4.030
redigeringer
Vestergade 58: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
|titel=Vestergade 58 | |titel=Vestergade 58 | ||
|billede=Fil:VG58.jpg | |billede=Fil:VG58.jpg | ||
|billedtekst=Vestergade | |billedtekst=Vestergade 58B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé. <br>Foto: Ib Nikolajsen, 2022, Aarhus Stadsarkiv. | ||
|bygningstype=Købmandsgård | |bygningstype=Købmandsgård | ||
|arkitektur= | |arkitektur= | ||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
</pre> | </pre> | ||
</noinclude> | </noinclude> | ||
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. <br> Foto: Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien. | '''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien. | ||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
Det er en gammel købmandsgård med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand [[Peder Rasmussen Brandstrup]]. Senere ses [[Peder Nielsen Fynboe]] som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper [[Jens Madsen Haarup]], som menes at have solgt omkring 1740 til [[Oluf Nielsen]]. | Det er en gammel købmandsgård med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand [[Peder Rasmussen Brandstrup]]. Senere ses [[Peder Nielsen Fynboe]] som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper [[Jens Madsen Haarup]], som menes at have solgt omkring 1740 til [[Oluf Nielsen]]. | ||
Dennes enke [[Anne Marichen Langballe]] overdrog ejendommen i 1765 til sin søn [[Henrich Jensen Langballe (1736-1801)]]. Da han overtog ejendommen, var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af [[Jens Langballe]] fra [[Vestergade 3]]. Han giftede sig i 1765 med [[Mette Margrethe Schiødstrup]], og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgerskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. | Dennes enke [[Anne Marichen Langballe]] overdrog ejendommen i 1765 til sin søn [[Henrich Jensen Langballe (1736-1801)|Henrich Jensen Langballe]]. Da han overtog ejendommen, var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af [[Jens Langballe]] fra [[Vestergade 3]]. Han giftede sig i 1765 med [[Mette Margrethe Schiødstrup]], og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgerskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Han varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 - et hverv, han bestred frem til 1800. | ||
=== En stor tømmerplads === | === En stor tømmerplads === | ||
Den næste ejer blev Henrichs søn [[Ole Haarbye Langballe (1773-1815)]] gift med [[Anne Margrethe Smith]]. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand [[Jens Poulsen Hald (1788-1849)]]. Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i [[Mejlgade]], men i 1816 flyttede han til Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 [[Vesterport 8]] og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene. | Den næste ejer blev Henrichs søn [[Ole Haarbye Langballe (1773-1815)|Ole Haarbye Langballe]] gift med [[Anne Margrethe Smith]]. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand [[Jens Poulsen Hald (1788-1849)|Jens Poulsen Hald]]. Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i [[Mejlgade]], men i 1816 flyttede han til Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter - i 1847 - [[Vesterport 8]] og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene. | ||
Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev derefter i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening [[Kronprindsens Klub]]. Hald døde i 1849. | Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev derefter i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening [[Kronprindsens Klub]]. Hald døde i 1849. | ||
Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til [[Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884)]]. Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis [[Harald Jørgensen]] og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet. | Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til [[Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884)|Niels Christian Marius Kaspersen]]. Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis [[Harald Jørgensen]] og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet. | ||
I 1857 købte tømmerhandler [[Niels Kaspersen]] ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Han blev gift i 1857 med [[Ane Kirstine Hansen]]. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder [[Anton Andersen]] og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere [[Aarhus Damp- Save- og Høvleværk]], som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896. | I 1857 købte tømmerhandler [[Niels Kaspersen]] ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Han blev gift i 1857 med [[Ane Kirstine Hansen]]. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder [[Anton Andersen]] og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere [[Aarhus Damp- Save- og Høvleværk]], som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896. | ||
| Linje 38: | Linje 38: | ||
=== Aarhus Markfrøkontor === | === Aarhus Markfrøkontor === | ||
Isenkræmmer [[Hans Peter Agerschou (1861-1925)]] kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos [[Brdr. Døcker]] i [[Vestergade 6]]. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul [[Alfred Kraunsøe]] fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925. | Isenkræmmer [[Hans Peter Agerschou (1861-1925)|Hans Peter Agerschou]] kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos [[Brdr. Døcker]] i [[Vestergade 6]]. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul [[Alfred Kraunsøe]] fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925. | ||
Indtil 1920 var ejeren [[Gerda Marie Nielsen]], som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer [[Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944)]] lejede sig i 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i [[Vestergade 24]]. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med [[Aslaug Jørgensen (1881-1965)]] fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i [[Vesterport 8]], som han ejede indtil 1926. | Indtil 1920 var ejeren [[Gerda Marie Nielsen]], som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer [[Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944)|Johan Christian Helm-Petersen]] lejede sig i 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i [[Vestergade 24]]. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med [[Aslaug Jørgensen (1881-1965)|Aslaug Jørgensen]] fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i [[Vesterport 8]], som han ejede indtil 1926. | ||
Fra 1921 var det under forretningsnavnet [[Aarhus Markfrøkontor]], at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen, arkivar [[Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000)]]. Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950. | Fra 1921 var det under forretningsnavnet [[Aarhus Markfrøkontor]], at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen, arkivar [[Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000)|Preben Holger Helm-Petersen]]. Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950. | ||
==Nye kulturelle strømninger== | ==Nye kulturelle strømninger== | ||
Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det jazzhuset [[Trinbrædtet]], der fra 1968 tog over og hvor [[Arosia]] en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut. | Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det jazzhuset [[Trinbrædtet]], der fra 1968 tog over, og hvor [[Arosia]] en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi, f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut. | ||
En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte [[Galleri 58]]. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant [[Erik Bech Pedersen]] havde købt ejendommen. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975. | En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte [[Galleri 58]]. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant [[Erik Bech Pedersen]] havde købt ejendommen. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975. | ||
Adressen blev kendt for at have huset spillestederne Trinbrædtet, [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen [[Shit & Chanel]] i 1976 fremførte | Adressen blev kendt for at have huset spillestederne Trinbrædtet, [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen [[Shit & Chanel]] i 1976 fremførte 'Smuk og dejlig' skrevet af [[Anne Linnet]], et nummer, der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne [[Gnags]], [[Thomas Helmig (1964-)|Thomas Helmig]], [[TV-2]] og [[Henning Stærk]]. Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]]. | ||
I 2016 blev stedet overtaget af [[Carola Alvarado]], som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu [[Casa Carola V58]]. I forhuset finder man [[Aarhus Brætspilcafé]] fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet. | I 2016 blev stedet overtaget af [[Carola Alvarado]], som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu [[Casa Carola V58]]. I forhuset finder man [[Aarhus Brætspilcafé]] fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet. | ||