4.215
redigeringer
Biblioteket i Mølleparken: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:000161342.jpg|350px|thumb|right|Udsigt over Mølleparken med det tidligere hovedbibliotek i baggrunden. Fotograf: Lisbeth Nøhr, 2009, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000161342.jpg|350px|thumb|right|Udsigt over Mølleparken med det tidligere hovedbibliotek i baggrunden. <br>Fotograf: Lisbeth Nøhr, 2009, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
[[Fil:Grundplan 1936.jpg|350px|thumb|right|Grundplan over biblioteket anno 1936.]] | [[Fil:Grundplan 1936.jpg|350px|thumb|right|Grundplan over biblioteket anno 1936.]] | ||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
=== Bygningen === | === Bygningen === | ||
Det tidligere Hovedbibliotek opførtes i 1934 ved arkitekterne [[Alfred Mogensen (1900-1986)]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som [[Stadsarkitektens Kontor|stadsarkitekt]], og under ham udarbejdede [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] kontor i 1958-62 forslag til en udvidelse. | Det tidligere Hovedbibliotek opførtes i 1934 ved arkitekterne [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som [[Stadsarkitektens Kontor|stadsarkitekt]], og under ham udarbejdede [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] kontor i 1958-62 forslag til en udvidelse. Dette blev dog først realiseret i 1964-1967, hvor biblioteket var genstand for en omfattende ombygning ved afdelingsarkitekt [[Poul Lund]]. Der blev føjet to nye bygninger til den eksisterende, hvormed der blev gjort op med bygningens T-form samt indskudt en etage i midterpartiet, der havde en ekstraordinær loftshøjde. Den gamle bygning blev således omsluttet af to nye bygninger, og der blev foretaget en gennemgående ændring af stedets indre profil. Med bevarelsen af facaden i dens eksisterende form kunne ændringerne imidlertid siges at forblive tro over for bygningens oprindelige idégrundlag. Også i 1977-1978 måtte Hovedbiblioteket lægge krop til en ombygning og udvidelse. Man købte naboejendommen og føjede nye kvadratmeter til bibliotekets areal, hvormed der skabtes øget plads til alle bibliotekets afdelinger. | ||
Det er blevet sagt om Hovedbiblioteket, at det med sine "store centrale trappetrin og den brede indramning af vinduespartierne i de røde murstensfacader og hele den symmetriske opbygning rummer såvel nyklassicistiske som modernistiske træk". Sandt nok skriver bygningen sig ind i tidens mest dominerende arkitektoniske trend, der også har sat sit præg på andre byggeprojekter i perioden, ikke mindst det berømmede [[Aarhus Rådhus|Århus Rådhus]] af [http://da.wikipedia.org/wiki/Arne_Jacobsen Arne Jakobsen]. Modernismen her udtrykt i funktionalismen har som sit ideal det ukunstlede og stilrene, ofte udtrykt i lige linjer og kubiske former. Bibliotekets rolle som folkeopdrager kalder således på en præcis, nøgtern og alvorlig fordybelse, og med sin strenge symmetri skys enhver stilforvirring til fordel for den enkle struktur, der indrammer bygningens formål, dens funktion. | Det er blevet sagt om Hovedbiblioteket, at det med sine "store centrale trappetrin og den brede indramning af vinduespartierne i de røde murstensfacader og hele den symmetriske opbygning rummer såvel nyklassicistiske som modernistiske træk". Sandt nok skriver bygningen sig ind i tidens mest dominerende arkitektoniske trend, der også har sat sit præg på andre byggeprojekter i perioden, ikke mindst det berømmede [[Aarhus Rådhus|Århus Rådhus]] af [http://da.wikipedia.org/wiki/Arne_Jacobsen Arne Jakobsen]. Modernismen her udtrykt i funktionalismen har som sit ideal det ukunstlede og stilrene, ofte udtrykt i lige linjer og kubiske former. Bibliotekets rolle som folkeopdrager kalder således på en præcis, nøgtern og alvorlig fordybelse, og med sin strenge symmetri skys enhver stilforvirring til fordel for den enkle struktur, der indrammer bygningens formål, dens funktion. | ||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
Biblioteket har på forskellig vis søgt at leve op til rollen som folkeoplysningens første bastion. Som udgangspunkt har dette betydet en fokusering på den klassiske læseoplevelse, men videnssamfundets forgrening i nye medier har resulteret i et bibliotek, der også formidler film og musik, giver adgang til elektroniske databaser, ligesom det eksperimenterer med bogen i digitaliseret form. Det danner dertil ramme for kulturelle arrangementer som oplæsninger, debataftener og koncerter. Det fremstår dermed i stigende grad som et moderne rum for kultur, oplevelser og livslang læring. | Biblioteket har på forskellig vis søgt at leve op til rollen som folkeoplysningens første bastion. Som udgangspunkt har dette betydet en fokusering på den klassiske læseoplevelse, men videnssamfundets forgrening i nye medier har resulteret i et bibliotek, der også formidler film og musik, giver adgang til elektroniske databaser, ligesom det eksperimenterer med bogen i digitaliseret form. Det danner dertil ramme for kulturelle arrangementer som oplæsninger, debataftener og koncerter. Det fremstår dermed i stigende grad som et moderne rum for kultur, oplevelser og livslang læring. | ||
Det har været en løbende forandringsproces, der resulterede i et nyt stort [[DOKK1|multimediehus]] på havnen, hvor kulturen og den livslange læring fik optimale vækstbetingelser. Med opførelsen af | Det har været en løbende forandringsproces, der resulterede i et nyt stort [[DOKK1|multimediehus]] på havnen, hvor kulturen og den livslange læring fik optimale vækstbetingelser. Med opførelsen af Dokk1 havde det gamle Hovedbibliotek i Mølleparken udspillet sin rolle som bibliotek og folkeopdrager. Hovedbiblioteket flyttede til åmundingen i det nye store offentlige mediehus i sommeren 2015. | ||
=== Se også === | === Se også === | ||
