421
redigeringer
Hotel Royal: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Hotel Royal (Ukendt) 1905.jpg|300px|thumb|left|Hotel Royal på hjørnet af Store Torv og Bispegade 1905.]] | [[Fil:Hotel Royal (Ukendt) 1905.jpg|300px|thumb|left|Hotel Royal på hjørnet af Store Torv og Bispegade 1905.]] | ||
[[Fil:Hotel royal 1870.jpg|300px|thumb|right|Hotel Royal, 1870.]] | |||
Dette centralt beliggende hotel i hjertet af Aarhus ved [[Store Torv]] har en lang historie bag sig. Allerede i 1838 åbnede gæstgiver [[Niels Larsen]] fra Odense hotellet. Det sker da han slår den gamle "Kongens Gaard" ud mod Store Torv sammen med naboejendommen ud mod Rosengade. Den 23. maj 1838 indrykkede den nye gæstgiver, en annonce i [[Århus Stiftstidende]] hvori han bekendtgjorde, at hotellet den 24. maj ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”. På daværende tidspunkt var der kun et andet logihus i Aarhus – Fullings gæstgiveri på Svinetorvet. I Aarhus Stiftstidendes anmeldelse kunne man allerede den 11. juli læse, at man i Aarhus endelig havde fået en rummelig og velindrettet gæstgivergård, og at man på Hotel Royal for en billig betaling desuden kunne få den propreste opvartning, som ikke stod tilbage for de fleste af hotellerne i hovedstaden. | Dette centralt beliggende hotel i hjertet af Aarhus ved [[Store Torv]] har en lang historie bag sig. Allerede i 1838 åbnede gæstgiver [[Niels Larsen]] fra Odense hotellet. Det sker da han slår den gamle "Kongens Gaard" ud mod Store Torv sammen med naboejendommen ud mod Rosengade. Den 23. maj 1838 indrykkede den nye gæstgiver, en annonce i [[Århus Stiftstidende]] hvori han bekendtgjorde, at hotellet den 24. maj ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”. På daværende tidspunkt var der kun et andet logihus i Aarhus – Fullings gæstgiveri på Svinetorvet. I Aarhus Stiftstidendes anmeldelse kunne man allerede den 11. juli læse, at man i Aarhus endelig havde fået en rummelig og velindrettet gæstgivergård, og at man på Hotel Royal for en billig betaling desuden kunne få den propreste opvartning, som ikke stod tilbage for de fleste af hotellerne i hovedstaden. | ||
===Støj fra møddingen=== | ===Støj fra møddingen=== | ||
Lutter idyl var det dog ikke. Tidens store skuespillerinde Johanne | Lutter idyl var det dog ikke. Tidens store skuespillerinde [[Johanne Luise Heiberg og Aarhus | Johanne Luise Heiberg]] skrev således i 1871 – sikkert noget morgengnavent på grund af en forfærdelige overfart fra Sjælland – til vennen daværende justitsminister A.F. Krieger, at hun kl. 5 blev vækket af en grovsmed, der hamrede løs, larm fra brændehugning og hesteskoning, karlenes banden og skrigen samt en hane, der skændtes med en mægtig kalkun og galede i vilden sky. Bedre blev det ikke, at der i gården lå den største og mest ildelugtende mødding hun nogensinde havde set. Men maden var god, måtte primadonnaen indrømme. I 1878 kunne man således få en Dyreskuemiddag med en halv flaske vin for tre kroner. Det hed sig, at ”det var en særdeles spendid Anretning, hvorom man samledes i ublandet Gemytlighed uden indblanding af Politik eller andre rivninger” | ||
===Stedet for de rejsende=== | ===Stedet for de rejsende=== | ||
