Skt. Lukas Kirke: Forskelle mellem versioner

En stærk udbygning af [[Frederiksbjerg]] i starten af det 20. århundrede havde udviklet [[Skt. Pauls Sogn]] til Jyllands største, så en opdeling af sognet og en ny kirke var naturlig.

Opførelsen tog sin begyndelse i 1921 og blev afsluttet i 1926. Den blev opført i kalksten fra Faxe. Kirkens arkitektur er tænkt ind i en overordnet ramme, der med [[Stadion Allé|Stadion Alléen]] som stringent akse forbinder den klassicistiske [[Aarhus Idrætspark|stadionbygning]] med en tilsvarende klassicistisk Skt. Lukas Kirke. Den afspejler derfor også tidens nyklassicistiske trend, kærligheden til den strenge symmetri, de lige linjer og akser. Den stringente akse finder sit slutpunkt i kirkens iøjnefaldende tårn, der knejser monumentalt på ryggen af den øvrige kirkebygning. Også kirkens dørparti kan med sine dimensioner siges at skrive sig ind i det overordnede monumentale udtryk, mens de rundbuede vinduespartier bløder det strenge udtryk op og tildeler kirken et forsonende skær. Arkitekterne har med kirken ønsket en bygning, der formåede at fylde pladsen og rummet ud på en myndig og autorativ måde. Og dommerkomiteen lagde da også i sin bedømmelse vægt på, at der var tale om "''... en god Bykirke med en kraftig og anseelig Architektur''."

Udfaldet blev en ambitiøs byplan med Ingerslevs Boulevard som et centralt område med plads til markeder og grønne områder. På trods af at Skt. Lukas Kirke ikke var en del af Kampmanns og Ambts oprindelige plan, viste det sig, at den alligevel passede smukt ind i deres lige linjer og lange alléer.

Oprindeligt var det ikke planen, at Stadion Allé skulle strække sig hele vejen fra Ingerslevs Boulevard til Stadion. Idéen synes udtænkt af en kombination af afdelingsingeniør [[A.F. Frederiksen|A.F. Frederiksens]] tanker om udnyttelse af den nordlige del af [[Marselisborgskovene|Marselisborg Skovene]] og en politisk magt til udførelsen i form af kommunens "Udvalg til Byens Udvidelse og Bebyggelse", hvis ene medlem tillige var kirkeværge for Skt. Lukas Kirke. [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|AGF’s]] formand, [[Martin Frederik Lausen]], har sikkert også haft en vis indflydelse på planerne. Visionen var, at man med Stadion Allé kunne skabe en forbindelse mellem de to nyklassicistiske bygninger, og at man fra alléen ville få smukt udsyn til både kirkens tårn og søjlepartiet på stadion.

I kirkens indre fremstår selve skibet lyst og højt, og i rummets farvevalg spilles der på modsætningen mellem sort og hvidt, ligesom der med udsmykning og detaljer refereres selvbevidst til både græsk og romersk oldtid. I år 2000 opførtes trods beboerprotester et nyt sognehus til sognets menighed, der er forbundet med kirken ved en smal glaskorridor. Sognehuset er tegnet af arkitekt [[Anders Bove Christensen]] fra Arkitektgruppen Regnbuen i Aarhus. De 550 kvadratmeter fordelt på to plan er holdt i enkle linjer, og facaden er smykket med kalksten fra Bulgarien. Enkelheden i kirkerummet videreføres i sognehusets indre, hvor der spilles på tilsvarende sorte og hvide nuancer.

Kirketårnet har vakt opsigt med sin arkitektur, men har også formået at gøre opmærksom på sig selv på andre måder. Dét viste sig, da påsken blev kimet ind i 1947. Under ringningen styrtede den store tre tons tunge kirkeklokke ned. Uheldet medførte en del skriverier i dagspressen, og [[Århus Stiftstidende]] bragte en stor forsideartikel om, hvordan det lykkedes manden, der stod for ringningen, at slippe med livet i behold. Ironisk nok berettede de også at klokken bærer inskriptionen: "''Frygt ej. Se jeg forkynder Eder en stor glæde''". Manden, der passede klokken, har næppe været helt enig ...