11.872
redigeringer
Den tyske besættelse: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Befrielsen
| Linje 70: | Linje 70: | ||
==Befrielsen== | ==Befrielsen== | ||
===Slaget om Bispetorvet - Aarhus’ befrielse 5. maj 1945=== | ===Slaget om Bispetorvet - Aarhus’ befrielse 5. maj 1945=== | ||
4. maj kl. 20.35 kunne aarhusianere byen over høre journalist Johannes G. Sørensen oplæse befrielsesbudskabet i radioen. Selvom befrielsen først officielt trådte i kraft næste morgen kl. 8, blev mørklægningsgardiner revet ned, og folk samlede sig i byens gader og stræder for at fejre, at Danmark atter var frit. | 4. maj kl. 20.35 kunne aarhusianere byen over høre journalist Johannes G. Sørensen oplæse befrielsesbudskabet i radioen. Selvom befrielsen først officielt trådte i kraft næste morgen kl. 8, blev mørklægningsgardiner revet ned, og folk samlede sig i byens gader og stræder for at fejre, at Danmark atter var frit. | ||
| Linje 99: | Linje 95: | ||
====Tyske soldater==== | ====Tyske soldater==== | ||
[[Fil:000161527 l.jpg|350px|thumb|right|Tyske soldater marcherer hjem mod Tyskland via Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) i [[Viby]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Ved befrielsen var der omkring 280.000 tyske soldater i Danmark. Hjemsendelsen foregik til fods og blev koordineret fra det tyske hovedkvarter i Silkeborg i samarbejde med englænderne. Under vanlig stram tysk disciplin marcherede langt de fleste tyske soldater hjem inden for den første måned efter befrielsen. I Aarhus påbegyndte de tyske soldater hjemrejsen 8. maj – samme dag som briterne ankom til Aarhus. | Ved befrielsen var der omkring 280.000 tyske soldater i Danmark. Hjemsendelsen foregik til fods og blev koordineret fra det tyske hovedkvarter i Silkeborg i samarbejde med englænderne. Under vanlig stram tysk disciplin marcherede langt de fleste tyske soldater hjem inden for den første måned efter befrielsen. I Aarhus påbegyndte de tyske soldater hjemrejsen 8. maj – samme dag som briterne ankom til Aarhus. | ||
| Linje 104: | Linje 101: | ||
====Tyske flygtninge==== | ====Tyske flygtninge==== | ||
[[Fil:000372491 l.jpg|350px|thumb|right|Gravsted for søskendeparret Peter og Renate Hartwich, der blev hhv. et og to år gamle på [[Vestre Kirkegård]]. De to var blandt de hundredevis af tyske flygtninge, der mistede livet i Aarhus.]] | |||
Da krigen sluttede, var der omtrent lige så mange tyske flygtninge, som der var tyske soldater i Danmark. Mens langt de fleste soldater marcherede hjem i løbet af maj måned, blev de tyske flygtninge i længere tid. | Da krigen sluttede, var der omtrent lige så mange tyske flygtninge, som der var tyske soldater i Danmark. Mens langt de fleste soldater marcherede hjem i løbet af maj måned, blev de tyske flygtninge i længere tid. | ||
| Linje 111: | Linje 109: | ||
====De engelske befriere==== | ====De engelske befriere==== | ||
[[Fil:000241789 l.jpg|350px|thumb|right|The Royal Dragoons passerer [[Frederiks Bro]] på [[Frederiks Allé]] 8. maj 1945. Fotograf Aksel Nymann, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Og så var der de længe ventede englændere. 8. maj 1945 trillede den britiske eskadron, The Royal Dragoons, ind i Aarhus ad Skanderborgvej og videre ned ad Frederiks Allé i forbindelse med. I alt ankom 140 mand i 40 krigskøretøjer efter at have kørt op gennem det krigshærgede Europa. | Og så var der de længe ventede englændere. 8. maj 1945 trillede den britiske eskadron, The Royal Dragoons, ind i Aarhus ad Skanderborgvej og videre ned ad Frederiks Allé i forbindelse med. I alt ankom 140 mand i 40 krigskøretøjer efter at have kørt op gennem det krigshærgede Europa. | ||
| Linje 118: | Linje 117: | ||
====Polske krigsfanger==== | ====Polske krigsfanger==== | ||
[[Fil:000161544 l.jpg|350px|thumb|right|Polske krigsfanger ved [[Aarhus Ridehal]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
[[Aarhus Ridehal]], der lå ved krydset ved [[Marselis Boulevard]] og [[Kongsvangs Allé]], var fra maj til slut september hjemsted for ca. 600 polske krigsfanger. | [[Aarhus Ridehal]], der lå ved krydset ved [[Marselis Boulevard]] og [[Kongsvangs Allé]], var fra maj til slut september hjemsted for ca. 600 polske krigsfanger. | ||
| Linje 123: | Linje 123: | ||
Røde Kors var ansvarlig for polakkernes velbefindende i Aarhus, men både byens foreninger og helt almindelige aarhusianere sørgede over de næste måneder for underholdning og lækkerier til polakkerne, der kvitterede med blandt andet musikalsk underholdning. Da efteråret ramte Aarhus, blev det for koldt i ridehallen, og polakkerne blev placeret i tre missionshuse i byen - her i blandt [[Missionshuset Carmel]]. Først i december 1945 kunne polakkerne vende hjem til Polen. Omkring 200 valgte dog at emigrere til USA, Canada eller Australien. | Røde Kors var ansvarlig for polakkernes velbefindende i Aarhus, men både byens foreninger og helt almindelige aarhusianere sørgede over de næste måneder for underholdning og lækkerier til polakkerne, der kvitterede med blandt andet musikalsk underholdning. Da efteråret ramte Aarhus, blev det for koldt i ridehallen, og polakkerne blev placeret i tre missionshuse i byen - her i blandt [[Missionshuset Carmel]]. Først i december 1945 kunne polakkerne vende hjem til Polen. Omkring 200 valgte dog at emigrere til USA, Canada eller Australien. | ||
====Norske krigsfanger==== | |||
[[Fil:000136582 l.jpg|350px|thumb|right|Norske krigsfanger ankommer til [[Aarhus Hovedbanegård]]. Ukendt fotograf, bragt i Aarhus Stiftstidende 3. juni 1945, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Den 2. juni trillede et særtog ind på [[Aarhus Hovedbanegård]] med 825 norske officerer. De blev modtaget af hundredvis af aarhusianere, der flagede med norske flag. De norske officerer havde siddet i koncentrationslejre i Tyskland, og hjemrejsen var egentlig blevet påbegyndt den 10. maj. Grundet rod i planlægningen gik der over 3 uger, før de atter havde nordisk jord under fødderne. I Aarhus blev de nu frie norske krigsfanger bespist med blandt andet skipperlabskovs og beslaglagt tysk rødvin i [[Aarhus-Hallen]], inden de med skib næste morgen sejlede resten af turen mod hjemlandet. | |||
==Befrielsen på film== | ==Befrielsen på film== | ||
