4.043
redigeringer
Toldbygningen (1898-1995): Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ===") |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
=== Fredning === | === Fredning === | ||
Af fredningssagen fra 1985 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at den kulturhistoriske værdi knyttede sig til bygningens oprindelige funktion som toldkammerbygning. Der blev lagt vægt på, at bygningen formidlede, at Aarhus i slutningen af 1800-tallet var en driftig havneby med anløb af skibe med varer til fortoldning. Havnens industri havde stor betydning for byens vækst, og en ny stor toldkammerbygning | Af fredningssagen fra 1985 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at den kulturhistoriske værdi knyttede sig til bygningens oprindelige funktion som toldkammerbygning. Der blev lagt vægt på, at bygningen formidlede, at Aarhus i slutningen af 1800-tallet var en driftig havneby med anløb af skibe med varer til fortoldning. Havnens industri havde stor betydning for byens vækst, og en ny stor toldkammerbygning - opført som et arkitektonisk mesterværk - gav byen mulighed for at føre sig frem som en af de vigtigste havnebyer i landet. | ||
De bærende fredningsværdier for toldkammeret knyttede sig i det ydre til bygningens sluttede form med midterfløj, tårne, sidefløje, pakhus, hegnsmur og portbygning. Hertil kom alle bygningsdele og -detaljer, herunder granitsoklen, de røde, blanke mursten i forskellig brænding, formsten, gesimser og sandstensdetaljer, alle ældre døre, vinduer og kviste med samtlige detaljer såsom greb og hængsler samt lamperne over dørene. Derudover var fokus på | De bærende fredningsværdier for toldkammeret knyttede sig i det ydre til bygningens sluttede form med midterfløj, tårne, sidefløje, pakhus, hegnsmur og portbygning. Hertil kom alle bygningsdele og -detaljer, herunder granitsoklen, de røde, blanke mursten i forskellig brænding, formsten, gesimser og sandstensdetaljer, alle ældre døre, vinduer og kviste med samtlige detaljer såsom greb og hængsler samt lamperne over dørene. Derudover var fokus på de store, delvist ubrudte skifertage med kobberinddækninger, og endelig knyttede de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning. | ||
De bærende fredningsværdier for toldkammeret knyttede sig i det indre til den velbevarede ældre grundplan, herunder især forhallen og det store trapperum. Hertil kom det store rum mod syd, inddelingen med kontorer, tjenestelejlighed, fordelingsgang og mindre rum i forbindelse med frilageret samt de store åbne | De bærende fredningsværdier for toldkammeret knyttede sig i det indre til den velbevarede ældre grundplan, herunder især forhallen og det store trapperum. Hertil kom det store rum mod syd, inddelingen med kontorer, tjenestelejlighed, fordelingsgang og mindre rum i forbindelse med frilageret samt de store åbne loftsetager i alle bygninger og tårne. Endvidere gjaldt det alle velbevarede, ældre overflader, herunder brædde- og terrazzogulve, pudsede vægge og lofter, rundbuede åbninger samt alle bygningsdele og -detaljer herunder trapper, paneler, døre med gerichter, fordakninger, greb og hængsler samt alle bemalinger. Endelig knyttede de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning. | ||
=== Den tidlige historie === | === Den tidlige historie === | ||
Aarhus’ ældste toldbygninger lå inde i [[Aarhus Å]], som dengang var byens havn. Det første [[Toldbygningen (1753-1809)|toldkammer]], vi kender, lå således også ved åens bredder, hvor kgl. vejer og måler [[Peder Brendstrup]] havde ladet det opføre i 1753. Den stolte – og med tiden faretruende skæve – toldbod hvilede på træpæle ud over vandet, så skibene kunne losse deres varer direkte op i tolderens magasin. Det kan man forvisse sig om i [[Den Gamle By]], hvortil boden heldigvis blev overført i 1938. Toldboden var toldkammer frem til 1809. Herefter klarede man sig med nogle midlertidige bygninger, der i takt med havnens udvidelse blev flyttet længere ud mod [[Aarhusbugten|bugten]]. | Aarhus’ ældste toldbygninger lå inde i [[Aarhus Å]], som dengang var byens havn. Det første [[Toldbygningen (1753-1809)|toldkammer]], vi kender, lå således også ved åens bredder, hvor kgl. vejer og måler [[Peder Brendstrup]] havde ladet det opføre i 1753. Den stolte – og med tiden faretruende skæve – toldbod hvilede på træpæle ud over vandet, så skibene kunne losse deres varer direkte op i tolderens magasin. Det kan man forvisse sig om i [[Den Gamle By]], hvortil boden heldigvis blev overført i 1938. Toldboden var toldkammer frem til 1809. Herefter klarede man sig med nogle midlertidige bygninger, der i takt med havnens udvidelse blev flyttet længere ud mod [[Aarhusbugten|bugten]]. | ||
I 1868 lod staten opføre et [[Toldbygningen (1869-1898)|mere stateligt toldkammer]], men det kunne heller ikke følge med byens rivende udvikling | I 1868 lod staten opføre et [[Toldbygningen (1869-1898)|mere stateligt toldkammer]], men det kunne heller ikke følge med byens rivende udvikling. Det blev for øvrigt revet ned i 1957 efter til sidst at have gjort tjeneste som havnekontor. På stedet opførte man [[BP-huset]] (i dag [[Europahuset]]). I mellemtiden havde byen - med penge fra Rigsdagen - ladet bygge en ny og prægtig ekspedition til fortoldning af varer. | ||
===Et hus formet som et byvåben=== | ===Et hus formet som et byvåben=== | ||