 1865 to artikler i Berlingske Tidende om hedeopdyrkning. Disse artikler gjorde ham til et kendt navn inden for emnet. | ||
Det Danske Hedeselskab blev stiftet den 28. marts 1866 på [[Hotel Royal]] i Aarhus. Blandt de stiftende mænd var Dalgas, overretsprodukrator George Morville og godsejer Ferdinand Mourier-Petersen. Formålet med foreningen var at organisere og samle kræfter til arbejdet med en | Det Danske Hedeselskab blev stiftet den 28. marts 1866 på [[Hotel Royal]] i Aarhus. Blandt de stiftende mænd var Dalgas, overretsprodukrator George Morville og godsejer Ferdinand Mourier-Petersen. Formålet med foreningen var at organisere og samle kræfter til arbejdet med en opdyrkning og tilplantning af heden. | ||
Dalgas blev Hedeselskabets direktør ved oprettelsen i 1866. Denne stilling bestred han til sin død i 1894. Sideløbende med Hedeselskabet arbejdede Dalgas stadig som vejinspektør. Dette arbejde beholdt han | Dalgas blev Hedeselskabets direktør ved oprettelsen i 1866. Denne stilling bestred han frem til sin død i 1894. Sideløbende med Hedeselskabet arbejdede Dalgas stadig som vejinspektør. Dette arbejde beholdt han sine første syv år i Hedeselskabet. | ||
Arbejdet i Hedeselskabet blev i første omgang koncentreret omkring kortlægning af hedeområderne. Herefter etablerede selskabet vanding af de lavtliggende arealer og beplantning af læbælter. Selskabet forsøgte også at gøre beboerne på heden interesseret i udviklingen. Arbejdet blev støttet af frivillige donationer. | Arbejdet i Hedeselskabet blev i første omgang koncentreret omkring kortlægning af hedeområderne. Herefter etablerede selskabet vanding af de lavtliggende arealer og beplantning af læbælter. Selskabet forsøgte også at gøre beboerne på heden interesseret i udviklingen. Arbejdet blev støttet af frivillige donationer. | ||
| Linje 26: | Linje 26: | ||
Arbejdet i Hedeselskabet gav Dalgas en stor indsigt i hedeegnene og naturen. Denne viden brugte han til formidling i Hedeselskabets tidsskrift, som blev udgivet fra 1866, samt i en lang række bøger og artikler. | Arbejdet i Hedeselskabet gav Dalgas en stor indsigt i hedeegnene og naturen. Denne viden brugte han til formidling i Hedeselskabets tidsskrift, som blev udgivet fra 1866, samt i en lang række bøger og artikler. | ||
==== | ==== ”Hvad udad tabes, skal indad vindes” ==== | ||
Når mange mennesker i dag tænker på Dalgas kommer citatet | Når mange mennesker i dag tænker på Dalgas, kommer citatet ''”Hvad udad tabes, skal indad vindes”'' ofte som en af de følgende tanker. Spørgsmålet er dog, om citatet overhovedet kan tilskrives Dalgas. Citatet stammer fra digteren H.P. Holst, som ofte skrev digte til festlige lejligheder. | ||
En anden mulig oprindelse af udtrykket er fra en skuemønt med citatet: ''”For hvert et Tab der kan Erstatning findes, hvad udad tabes, det maa indad vindes”.'' Skuemønten blev præget i forbindelse med Industri- og Kunstudstillingen i København i 1872 | En anden mulig oprindelse af udtrykket er fra en skuemønt med citatet: ''”For hvert et Tab der kan Erstatning findes, hvad udad tabes, det maa indad vindes”.'' Skuemønten blev præget i forbindelse med Industri- og Kunstudstillingen i København i 1872 og har derfor intet med hedesagen at gøre, men omhandlede oprustningen efter tabet af Sønderjylland i 1864. | ||
Citatet har derfor reelt intet med Dalgas at gøre. | Citatet har derfor reelt intet med Dalgas at gøre. | ||
=== Privatliv === | === Privatliv === | ||
Dalgas blev gift med [[M.P. Bruun]]s niece, [[Maria Magdalene Dalgas (1832-1926)]], født Købke i Fredericia. Parret boede i [[Villa Montana]], som lå på hjørnet af det nuværende [[Montanagade]] og [[Skt. Pauls Gade]]. | Dalgas blev gift med [[M.P. Bruun]]s niece, [[Maria Magdalene Dalgas (1832-1926)|Maria Magdalene Dalgas]], født Købke i Fredericia. Parret boede i [[Villa Montana]], som lå på hjørnet af det nuværende [[Montanagade]] og [[Skt. Pauls Gade]]. | ||
Dalgas og hans hustru fik otte børn: | Dalgas og hans hustru fik otte børn: | ||
| Linje 41: | Linje 41: | ||
* [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/744/origin/170/| Johanne Dalgas, gift Langballe], kvindesagforkæmper. | * [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/744/origin/170/| Johanne Dalgas, gift Langballe], kvindesagforkæmper. | ||
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Direkt%C3%B8r/Christian_Dalgas| Christian Dalgas] overtog direktørtitel i Hedeselskabet ved Dalgas død. | * [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Direkt%C3%B8r/Christian_Dalgas| Christian Dalgas] overtog direktørtitel i Hedeselskabet ved Dalgas død. | ||
* Jean Dalgas, døde som | * Jean Dalgas, døde som to år gammel i 1865. | ||
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Direkt%C3%B8r/Frederik_Dalgas| Frederik Dalgas] blev fabriksdirektør på fajancefabrikken Aluminia. | * [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Direkt%C3%B8r/Frederik_Dalgas| Frederik Dalgas] blev fabriksdirektør på fajancefabrikken Aluminia. | ||
* [[Henrik Dalgas]] | * [[Henrik Dalgas]] | ||