Bryggeriet Ceres: Forskelle mellem versioner

I 1856 mødtes tre af byens forretningsdrivende, købmand og brændevinshandler [[Malthe Conrad Lottrup (1815-1870)|Malthe Conrad Lottrup]] samt apotekerne [[Niels Schack Aagaard (1813-1895)|Niels Schack Aagaard]] og [[Knud Reddelin (1806-1861)]] for at diskutere et interessant projekt. Resultatet af mødet blev, at de tre mænd blev enige om at etablere Aarhus’ første bryggeri til fremstilling af bayersk øl, der i disse år - måske som følge af de mange udenlandske soldaters indkvartering i byen de foregående år - så småt var begyndt at fortrænge de traditionelle øltyper som hvidtøl. Bryggeriet fik navnet Ceres efter den romerske gudinde for korn og frugtbarhed.

I 1865 anlagde Malthe Conrad Lottrup [[Cereshaven]] neden for bryggeriet ud mod åen. I en senere beskrivelse af haven fra 1920 kan man læse; ”Ceres’ gamle Have, der ligger ned til Aae, er berømt for sin Skønhed og bidrager til at gøre Roturen paa det første Stykke ud til ’[[Fiskerhuset ved Aarhus Å|Fiskerhuset]]’ til lidt af en oplevelse”.  

I november 1870 døde M.C. Lottrup - blot 55 år gammel. Inden da havde han kaldt sin nevø, [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)]] hjem fra London og inddraget ham i virksomhedens drift.  

Årene frem til 1. Verdenskrig var imidlertid ikke gunstig for bryggeribranchen. Afholdsbevægelsen stod stærkt i disse år – særligt i Jylland. Også i Aarhus havde afholdsbevægelsen fat med den stærke agitator [[Lars Larsen-Ledet|Larsen-Ledet]] som frontfigur. Gennem pres bl.a. fra afholdsbevægelsen blev den såkaldte beværterlov i 1912 gennemført. Loven gav mulighed for kommuneafstemninger, som mange steder betød, at kroer og handlende fik frataget deres bevilling til at handle med spiritus og stærke drikke, og det betød naturligvis forringede muligheder for bryggerierne for at afsætte deres varer.

Mere synligt for byens borgere var den gennemgribende ændring på distributionssiden. De populære hestekøretøjer og bryggerhestene blev udskiftet med en moderne bilpark med store salgsbiler, og ved udgangen af 1924 var der kun otte bryggerheste tilbage i staldene. I 1925 afvikledes ølhandlerleddet og Ceres overtog selv distributionen af øllet i byen og den nærmeste omegn. Samtidig benyttede man lejligheden til at sælge de sidste heste og i stedet indsætte seks nye store salgsbiler. Der kom moderne tempo over distributionen, og bryggeriet kunne nå kunderne hurtigere og længere væk. Flere beklagede sig efterfølgende over at de store bryggerheste savnedes i bybilledet, og bryggeriet delte også savnet, men forretningsmæssige hensyn måtte nu engang komme i første række.

[[Fil:Ceres 16.jpg|150px|thumb|right|Ceres Bryggerierne A/S. Mineralvandsfabrikkens produkter blev også hurtigt populære. Her ved Demokratens børnedag i 1953. Fotograf Børge Venge i Bryggeriet Ceres arkiv på Erhvervsarkivet]]

Noget af det første, som den nyudnævnte direktør [[Viggo Bie (1867-1950)]] satte i værk, var anlæggelsen af en ny og selvstændig afdeling for mineralvand i 1926 - med eget personale og egne salgsbiler. Afdelingen havde en beskeden opstart, men voksede i løbet af nogle få år til provinsens største. [[Mineralvandsfabrikken Ceres]] blev anlagt i den store hvælvede kælder i bryggeriets ældste bygning fra 1856, og her var der også i en længere årrække plads til de løbende udvidelser, som den stigende produktion nødvendiggjorde.  

Ceres Bryggerierne fyldte 100 år i 1956. Det blev fejret i [[Aarhus-Hallen]] med mere end 700 gæster. Bryggeriet gav i den anledning gaver til byen for 1/4 mill. kr. [[Aarhus Idrætspark]] fik et moderne lysanlæg, således at sporten fik bedre forhold i vinterhalvåret, og man sponsorerede også en film, der skulle gavne turisme i Aarhus.

Med halvtredserne og tresserne fulgte nogle gode år for virksomheden. Mens mineralvands-produktionen i disse år blev stærkt udvidet, moderniseredes og udvidedes produktionen af øl således, at virksomheden blandt andet i foråret 1950 installerede to helautomatiske pasteuriseringsapparater fra ’Nybo og Nielsen’ samt en etiketteringsmaskine fra ’Althuon og Nielsen’ i aftapperiet. I 1957 installerede man desuden moderne tappemaskiner. I januar 1966 ændrede virksomheden navn fra "Østjydske Byggerier" til "Ceres Bryggerierne Akts. - Århus, Horsens, Vejle". I 1967 kunne bryggeriet indvie det nye markante bryghus med vinduer ud mod Silkeborgvej.

Efter nogle fremgangrige år kom selskabet i begyndelsen af halvfjerdserne i økonomiske problemer, som resulterede i at ejerskabet overgik til andre danske bryggerier med De Forenede Bryggerier i spidsen. I 1976 indgik Ceres, grundet vigende salgstal, i en fusion med Thor i Randers og Urban i Aalborg under navnet Jyske Bryggerier. Det var en fusion, der tidligere havde syntes utænkelig grundet bryggeriernes stærkt lokale forankring, men det lokale var i opbrud, og forretningen måtte sikres.  

[[Fil:Billede 9, exporten til wiki.jpg|200px|thumb|left|Ceresøl på vej mod eksportmarkeder. Foto i Bryggeriet Ceres arkiv på Erhvervsarkiver. Fotograf Børge Venge, 1965.]]

I 1989 blev Jyske Bryggerier enige med Faxe Bryggeri om en sammenlægning. Det skete for at styrke bryggeriernes konkurrenceevne indenlands såvel som udenlands. Navnet på bryggeriet blev Faxe Jyske A/S. Kort tid efter sammenlægningen og i forbindelse med at direktøren for Jyske Bryggerier gik på pension i 1990 blev den øverste administrative ledelse af Faxe Jyske flyttet fra Aarhus til Faxe. I 1992 ændredes virksomhedens navn til Bryggerigruppen A/S, og i 1998 gik man på Børsen.  

Ceres har haft en lang tradition for at eksportere øl. I mange år har bryggeriets øl-produkter været blandt de mest populære importøl i Italien. Foruden store markedsandele i Italien var Bryggerigruppen også velkonsolideret i Baltikum, og i perioden 1999-2001 købte Bryggerigruppen to større litauiske bryggerier, AB Vilnius Tauras og Kalnapilis AB.  

Et mundheld indenfor forretningsverdenen siger, at enten spiser man sine konkurrenter, eller også bliver man selv spist. Det sidste var tilfældet for Ceres i 2008. Gennem historien havde Ceres være med til at opkøbe og fusionere sig til flere markedsandele rundt om i flere jyske købstæder for derefter at lukke produktionen, og nu var turen altså kommet til Ceres og Aarhus.  

Efter et par år uden liv på Ceres blev det besluttet, at der på den 140.000 kvadratmeter store grund skulle etableres en helt ny bydel [[CeresByen]] med boliger, erhvervslokaler, butikker samt uddannelsesinstitutioner. Royal Unibrew er fortsat ejer af en del af grunden, mens en anden del er frasolgt til det aalborgbaserede entreprenørfirma A. Enggaard.

Den 12. juni 2012 lød startskuddet endelig til realiseringen af den nye bydel, da Folketingets finansudvalg gav grønt lys til opførelsen af VIA's nye 37.000 kvadratmeter store campus til en pris af ca. 780 millioner kroner og med plads til 5000 studerende inden for bl.a. lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelserne.

I 2015 kunne VIA [[Campus Aarhus C]] flytte ind i nybyggeriet i CeresByen. Herudover er der plads til i alt 30-40.000 kvadratmeter erhvervsanvendelse, i synlige omgivelser, til store og små virksomheder. Der er desuden opført ca. 1100 boliger samt en park, der grænser op til Brabrandstien og Aarhus Å.