Havnearbejdere: Forskelle mellem versioner

==Havnearbejdere på Aarhus Havn==

Havnearbejderne på [[Aarhus Havn]] varetager håndteringen af gods, der transporteres til søs. De adskiller sig fra andre ansatte på kajfronten som f.eks. kranførerne derved, at de traditionelt set har været løsarbejdere og stadig i begrænset omfang er det. Havnearbejderne er organiseret i Havnearbejdernes Fagforening grundlagt i 1885. Havnearbejdernes Fagforening har altid haft fast kontor på Aarhus Havn, men var tidligere en underafdeling af Specialarbejderforbundet i Danmark (SID), der fusionerede med 3F 1. januar 2005 og blev en underafdeling af 3F Transport, logistik og byg i Aarhus. Som regel arbejder havnearbejderne på akkord – dog sikret af en minimumsløn. Ca. hvert andet år forhandler Havnearbejdernes Fagforening og arbejdsgiverne om overenskomsten, der specificerer akkordlønnen samt minimumsantallet af havnearbejdere i forhold til skibs- og lasttyper.

===Arbejdsdagen===

En typisk dag for en havnearbejder startede i mønstringshallen kl. 07:00, hvis der vel at mærke var skibe i havnen. I mønstringshallen fordeltes dagens arbejdsopgaver af repræsentanter eller ’formænd’ fra [[Århus Stevedore Kompagni]] eller andre af havnens arbejdsgivere. Formændene havde ofte selv havde været havnearbejdere. De stod på en forhøjning i mønstringshallen, hvorfra de fremmødte havnearbejdere blev forhyret. Det forløb således, at den, der skulle lede arbejdet på skibet, nævnte formanden først og derefter de øvrige havnearbejdere, som primært skulle udføre det manuelle arbejde i skibenes lastrum. De arbejdere som ikke fik del i dagens opgaver benyttede mønstringshallens arbejdsformidlingskontor, hvor de med et dato-stempel som bevis for fremmøde kunne hæve deres arbejdsløshedsunderstøttelse. I dag foregår forhyringen på samme vis, blot møder arbejderne i dag frem hver dag i multiterminalbygningen.

===Lastning og losning===

Lastning og losning foregår altid i én arbejdsgang, indtil skibet er udlosset eller lastet. Da skibets liggetid i havnen er en stor omkostning for rederiet, er det afgørende, at lastning og losning foregår så hurtigt som muligt og uden ophold. Arbejdstiderne strækker sig derfor ofte til ud på aftenen og natten samt i weekender og på helligdage.  

====Kraner og mekanisering====

[[Kraner og mekanisering på Aarhus Havn|Kraner og mekanisering]] af laste- og lossearbejdet dukkede frem i tiden op til 1. Verdenskrig. Det skete dog ikke med havnearbejdernes velsignelse, da kranerne samtidig betød, at ca. 15 pct. af behovet for manuel arbejdskraft forsvandt. Men effektiviseringen fortsatte med en stadig udbygning af de tekniske laste- og losseanlæg. Det første kullosseapparat anskaffede [[Aarhus Kul Kompagni]] sig i 1907. Med dette anlæg kunne man sænke en grab i kullasten og hæve to tons kul ad gangen. Denne første tekniske revolution blev dog først udbygget i større omfang i 1920’erne, hvor kraner blev et almindeligt syn på havnekajen.

====Containere====

Den næste revolution i håndteringen af gods skete så småt i løbet af 1960'erne, hvor [[Containere på Aarhus havn|containerteknikken]] efterhånden vandt udbredelse. Ved at stuve gods i store kasser (containere) kunne håndteringen effektiviseres i hidtil uset grad. Standardiseringen med containerformatet fik stor betydning for hele transportbranchen, da skibe, kraner, gods- og lastvogne kunne håndtere fragten ’seamless’ – dvs. uden omladning eller anden tilpasning undervejs fra leverandør til modtager. Udviklingen kulminerede i åbningen af containerterminalen i 1970, som løbende blev udbygget op gennem 1980'erne og 1990'erne.