Anonym

Den tyske besættelse: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 70: Linje 70:


==Befrielsen==
==Befrielsen==
[[Fil:000241789 l.jpg|350px|thumb|right|The Royal Dragoons passerer Frederiks Bro på Frederiks Allé 8. maj 1945. Fotograf Aksel Nymann, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000161527 l.jpg|350px|thumb|right|Ved befrielsen var der omkring 280.000 tyske soldater i Danmark. Hjemsendelsen foregik til fods og blev koordineret fra det tyske hovedkvarter i Silkeborg i samarbejde med englænderne. Under vanlig stram tysk disciplin marcherede langt de fleste tyske soldater hjem inden for den første måned efter befrielsen. I Aarhus påbegyndte de tyske soldater hjemrejsen 8. maj – samme dag som briterne ankom til Aarhus. På billedet ses tyske soldater marchere via Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) i [[Viby]].  Tyskerne efterlod sig et større oprydningsarbejde; både af den mere materielle slags, som hærgede skoler og kaserner, og af den farligere slags som efterladte miner og våben. Byens borgere blev derfor i avisen advaret mod at gå ind på områder, som tyskerne havde forladt. Den 15. maj blev eksempelvis to tyske soldater dræbt under oprydningsarbejde i [[Marselisborgskovene]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
===Slaget om Bispetorvet - Aarhus’ befrielse 5. maj 1945===
===Slaget om Bispetorvet - Aarhus’ befrielse 5. maj 1945===
4. maj kl. 20.35 kunne aarhusianere byen over høre journalist Johannes G. Sørensen oplæse befrielsesbudskabet i radioen. Selvom befrielsen først officielt trådte i kraft næste morgen kl. 8, blev mørklægningsgardiner revet ned, og folk samlede sig i byens gader og stræder for at fejre, at Danmark atter var frit.
4. maj kl. 20.35 kunne aarhusianere byen over høre journalist Johannes G. Sørensen oplæse befrielsesbudskabet i radioen. Selvom befrielsen først officielt trådte i kraft næste morgen kl. 8, blev mørklægningsgardiner revet ned, og folk samlede sig i byens gader og stræder for at fejre, at Danmark atter var frit.
Linje 94: Linje 96:


===Hjemkomst, afrejse og gennemrejse===
===Hjemkomst, afrejse og gennemrejse===
[[Fil:000241789 l.jpg|350px|thumb|right|The Royal Dragoons passerer Frederiks Bro på Frederiks Allé 8. maj 1945. Fotograf Aksel Nymann, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000161527 l.jpg|350px|thumb|right|Ved befrielsen var der omkring 280.000 tyske soldater i Danmark. Hjemsendelsen foregik til fods og blev koordineret fra det tyske hovedkvarter i Silkeborg i samarbejde med englænderne. Under vanlig stram tysk disciplin marcherede langt de fleste tyske soldater hjem inden for den første måned efter befrielsen. I Aarhus påbegyndte de tyske soldater hjemrejsen 8. maj – samme dag som briterne ankom til Aarhus. På billedet ses tyske soldater marchere via Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) i [[Viby]].  Tyskerne efterlod sig et større oprydningsarbejde; både af den mere materielle slags, som hærgede skoler og kaserner, og af den farligere slags som efterladte miner og våben. Byens borgere blev derfor i avisen advaret mod at gå ind på områder, som tyskerne havde forladt. Den 15. maj blev eksempelvis to tyske soldater dræbt under oprydningsarbejde i [[Marselisborgskovene]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
De 6-7000 tyske soldater, der befandt sig i Aarhus ved befrielsen, begyndte at forlade byen den 8. maj. De var kun én af mange grupper af mennesker, der i de dage enten rejste fra, kom tilbage til eller rejste igennem Aarhus. Det var norske kz-fanger, russiske og polske krigsfanger, tyske civile flygtninge, Sverigesflygtninge, medlemmer af de Danske Brigader osv.
De 6-7000 tyske soldater, der befandt sig i Aarhus ved befrielsen, begyndte at forlade byen den 8. maj. De var kun én af mange grupper af mennesker, der i de dage enten rejste fra, kom tilbage til eller rejste igennem Aarhus. Det var norske kz-fanger, russiske og polske krigsfanger, tyske civile flygtninge, Sverigesflygtninge, medlemmer af de Danske Brigader osv.