Frederiks Allé: Forskelle mellem versioner

'''Frederiks Allé''' er en vej beliggende delvist i den indre by og delvist på [[Frederiksbjerg]], og den strækker sig fra [[Frederiksgade]] til [[de Mezas Vej]]. Vejen blev navngivet i 1872, hvor den blev opkaldt efter [[Frederik VI]] (1768 – 1839).

Området uden for den nuværende [[Sønder Allé]] blev skænket af kong Frederik 2. til Aarhus ved brev til borgmestre og råd den 25. januar 1575. Heri meddeltes det, at de måtte indtage to stykker jord kaldet Bispens Løkker beliggende syd for Brobjerg på begge sider af Adelvejen (dvs. vejen mod Skanderborg, svarende til Frederiks Allé).<ref>Aarhus gennem tiderne, bind I, 1939-41, heri Ejler Haugsted, "Bispedømmets Historie", s. 229.</ref> Disse to løkker svarer mod vest til arealet, hvor [[Vester Allé Kaserne]] kom til at ligge vest for Frederiks Allé - nu området med [[Brobjergskolen]], [[Scandinavian Center]], [[Musikhuset Aarhus]] og [[ARoS Kunstmuseum]] - og mod øst til området, hvor [[Aarhus Rådhus]], [[Ryesgade]] og [[Aarhus Hovedbanegård]] ligger.<ref>Annette Damgaard Hansen: AARHUS MARKERS HEMMELIGHEDER. En samling af viden, betragtninger og undersøgelser, Aarhus 2023.</ref> Området er herefter Aarhus Bygrunde, Ning Herred.

Frederiks Allé er afslutningen på den gamle Horsens og Skanderborg Landevej. Det sidste stykke ind mod Brobjerg/Frederiks Port skiftede landevejen karakter og fremstod som en forte på sin vej gennem tofterne syd for byen. En forte var et opsamlingssted for de kreaturer, der græssedes uden for byen.

Ved Frederiks Allés udspring ved Frederiksgade lå indtil 1857 en af byens syv byporte. Oprindeligt hed denne byport [[Brobjerg Port]], men blev i 1824 omdøbt til [[Frederiksport]] i forbindelse med et besøg af kong Frederik VI i 1824. Ved dette besøg, viste det sig at kongens vogn havde problemer med at komme ind af Brobjerg Port, da den var for lille. Derfor måtte han i stedet køre uden om byen til [[Munkeport]]. Borgmester [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)|Fleischer]] undskyldte til det efterfølgende festmåltid på rådhuset og lovede at byen ville få lavet en ny port.

Gik aarhusianerne i starten af 1800-tallet gennem porten var de straks på landet. Foran lå landevejen mod Skanderborg og Horsens, mens der på vejens vestlige side var plantet en idyllisk trælund. Ud over trælunden var sceneriet mest præget af åbne marker.  

I 1818 blev [[Søndre Kirkegård]] indviet på Frederiks Allés østlige side – hvor man i dag finder [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]] og [[Rådhusparken]] – mens den vestlige side af Frederiks Allé fra 1824 blev hjemsted for [[Jøder i Aarhus|Det Mosaiske Trossamfunds]] lille [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård|kirkegård]]. Gravsten fra begge kirkegårde kan stadig ses i henholdsvis Rådhusparken og parken foran [[Musikhuset]].

[[Fil:Frederiks Alle 1921.jpg|350px|thumb|right|I muren rundt om [[Søndre Kirkegård]] fandtes [[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]]. Da lauget blev ophævet i 1854, blev huset muligvis benyttet som kapel frem til, at et egentlig kirkegårdskapel blev opført i 1861. Først i 1876 blev det indrettet som sprøjtehus for Frederiksbjerg-bydelen]]

Frederiks Allé var primært en arbejdergade, og i 1890’erne var 3/4 af gadens mandlige husstandsoverhoveder faglærte eller ufaglærte arbejdere. I 1872 opførte [[Arbejdernes Byggeforening]] med blandt andre rådmand [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]] i spidsen en række toetagers huse med forhave på Frederiks Allé 22-40. Disse boliger blev i mange år fremhævet i forskellige medicinalberetninger som et eksempel på billige og sunde boliger. Faktisk blev boligerne så populære, at det primært var handlende og tjenestemænd, frem for arbejdere, der rent faktisk boede i boligerne.

Umiddelbart efter broen på gadens vestside kunne man følge en privat vej ned til [[købmand Mallings]] kalkværk. Efter i en årrække at være blevet kaldt Peder Madsens Gang blev vejen i 1875 navngivet [[Kalkværksstræde]]. I 1885 blev gaderne [[Absalonsgade]], [[Holbergsgade]] og [[Wilstersgade]] anlagt og ved samme lejlighed begyndte Malling at udstykke sin grund til bebyggelse. Da banegraven i 1923 blev udvidet – og broen ved samme lejlighed forlænget – forsvandt både Kalkværkstræde og ejendommene på Frederiks Allé 68-90 og 63-73.  

På grunden bag det nu forsvundne Frederiks Allé 80 overtog [[Niels Nielsen Weber]] i 1880 Ulstrups handelsgartneri. I slutningen af 1890’erne begyndte også Weber at udstykke sin grund og [[Ewaldsgade]] blev ført igennem gartneriet. Weber, som i sin tid havde betalt 28.000 for området, kunne inkassere over 100.000 kr. på udstykningen.

[[Fil:Frederiks Alle 1961.jpg|350px|thumb|right|Frederiks Allé fotograferet fra [[de Mezas Vej]] i 1961.]]  

Frederiks Allé var i mange år en nybyggergade, hvilket understreges ved at størstedelen af gadens beboer i 1895 var tilflyttere, der var søgt ind til byen.

Brobelægning og sanitetsforhold kunne ikke følge med den hurtige byekspansion. I et indlæg i Aarhus Stiftstidende 3. marts 1881 kunne man læse følgende klage fra en beboer i [[Valdemarsgade]]: ''”… jeg arme Stakkel bor i en Pøl - en Mudderpøl - og tænk dig, det er offentlige Gader i Jyllands Hovedstad man tvinges til at omtale på denne Maade. For at komme til mig i Valdemarsgade maa du først passere Banegaardsveien, der som sædvanlig ligger i et Morads - dernæst Frederiksalles bebyggede Del, der har en mærkelig lighed med en Svinesti, og endelig Søgade, der i Almuesproget meget træffende kaldes ’Sølegade’ …”''

Med tiden kom der både brolægning, sanitetsforhold – gaden var helt færdigkloakeret i 1890, butikker og skoler til det nye kvarter. Flere ejendomme blev indrettet med butiksvinduer i facaden og Frederiks Allé blev til en travl handelsgade. Samtidigt kunne [[Valdemarsgades Skole]] tages i brug i 1880, mens [[Frederiks Allés Skole]] fulgte fire år senere. De to skole blev i 1961 lagt sammen og omdøbt [[Brobjergskolen]]. På sidstnævnte skole var senere borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] først viceskoleinspektør, siden skoleinspektør.

Fra 1940’erne begyndte den nordlige del af Frederiks Allé at skifte markant udseende. Hvor Søndre Kirkegård tidligere havde ligget, blev byens nye rådhus indviet i 1941. Arbejdernes Byggeforenings boliger fra 1872 måtte i 1960’erne vige pladsen for blandt andet Mejeriforeningens nye store kontobygning, der blev taget i brug på Frederiks Allé 22-26 i starten 1968. Nogle måneder før kunne [[Herman Christian Salling (1919-2006)|Herman Salling]] i samme bygning slå dørene op for den 10. føtex i Danmark.  

Den resterende del af Arbejdernes Byggeforenings boliger blev også nedrevet og i perioden 1972-1986 blev den store grund, der omfattede Frederiks Allé 26-54, kaldt for ’Hullet’. Tilnavnet skyldes, at grunden i den 14-årige periode stod gabende tom og primært blev benyttet som parkeringsareal. I 1974 købte kommunen grunden fra 6,2 mill.kr., men det var Kommunernes Pensionskasseforsikring, der i slutningen af 1986 kunne udleje de første lejemål i det store kombinerede erhvervs- og boligbebyggelse, der nu ligger på hjørnet af Frederiks Allé og [[Søgade]].

I 1969 blev Vester Allés Kaserne nedlagt, og 13 år senere kunne [[Musikhuset]] indvies på arealet bag den tidligere kaserne. Ved samme lejlighed anlagdes en park med en parterrehave foran Musikhuset på arealet op til Frederiks Allé.  

I maj 1993 foretoges en forsøgslukning af Frederiks Allé i tre uger med henblik på at skabe en bypark. For politikere og andre var det essentielt at opnå en forståelse af konsekvenserne af en lukning af Frederiks Allé for byens trafikafvikling. Fordele og ulemper skulle opvejes mod hinanden, og en evt. lukning frygtedes at ville medføre mere støj og trafik på nærliggende veje, ligesom handelsdrivende frygtede en negativ indvirkning på handelen.  

Det frygtedes, at lukningen i maj 1993 ville ende i ét stort kaos, men det udeblev, og politikerne herunder rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf P. Christensen]] var derfor indstillet på at give det endnu et forsøg under den efterfølgende festuge i september 1993. Der var dog to flaskehalse, som man trak frem i debatten. Den ene omhandlede højresvinget fra [[Rådhuspladsen]] til [[Park Allé]] og den anden flaskehals omhandlede venstresvinget fra [[Banegårdsgade]] til Park Allé, der begge under forsøget nåede en maks-belastning med kø til følge. De nærliggende gader [[M.P. Bruuns Gade]], [[Sonnesgade]] og [[Jægergårdsgade]] oplevede også trafikale stigninger som følge af forsøgslukningen. Forretningsfolkene i de nærliggende gader var ikke begejstrede, og dagligvarebutikkerne forudså markante fald i deres omsætninger på op til 25-50%, mens de små specialbutikker frygtede at folk ville fravælge deres butikker.

Under Festugen i 2012 blev området mellem Musikhusparken og Rådhusparken igen omdannet til en bilfri-zone, hvor græsklædte bakker formede landskabet mellem de to parker. I den efterfølgende festuge i 2013 blev den nordlige del af Frederiks Allé atter lukket for biltrafik.