4.084
redigeringer
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:000161342.jpg|350px|thumb|right|Udsigt over Mølleparken og Aarhus Å. Fotograf: Lisbeth Nøhr, 2009, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000161342.jpg|350px|thumb|right|Udsigt over Mølleparken og Aarhus Å. <br>Fotograf: Lisbeth Nøhr, 2009, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
[[Fil:1796 Århus Købstadskort.jpg|350px|thumb|right|Kort over Aarhus 1796. I hjørnet nederst til venstre ses Aarhus Mølle og | [[Fil:1796 Århus Købstadskort.jpg|350px|thumb|right|Kort over Aarhus 1796. I hjørnet nederst til venstre ses Aarhus Mølle og haverne tilknyttet møllen. Kortet er opmålt af Heinen og tegnet af H. Glahn, 1796, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Mølleparken''' er en større bypark i det centrale Aarhus. Parken omkranses af [[Aarhus Å]] og vejene [[Møllegade]], [[Møllestien]] og [[Vester Allé]]. I den nordligste ende af parkområdet og med front ud til parken ligger det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]], der | '''Mølleparken''' er en større bypark i det centrale Aarhus. Parken omkranses af [[Aarhus Å]] og vejene [[Møllegade]], [[Møllestien]] og [[Vester Allé]]. I den nordligste ende af parkområdet og med front ud til parken ligger det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]], der siden juni 2025 har lagt lokaler til et kultursted/hotel, Roberta's Society. | ||
{{WaVE|text=Mølleparken er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]].}} | {{WaVE|text=Mølleparken er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]].}} | ||
Linje 16: | Linje 16: | ||
Mølleparken blev indviet i 1926, men områdets historie strækker sig betydeligt længere tilbage. Mølleparken er uløseligt forbundet med historien om [[Aarhus Mølle]], hvis eksistens nævntes første gang i 1289. | Mølleparken blev indviet i 1926, men områdets historie strækker sig betydeligt længere tilbage. Mølleparken er uløseligt forbundet med historien om [[Aarhus Mølle]], hvis eksistens nævntes første gang i 1289. | ||
Det var under møller Wissings ejerskab i 1600-tallet, at det lykkedes at udvide møllegrundens areal ganske betragteligt, idet han erhvervede en række haver, der lå i umiddelbar tilknytning til det eksisterende mølleareal. Hermed lagdes grunden til senere mølleejeres velstand og til havens udvikling. Haven havde et særligt karakteristisk udtryk der blev beskrevet som ''"romantisk med slyngede stier mellem eksotiske træer og store blomsterbede med rigt varierede bladformer"''. | Det var under møller Wissings ejerskab i 1600-tallet, at det lykkedes at udvide møllegrundens areal ganske betragteligt, idet han erhvervede en række haver, der lå i umiddelbar tilknytning til det eksisterende mølleareal. Hermed lagdes grunden til senere mølleejeres velstand og til havens udvikling. Haven havde et særligt karakteristisk udtryk, der blev beskrevet som ''"romantisk med slyngede stier mellem eksotiske træer og store blomsterbede med rigt varierede bladformer"''. | ||
Mølledriften blev nedlagt i 1903, og i 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at den daværende møller | Mølledriften blev nedlagt i 1903, og i 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at den daværende møller [[Ernst August Weis (1848-1912)|Ernst August Weis]] og hans hustru [[Wilhelmine Weis]] kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området ''"aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle."'' Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville leve videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. Mølleparken og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbibliotek]] er dermed en direkte konsekvens af Weis' aftale med kommunen. | ||
I 1934 | I 1934 blev den park anlagt, der i årtier kom til at fremstå som et rekreativt område mellem [[Vester Allé]], Aarhus Å og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbibliotek]], der blev opført samme år. | ||
Anlæggelsen skete ved stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)|Lejf Sandberg]]. De gamle træer blev så vidt muligt søgt bevaret, og en donation af Ny Carlsberg Fondet muliggjorde, at den smukke springvandsgruppe med titlen [[Elskovskampen]] udført af billedhuggeren [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)|Johannes Clausen Bjerg]] kunne udgøre et naturligt centrum i parken. I 1933 kom seks amoriner udført af samme kunstner til gruppen. | |||
I forbindelse med Hovedbibliotekets indvielse, blev der af Jyske Husmænd (De Samvirkende Jydske Husmandsforeninger) skænket en buste af forfatteren Johan Skjoldborg, som var bevægelsens digter, til yderligere udsmykning af parken. Dette gav anledning til, at Aarhus Byråd i 1948 indkøbte en buste af Jeppe Aakjær, udformet af billedhugger Niels Hansen Jacobsen. Hertil kom idéen at lade yderligere buster opføre af forfattere og digtere med tilknytning til Jylland. Dermed kunne følgende buster indvies i 1956: | |||
* Johannes V. Jensen af Niels Hansen Jacobsen | |||
* Harry Søiberg af Johannes Bjerg | |||
* Johannes V. Jensen af Niels Hansen | * Henrik Pontoppidan af Gottfred Eickhoff | ||
* Harry Søiberg af Johannes Bjerg | * Jacob Paludan af August Keil | ||
* Henrik Pontoppidan af Gottfred Eickhoff | |||
* Jacob Paludan af August Keil | |||
* J.P. Jacobsen af Johan Galster | * J.P. Jacobsen af Johan Galster | ||
* Marie Bregendahl af Henry Luckow-Nielsen | * Marie Bregendahl af Henry Luckow-Nielsen | ||
Linje 36: | Linje 35: | ||
* St. St. Blicher af Arnoff Thomsen | * St. St. Blicher af Arnoff Thomsen | ||
Sidstnævnte udførte ligeledes en buste af Jakob Knudsen som | Sidstnævnte udførte ligeledes en buste af Jakob Knudsen, som grundet sygdom først kunne indvies i 1958. | ||
I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs ganglinjerne. | I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs ganglinjerne. |