4.084
redigeringer
Restaurant Friheden: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Pavillonen Friheden 31.07.1904.jpg|450px|thumb|right|Pavillonen Friheden ved for-indvielse 29. juli 1904. Ejeren [[Hans Peter Danielsen Rising (1872-1959)]] ses længst til venstre ved det midterste bord. Herren i det grå jakkesæt ved samme bord var den senere redaktør og pølsevogns-konge [[Louis Carl Georg Andersen (1885-1943)]]. Stående nr. otte fra højre er det byrådsmedlem [[Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)|Thomsen]].]] | [[Fil:Pavillonen Friheden 31.07.1904.jpg|450px|thumb|right|Pavillonen Friheden ved for-indvielse 29. juli 1904. Ejeren [[Hans Peter Danielsen Rising (1872-1959)|Hans Peter Danielsen Rising]] ses længst til venstre ved det midterste bord. Herren i det grå jakkesæt ved samme bord var den senere redaktør og pølsevogns-konge [[Louis Carl Georg Andersen (1885-1943)|Louis Carl Georg Andersen]]. Stående nr. otte fra højre er det byrådsmedlem [[Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)|Thomsen]].]] | ||
<div class="tright">{{#display_map: | <div class="tright">{{#display_map: | ||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
Tilnavnet skyldes, at der i skovområdet - i modsætning til resten af Marselisborgsskovene - til tider var adgang for almindelige aarhusianerne, og da der i 1896 blev lukket helt op for Marselisborgsskovene, blev området umådeligt populært. | Tilnavnet skyldes, at der i skovområdet - i modsætning til resten af Marselisborgsskovene - til tider var adgang for almindelige aarhusianerne, og da der i 1896 blev lukket helt op for Marselisborgsskovene, blev området umådeligt populært. | ||
[[Arthur Edvard Pries (1859-1919)|Skovrider Pries]] var dog ved at være træt af, at hans skovfoged i Humlehavehuset brugte mere tid på servering, der til og med var illegal, end han gjorde på arbejdet i skoven. Det var på tide, at der blev opført en ordentlig restaurationspavillon i området, og en ung tjener ved navn [[Hans Peter Danielsen Rising (1872-1959)]] blev hurtigt involveret i foretagendet. | [[Arthur Edvard Pries (1859-1919)|Skovrider Pries]] var dog ved at være træt af, at hans skovfoged i Humlehavehuset brugte mere tid på servering, der til og med var illegal, end han gjorde på arbejdet i skoven. Det var på tide, at der blev opført en ordentlig restaurationspavillon i området, og en ung tjener ved navn [[Hans Peter Danielsen Rising (1872-1959)|Hans Peter Danielsen Rising]] blev hurtigt involveret i foretagendet. | ||
===Anmodning til byrådet=== | ===Anmodning til byrådet=== | ||
Rising var vokset op på [[Frederikshøj Kro]], som først [[Hans Peter Danielsen (1819-1879)|morfaren]] og senere stedfaderen [[Rasmus Christensen (1849-1939)]] drev. Restaurationsbranchen var derfor langt fra fremmed for den unge Rising. | Rising var vokset op på [[Frederikshøj Kro]], som først [[Hans Peter Danielsen (1819-1879)|morfaren]] og senere stedfaderen [[Rasmus Christensen (1849-1939)|Rasmus Christensen]] drev. Restaurationsbranchen var derfor langt fra fremmed for den unge Rising. | ||
Selv om Rising kun havde få penge, lykkedes det ham at samle investorer, der troede på projektet. Især bryggeriet på [[Trøjborg]] spyttede mange penge i projektet, mod at de kunne få serveret deres øl ved den kommende pavillon. Med en tegning fra arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel |Kühnel]] i hånden kunne Hans Rising den 10. marts 1904 henvende sig til [[Aarhus Byråd|byrådet]] med en officiel anmodning: | Selv om Rising kun havde få penge, lykkedes det ham at samle investorer, der troede på projektet. Især bryggeriet på [[Trøjborg]] spyttede mange penge i projektet, mod at de kunne få serveret deres øl ved den kommende pavillon. Med en tegning fra arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel |Kühnel]] i hånden kunne Hans Rising den 10. marts 1904 henvende sig til [[Aarhus Byråd|byrådet]] med en officiel anmodning: | ||
