Industriruten: Forskelle mellem versioner

I sommeren 2015 åbnede Dokk1 med hovedbibliotek, borgerservice, stadsarkiv og andre kulturelle arbejdspladser. Med 1,9 mia. kr. er Dokk1 det dyreste kommunale byggeprojekt i Aarhus nogensinde. Bygningen er tegnet af Schmidt, Hammer og Lassen, der beskriver bygningen som en mangekantet skive, der svæver over glas på isflageformede trapper ned mod vandet. Fra 2017 får Dokk1 sin egen letbanestation under bygningen. I undergrunden ligger også Nordeuropas største automatiske parkeringsanlæg med plads til 1.000 biler.

I 1846 startede P.V. Stampe i et hus i Fiskergade et farveri, som i de følgende fire årtier udviklede sig til en stor klædefabrik ud mod Åboulevarden og Mindebrogade. I 1890 var der 60 ansatte fordelt på syv bygninger, og i 1901 opførtes en moderne fabriksbygning i røde mursten mod åen. Fabrikken ledte i alle årene forurenet spildevand direkte ud i åen. Da den dengang beskidte å i 1930’erne blev lagt i rør og overdækket, blev fabriksbygningerne nedrevet for at gøre plads til en udvidelse af Mindebroen, og alle spor er i dag væk.

Fra 1931 til 1999 rummede den kasseformede bygning Hammerschmidts Klichéfabrik, der var grundlagt i 1892. Klichéer var zinkplader, som blev brugt, når man på tryk skulle gengive illustrationer i bøger, aviser og reklamer m.m. I bygningen blev motiverne affotograferet og ætset i pladerne. De brede vinduer gav lys til store ateliersale, som bl.a. rummede Danmarks største fotografiapparat. Bygningens arkitektur og konstruktioner i jernbeton gav angiveligt i 1935 inspiration til Daells Varehus’ funktionalistiske bygning i København.

I gåden bag Vestergade 49 ligger den kreative virksomhed Lynfabrikken i en tidligere fabriksbygning, som har bevaret et rustikt industrielt præg. Bygningen er opført i 1949 med en funktionel symmetrisk ruminddeling, et godt lysindfald gennem store vinduer i jernrammer og et hejseværk i midten. I bygningens seks værksteder var der over tid virksomheder inden for konfektion, metal, possement (dvs. pyntekanter og borter til polstrede møbler), lystryk, fremstilling af gebisser og porcelænsbrænderi. Siden 2002 har Lynfabrikken indrettet en stor del af bygningen til café, galleri og kontorhotel for programmører, grafiske designere og coaches.

I Aarhus Kunstakademis bygning blev der tidligere fremstillet tobak og cigarer. Hjørnebygningen blev opført i 1821 i empirestil af købmand Peder Funder, der startede en tobaksfabrik. I 1870 blev virksomheden overtaget af J.E. Schmalfeld, der udvidede fabrikken med den gule toetagers bygning med støbejernsvinduer langs Grønnegade. Tobaksfabrikken fortsatte frem til 1971, hvor den blev overtaget af Skandinavisk Tobakskompagni.

Fra 1893 til 1949 havde [[OMA|margarineproducenten OMA]] adresse i bygården Vestergade 11. Navnet står for Otto Mønsted Aarhus. Mønsted etablerede sig i 1865 som engroshandler i smør, korn og foderstoffer. I 1883 påbegyndte han som den første i Danmark en produktion af magarine også kaldet kunstsmør, der for mange var et billigt alternativ til rigtigt smør. Fra 1893 og frem blev grunden bag gården bebygget med et stort fabriksanlæg. I 1949 blev produktionen samlet på OMAs fabrik i København, og den aarhusianske fabrik blev revet ned i 1967 for at give plads til Magasins parkeringsplads. Det nuværende parkeringshus blev opført i 1993.

Ca. 1909-15 var Aarhus førende i verden inden for produktion af tidens stumfilm, og aarhusianske film blev set i Frankrig og Tyskland. Et minde herom ses i gården bag Nørre Allé 13, hvor bygningen for Dansk Filmfabrik ligger. Fabrikken blev startet i 1912 af Thomas S. Hermansen, der både stod bag filmoptagelser, filmudlejning og biografer. Bag de tilmurede vinduesnicher i gavlen lå fabrikkens mørkekammer. I taget var der oprindeligt store vinduer, som gav masser af lys til et atelier. Dansk Filmfabrik nåede på godt et år at producere 20 film, inden den gik konkurs i 1913. Nogle scener blev optaget i gården.

Gemt bag Studsgade 33 med adgang fra Nørreport 25 ligger en imponerende fabriksbygning, som blev opført i 1896 til at huse Aarhus Dampvæveri. Bag den gule bygnings store støbejernsvinduer stod oprindeligt en dampmaskine, som drev 44 maskinvæve i bygningens store vævesal. Væveriet fungerede i 30 år frem til 1926, hvor der dog blev benyttet eldrevne væve. Efter lukningen fortsatte et detailsalg af sengelinned, håndklæder og viskestykker i forhuset mod Studsgade frem til 1985. I dag har Arkitektskolen overtaget væveribygningen.

I gåden bag den røde etageejendom nr. 16-18 ligger et gult pakhus fra 1867 med svalegang. I 1888 startede arbejderbevægelsen her et mølleri og bageri, som skulle forsyne byens arbejderbefolkning med brød. En periode blev der også drevet brændselshandel og bryggeri. I en nu nedreven bygning stod der fire ovne med plads til at bage 408 brød af gangen, og i forhuset mod gaden fandtes et brødudsalg. Med til komplekset hører også forhusene i bindingsværk fra 1700-tallet nr. 20 og 22. Bageriet flyttede i 1965 til Brabrand og blev omdøbt til Rutana.

I husrækken nr. 14-16-18-20 blev der fra 1863 til 1931 fremstillet strømper, trøjer, bukser og undertøj hos Knud Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi. Fabrikken blev grundlagt i 1853 og var med 120 ansatte i 1903 en af Danmarks største virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion. Indretningen i en ældre midtbybebyggelse var karakteristisk for den tidlige industri. Efter af været indgået i De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker i 1914, flyttede produktionen i 1931 til Dollerupvej.