4.043
redigeringer
Bispetorvet: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
Af hensyn til torvehandelen samt med et ønske om at fritlægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe | Af hensyn til torvehandelen samt med et ønske om at fritlægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe | ||
den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop [[Gerhard Peter Brammer (1801-1884)]] modsatte sig, og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen, hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet. | den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop [[Gerhard Peter Brammer (1801-1884)|Gerhard Peter Brammer]] modsatte sig, og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen, hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet. | ||
Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré, hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian 10. i dag står. | Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré, hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der, hvor bronzestatuen af Christian 10. i dag står. | ||
I caféen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener tillige skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, caféer og det gamle Aarhus Teater, | I caféen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener tillige skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, caféer og det gamle Aarhus Teater, 'Svedekassen'. | ||
=== Nyt teater === | === Nyt teater === | ||
Det temmelig kummerlige | Det temmelig kummerlige 'Svedekassen' blev indviet i 1816 og af dets ejer [[Sophus Christian Emanuel Birck (1835-1900)|Sophus Birck]] stillet til rådighed for de mange turnerende selskaber. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet 'Svedekassen'. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. | ||
Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro. | Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro. | ||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
=== Frilæggelsen af Bispetorv === | === Frilæggelsen af Bispetorv === | ||
Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]], på vegne af byrådet, en konkurrence, hvor nogle af landets kyndigste arkitekter kunne komme med bud på, hvordan Bispetorvet og de omkringliggende gader bedst kunne ordnes. | Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ''”ordnes saa smukt som muligt”''. For at opnå dette udskrev [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]], på vegne af byrådet, en konkurrence, hvor nogle af landets kyndigste arkitekter kunne komme med bud på, hvordan Bispetorvet og de omkringliggende gader bedst kunne ordnes. | ||
Til at dømme i konkurrencen blev udpeget udvalget samt Hack Kampmann og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann (1881-1965)|Christian Kampmann]] samt stadsingeniør [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)|Oscar Jørgensen]]. Den 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J.P. Andersen, og forslaget fra arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] og billedhugger Utzon Frank. | Til at dømme i konkurrencen blev udpeget udvalget samt Hack Kampmann og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann (1881-1965)|Christian Kampmann]] samt stadsingeniør [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)|Oscar Jørgensen]]. Den 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J.P. Andersen, og forslaget fra arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Johannes Høeg-Hansen]] og billedhugger Utzon Frank. | ||
Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne, der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag til udførelse på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderligere tre år, inden man kunne gå i gang med fritlæggelsen. Dette | Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne, der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag til udførelse på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderligere tre år, inden man kunne gå i gang med fritlæggelsen. Dette skyldtes for det første, at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt, han selv valgte, dog senest den 1. juli 1921. For det andet, at man ikke havde råd til at udføre projektet og derfor diskuterede, om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet. | ||
Ved byrådsmødet den 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag, der ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen med de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor gav Privatbanken et tilbud, der betød, at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr., end hvis byen skulle låne 80.000 kr., og som derfor kun lå 20.000 kr. over mindsteprisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, og man kunne derved skabe arbejdspladser til at afhjælpe den arbejdsløshed, som prægede Danmark i starten af 1920’erne. | Ved byrådsmødet den 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag, der ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen med de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor gav Privatbanken et tilbud, der betød, at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr., end hvis byen skulle låne 80.000 kr., og som derfor kun lå 20.000 kr. over mindsteprisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, og man kunne derved skabe arbejdspladser til at afhjælpe den arbejdsløshed, som prægede Danmark i starten af 1920’erne. | ||
| Linje 45: | Linje 45: | ||
=== Nye planer fremlægges === | === Nye planer fremlægges === | ||
I 2009 vedtog byrådet en modernisering af torvet. For at få idéer til fremtidig brug og indretning af torvet havde der været afholdt to idekonkurrencer: | I 2009 vedtog byrådet en modernisering af torvet. For at få idéer til fremtidig brug og indretning af torvet havde der været afholdt to idekonkurrencer: Den første idékonkurrence omhandlede idéer til benyttelsen af torvet. Vinderforslaget blev en idé om, at Bispetorvet skulle opleves som 'byens hjerte'. Et torv, hvor beboere og besøgende naturligt søgte hen. Et torv, der kunne bruges til sociale og kommercielle arrangementer, handelsdage samt arrangementer i forbindelse med den årlige Festuge. Den anden idékonkurrence gik på den fysiske udformning af torvet under hensyntagen til idéerne fra første idékonkurrence. Vinderne havde tre visioner. | ||
Teknik og Miljø foreslog overordnet, at Bispetorvet, Teatergaden og en del af Kannikegade skulle renoveres efter principperne i vinderforslaget, dog ikke det hele på en gang. Derfor blev det vedtaget at renovere torvet og gennemføre arkæologiske undersøgelser samt nedlægge 122 parkeringspladser. Men trapperne fra Sct. Clemens Torv til Bispetorvet | Teknik og Miljø foreslog overordnet, at Bispetorvet, Teatergaden og en del af Kannikegade skulle renoveres efter principperne i vinderforslaget, dog ikke det hele på en gang. Derfor blev det vedtaget at renovere torvet og gennemføre arkæologiske undersøgelser samt nedlægge 122 parkeringspladser. Men trapperne fra Sct. Clemens Torv til Bispetorvet bibeholdtes i den nuværende form, og rytterstatuen af Kong Christian 10. skulle ikke flyttes, før man besluttede at opføre agoraen - overdækningen, som er en del af vision 2. Vision 3 omhandlede etablering af et 27 meter højt udkigstårn, 'Himmeltrappen'. Teknik og Miljø foreslog, at dette ligeledes udsattes, hvilket byrådet tiltrådte. (Kilde: [https://byraadsarkivet.aarhus.dk/db/cases?_search=bispetorv&year__gte=1997&year__lte=2020&_sort_desc=last_deliberation_date Byrådsarkivet]). | ||
== Bispetorvet på AarhusArkivet == | == Bispetorvet på AarhusArkivet == | ||
| Linje 54: | Linje 54: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971 | * Århus - Dengang og nu, bind 1, red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971 | ||
* Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972 | * Århus - Dengang og nu, bind 2, red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972 | ||
* Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960 | * Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960 | ||
* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998 | * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998 | ||