4.043
redigeringer
Jens Paludan-Müller (1771-1845): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
*Caspar Peter Paludan-Müller (1805-1882), historiker. Hans eneste søn, Jens Paludan-Müller, faldt ved Sankelmark 6. februar 1864. | *Caspar Peter Paludan-Müller (1805-1882), historiker. Hans eneste søn, Jens Paludan-Müller, faldt ved Sankelmark 6. februar 1864. | ||
*Adolph Paludan-Müller (1806-1808) | *Adolph Paludan-Müller (1806-1808) | ||
*[[Vilhelm Paludan Müller (1807-1861)|Vilhelm Paludan Müller]] (1807-1861), sognepræst i [[Beder]] | |||
*Frederik Paludan-Müller (1809-1876), digter og forfatter | *Frederik Paludan-Müller (1809-1876), digter og forfatter | ||
*Charlotte Henriette Paludan-Müller (1811-1857) | *Charlotte Henriette Paludan-Müller (1811-1857) | ||
*Jens Christian Spidberg Paludan-Müller (1813-1899), provst | *Jens Christian Spidberg Paludan-Müller (1813-1899), provst | ||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
Marie Benedicte Rosenstand-Goiske skulle have været ”et rigt gemyt”, men blev fysisk og psykisk syg. Da Jens Paludan-Müller fik embedet i Odense, blev hun tilbage i Kerteminde og døde der som 45-årig i 1820. Hun efterlod sig flere yngre børn. | Marie Benedicte Rosenstand-Goiske skulle have været ”et rigt gemyt”, men blev fysisk og psykisk syg. Da Jens Paludan-Müller fik embedet i Odense, blev hun tilbage i Kerteminde og døde der som 45-årig i 1820. Hun efterlod sig flere yngre børn. | ||
En af dem, | En af dem, den senere forfatter Frederik Paludan-Müller, var kun 11 år, da hun døde, og han levede - efter eget udsagn - til dels for lud og koldt vand. Da han senere besøgte faderen i bispegården i Aarhus, fik han taget revanche for det triste, for der var han i så vældigt godt humør, at han kunne sætte huset og hele byen på den anden ende. | ||
=== Biskop i Aarhus === | === Biskop i Aarhus === | ||
| Linje 47: | Linje 47: | ||
: ''”Han var tilbøjelig til at dele kristendommen i en mere dogmatisk formuleret religionsform til brug for den jævne mand og en filosofisk frigjort for mere udviklede ånder. Selv om han først i sine sidste år blev mere positiv, har hans grundanskuelse til ethvert tidspunkt et afgjort etisk præg og vidner altid om umiddelbar dyb religiøsitet.”'' | : ''”Han var tilbøjelig til at dele kristendommen i en mere dogmatisk formuleret religionsform til brug for den jævne mand og en filosofisk frigjort for mere udviklede ånder. Selv om han først i sine sidste år blev mere positiv, har hans grundanskuelse til ethvert tidspunkt et afgjort etisk præg og vidner altid om umiddelbar dyb religiøsitet.”'' | ||
Fyldige prøver på hans forkyndelse foreligger i hans | Fyldige prøver på hans forkyndelse foreligger i hans 'Bidrag til Huusandagt' fra 1821, 'Nyt Bidrag til Huusandagt' fra 1822 og 'Bidrag til Huusandagtens Oplivelse I-II' fra 1824-25. | ||
===Død og eftermæle=== | ===Død og eftermæle=== | ||
