88
redigeringer
m (→Kilder) |
mNo edit summary |
||
Linje 11: | Linje 11: | ||
På havnen i Århus blev containerteknologien så småt introduceret via RO/RO skibe (roll on/roll off), der kunne håndtere containere og andet gods, der kunne køres om bord med trucks eller traktorer. RO/RO skibene blev først anvendt i passagerfarten, hvor de havde den fordel at kunne medtage passagernes biler. De første skibe af denne type besøgte havnen i 1964, men blev efterfølgende også anvendt i stykgodstrafikken på Skandinavien og Nordeuropa. DFDS havde RO/RO tonnage i farten på Middelhavet, mens ØK anvendte dem på sine Vestafrikalinjer. | På havnen i Århus blev containerteknologien så småt introduceret via RO/RO skibe (roll on/roll off), der kunne håndtere containere og andet gods, der kunne køres om bord med trucks eller traktorer. RO/RO skibene blev først anvendt i passagerfarten, hvor de havde den fordel at kunne medtage passagernes biler. De første skibe af denne type besøgte havnen i 1964, men blev efterfølgende også anvendt i stykgodstrafikken på Skandinavien og Nordeuropa. DFDS havde RO/RO tonnage i farten på Middelhavet, mens ØK anvendte dem på sine Vestafrikalinjer. | ||
Nye skibe blev udviklet til containerfarten. Såkaldte LO/LO skibe (lift on/lift off), hvor containere og andet mere traditionelt stykgods kunne løftes af og på, blev introduceret på Århus havn i midten af 1960’erne. Samtidig blev specielle ’cellecontainerskibe’ bygget specifikt til containerfarten. Skibets lastrum kunne pga. containerstandardiseringen optimeres således, at containere kunne løftes af og på skibet fra containerkraner og lastes med centimeters præcision. Århus havn blev i 1967 valgt som containerfødelinje mellem Vesteuropa og Amerika. Som en naturlig følge kom de første cellecontainerskibe til Århus havn i slutningen af 1960’erne. | Nye skibe blev udviklet til containerfarten. Såkaldte LO/LO skibe (lift on/lift off), hvor containere og andet mere traditionelt stykgods kunne løftes af og på, blev introduceret på [[Århus Havn|Århus havn]] i midten af 1960’erne. Samtidig blev specielle ’cellecontainerskibe’ bygget specifikt til containerfarten. Skibets lastrum kunne pga. containerstandardiseringen optimeres således, at containere kunne løftes af og på skibet fra containerkraner og lastes med centimeters præcision. Århus havn blev i 1967 valgt som containerfødelinje mellem Vesteuropa og Amerika. Som en naturlig følge kom de første cellecontainerskibe til Århus havn i slutningen af 1960’erne. | ||
Containerfarten blev et hurtigt voksende område for havnen, der havde tusindvis af containerfragter i anden halvdel af 1960’erne. Til at starte med var faciliteterne ikke de bedste. Man benyttede havnens 20 tons flydekran til lastning og losning af containere, mens man sideløbende investerede i nye specialbyggede trucks og kraner, der kunne håndtere containerstandarderne. | Containerfarten blev et hurtigt voksende område for havnen, der havde tusindvis af containerfragter i anden halvdel af 1960’erne. Til at starte med var faciliteterne ikke de bedste. Man benyttede havnens 20 tons flydekran til lastning og losning af containere, mens man sideløbende investerede i nye specialbyggede trucks og [[Kraner og mekanisering på Århus Havn|kraner]], der kunne håndtere containerstandarderne. | ||
====Havnens ’containerisering’ 1970-1980==== | ====Havnens ’containerisering’ 1970-1980==== | ||
Linje 25: | Linje 25: | ||
På det organisatoriske plan har udviklingen af containerfart betydet, at befragtningsmægler-funktionen er blevet væsentlig udvidet i forhold til de traditionelle maritimt fokuserede virksomheder. For at sikre en hurtigere ekspedition har befragtningsmæglerne måttet udvide virksomheden til også at omfatte den videre landtransport, hvor man førhen begrænsede sig til den søværts transport fra kaj til kaj. Befragtningsselskaberne varetager i dag også landtransporten fra kaj til modtager eller fra afsender til kaj – også kaldet ’dør til dør’ konceptet. Ligeledes er antallet af befragtere steget væsentligt. | På det organisatoriske plan har udviklingen af containerfart betydet, at befragtningsmægler-funktionen er blevet væsentlig udvidet i forhold til de traditionelle maritimt fokuserede virksomheder. For at sikre en hurtigere ekspedition har befragtningsmæglerne måttet udvide virksomheden til også at omfatte den videre landtransport, hvor man førhen begrænsede sig til den søværts transport fra kaj til kaj. Befragtningsselskaberne varetager i dag også landtransporten fra kaj til modtager eller fra afsender til kaj – også kaldet ’dør til dør’ konceptet. Ligeledes er antallet af befragtere steget væsentligt. | ||
Effektiviseringen af godshåndteringen på kajen er til at tage at føle på. I starten af 1980’erne kunne fem | Effektiviseringen af godshåndteringen på kajen er til at tage at føle på. I starten af 1980’erne kunne fem [[Havnearbejdere|havnearbejdere]] losse lige så meget som det tidligere tog 40 mand at losse på seks dage fra et traditionelt stykgodsskib. | ||
===Kilder=== | ===Kilder=== |
redigeringer