4.084
redigeringer
Høegh-Guldbergs Gade: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Høegh Guldbergs Gade, Poul Pedersen.jpg|350px|thumb|right|Høegh Guldbergs Gade set mod nordvest i 1982.]] | [[Fil:Høegh Guldbergs Gade, Poul Pedersen.jpg|350px|thumb|right|Høegh-Guldbergs Gade set mod nordvest i 1982.]] | ||
'''Høegh-Guldbergs Gade''' er en gade, der ligger i [[Øgadekvarteret]]. Gaden går fra [[Nørregade]] til [[Kaserneboulevarden]]. | '''Høegh-Guldbergs Gade''' er en gade, der ligger i [[Øgadekvarteret]]. Gaden går fra [[Nørregade]] til [[Kaserneboulevarden]]. | ||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
for byen. | for byen. | ||
Den blev navngivet i 1902 efter oberst og lokalpolitiker [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)]]. Han var født i København som søn af statsminister Ove Høegh-Guldberg, | Den blev navngivet i 1902 efter oberst og lokalpolitiker [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]]. Han var født i København som søn af statsminister Ove Høegh-Guldberg, senere stiftamtmand over [[Aarhus Amt]]. Han kom sammen med familien til Aarhus i 1784 og fik senere en militær uddannelse. Gift i 1805 med Margrethe Pallene Hahn (1782-1835). I 1825 lejede han af kommunen arealet | ||
senere stiftamtmand over [[Aarhus Amt]]. Han kom sammen med familien | Folddumperne og forpligtede sig samtidig til at plante 3000 træer og skabte dermed Vennelystanlægget, der dengang oftest blev kaldt Guldbergs Have, mens han selv brugte navnet [[Vennelyst]]. Gaden langs med denne bypark blev fra 1872 benævnt Guldbergs Gade. Denne gade var oprindelig en markvej fra vejen mod Randers og op mod [[Galgebakken]]. Han tog initiativ til oprettelse af Aarhus Stiftsbibliotek i 1821, Prins Frederik Ferdinands Tegneskole (senere Teknisk Skole) i 1828 og Spare- og Laanekassen i 1839. Hans oldsagssamling blev senere grundlaget for den forhistoriske afdeling på [[Aarhus Museum]]. Han var medlem af borgerrepræsentationen 1840-1852. | ||
til Aarhus i 1784 og fik senere en militær uddannelse. Gift i 1805 med | |||
Margrethe Pallene Hahn (1782-1835). I 1825 lejede han af kommunen arealet | |||
Folddumperne og forpligtede sig samtidig til at plante 3000 træer og | |||
skabte dermed Vennelystanlægget, der dengang oftest blev kaldt Guldbergs | |||
Have, mens han selv brugte navnet [[Vennelyst]]. Gaden langs med denne | |||
bypark blev fra 1872 benævnt Guldbergs Gade. Denne gade var oprindelig | |||
en markvej fra vejen mod Randers og op mod [[Galgebakken]]. Han tog initiativ | |||
til oprettelse af Aarhus Stiftsbibliotek i 1821, Prins Frederik Ferdinands | |||
Tegneskole (senere Teknisk Skole) i 1828 og Spare- og Laanekassen i 1839. | |||
Hans oldsagssamling blev senere grundlaget for den forhistoriske afdeling | |||
på [[Aarhus Museum]]. Han var medlem af borgerrepræsentationen 1840-1852. | |||
I 1860 opførte konsul [[Peter Herskind (1804-1891)|Peter Herskind]] en gård ('Sølyst') på et areal ved hjørnet af [[Sølystgade]] og Høegh-Guldbergs Gade, og i begyndelsen af 1870'erne opførte man de første boligbebyggelser langs gadens østlige side. | I 1860 opførte konsul [[Peter Herskind (1804-1891)|Peter Herskind]] en gård ('Sølyst') på et areal ved hjørnet af [[Sølystgade]] og Høegh-Guldbergs Gade, og i begyndelsen af 1870'erne opførte man de første boligbebyggelser langs gadens østlige side. | ||
