88
redigeringer
Kraner og mekanisering på Aarhus Havn: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Kraner og mekanisering på Aarhus Havn (vis kildekode)
Versionen fra 18. jun. 2013, 07:49
, 18. juni 2013ingen redigeringsopsummering
m (→Kilder) |
mNo edit summary |
||
| Linje 27: | Linje 27: | ||
Efter en stilstandsperiode under besættelsen fortsatte mekaniseringen i 1950'erne. Ved eksportbådene til England blev der installeret transportbånd og kørt med gaffeltrucks på kajen, hvilket mindskede kranernes betydning. Rederiet DFDS havde allerede i slutningen af 1930'erne brugt elektriske traktorer eller trucks samt mobile kraner til laste- og losse arbejdet. I løbet af 1960’erne blev både skibe og varer i stigende grad underlagt standarder for godstransport og ’containeriseringen’ begyndte at vinde indpas. Udviklingen kulminerede i åbningen af Århus containerterminal i 1970. | Efter en stilstandsperiode under besættelsen fortsatte mekaniseringen i 1950'erne. Ved eksportbådene til England blev der installeret transportbånd og kørt med gaffeltrucks på kajen, hvilket mindskede kranernes betydning. Rederiet DFDS havde allerede i slutningen af 1930'erne brugt elektriske traktorer eller trucks samt mobile kraner til laste- og losse arbejdet. I løbet af 1960’erne blev både skibe og varer i stigende grad underlagt standarder for godstransport og ’containeriseringen’ begyndte at vinde indpas. Udviklingen kulminerede i åbningen af Århus containerterminal i 1970. | ||
[[Fil:1960.jpg|200px|thumb|right|”Kran 6 og 7 ved pakhuskajen | [[Fil:1960.jpg|200px|thumb|right|”Kran 6 og 7 ved pakhuskajen også kaldet 'Fordkajen' 1960. Kranerne er 2½ tons grab- og krogkraner, der er konstrueret med en tværgående bjælke øverst, som gør, at wiren er kortere og grab eller krog, derfor er nemmere og mere smidige at styre. Kranerne, som ses på billedet fra 1954 ovenfor, har såkaldt stiv udlægger og længere wire med et større udsving, når kranen bevæger sig. De kan derfor være svære at styre.]] | ||
Med introduktionen af containeren kan man tale om den 2. revolution af transportsektoren på Århus Havn. Ti år efter containerterminalens åbning blev ca. 80 pct. af varerne ladet i containere. De gamle kraner forsvandt efterhånden som havnens gods blev stadigt større og snart gik over til deciderede containerkraner. Samtidig dukkede nye specialskibstyper op, som var tilpasset de nye teknikker. Det gjaldt f.eks. RO/RO skibe (roll on/roll off), hvor containere eller andet pakket gods kunne køres direkte om bord i skibene. Containerskibe blev ligeledes almindelige i havnene, hvor skibets udformning var tilpasset lastning og losning af containerfragt. Udviklingen i det manuelle arbejde var kraftigt på retur, hvilket fagforeningens medlemstal tydeligt viser. Fra 1960’erne til midt i 1980’erne dalede medlemstallet fra ca. 700-800 medlemmer til under 300. | Med introduktionen af containeren kan man tale om den 2. revolution af transportsektoren på Århus Havn. Ti år efter containerterminalens åbning blev ca. 80 pct. af varerne ladet i containere. De gamle kraner forsvandt efterhånden som havnens gods blev stadigt større og snart gik over til deciderede containerkraner. Samtidig dukkede nye specialskibstyper op, som var tilpasset de nye teknikker. Det gjaldt f.eks. RO/RO skibe (roll on/roll off), hvor containere eller andet pakket gods kunne køres direkte om bord i skibene. Containerskibe blev ligeledes almindelige i havnene, hvor skibets udformning var tilpasset lastning og losning af containerfragt. Udviklingen i det manuelle arbejde var kraftigt på retur, hvilket fagforeningens medlemstal tydeligt viser. Fra 1960’erne til midt i 1980’erne dalede medlemstallet fra ca. 700-800 medlemmer til under 300. | ||
