4.136
redigeringer
Vestergade 23: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
|titel=Vestergade 23 (nedlagt) | |titel=Vestergade 23 (nedlagt) | ||
|billede=Fil:VG23.jpg | |billede=Fil:VG23.jpg | ||
|billedtekst=Vestergade 23 fotograferet i 1933. Fra 1874-1934 husede bygningen byens folkebibliotek. Foto: Aage Fredslund Andersen. | |billedtekst=Vestergade 23 fotograferet i 1933.<br>Fra 1874-1934 husede bygningen byens folkebibliotek.<br>Foto: Aage Fredslund Andersen. | ||
|koordinater=56.157535739324736, 10.203940753665552 | |koordinater=56.157535739324736, 10.203940753665552 | ||
|koordinatnavn=Vestergade 23 | |koordinatnavn=Vestergade 23 | ||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
'''Vestergade 23''' var en adresse på [[Vestergade]], men er nu nedlagt. Fra 1874-1934 husede bygningen [[Folkebiblioteket]]. I dag indgår grunden i [[Lokalcenter Møllestien]]. | '''Vestergade 23''' var en adresse på [[Vestergade]], men er nu nedlagt. Fra 1874-1934 husede bygningen [[Folkebiblioteket]]. I dag indgår grunden i [[Lokalcenter Møllestien]]. | ||
På det vestlige hjørne af Vestergade og [[Østre Møllesti]] lå i slutningen af 1700-tallet en stor købmandsgård tilhørende købmand [[Hans Nielsen Fog (1643-1700)]]. Senere var den ejet af [[Johan Arentsen Althalt (1635-1728)]]. Fra 1747 var den ejet af konsumtionsadministrator [[Hans Michelsen]] og efter hans død endnu mange år af hans enke. | På det vestlige hjørne af Vestergade og [[Østre Møllesti]] lå i slutningen af 1700-tallet en stor købmandsgård tilhørende købmand [[Hans Nielsen Fog (1643-1700)|Hans Nielsen Fog]]. Senere var den ejet af [[Johan Arentsen Althalt (1635-1728)|Johan Arentsen Althalt]]. Fra 1747 var den ejet af konsumtionsadministrator [[Hans Michelsen]] og efter hans død endnu mange år af hans enke. | ||
Derefter | Derefter var den i de næste tre årtier i købmand [[Peder Andersen Smidt]]s eje. Købmand [[Jens Kierulf]] havde derefter stedet i nogle år. Han blev født i 1773 på Skårupgård ved Tolne. Efter en læretid i Aalborg tog han i 1801 borgerskab som købmand i Aarhus og købte samme år gården i Vestergade. | ||
===Lazaret for fremmede tropper=== | ===Lazaret for fremmede tropper=== | ||
Herefter blev gården i 1805 erhvervet af justitsråd [[Mouritz Gleerup (1737-1820)]], som ejede den i fire år. I april 1808 kom Danmarks alliance med Napoleon til Vestergade idet gården “af Byen leiet til Laceret for de hertil ankomne fremmede Tropper”. Når der tales om tropper i april, må | Herefter blev gården i 1805 erhvervet af justitsråd [[Mouritz Gleerup (1737-1820)|Mouritz Gleerup]], som ejede den i fire år. I april 1808 kom Danmarks alliance med Napoleon til Vestergade idet gården ''“af Byen leiet til Laceret for de hertil ankomne fremmede Tropper”''. Når der tales om tropper i april, må der være tale om de spanske hjælpetropper. | ||
Herefter var gården for en kort periode ejet af de jødiske købmænd [[Isaac Davidsen (1775-1833)]] og [[Bendix Davidsen (1782-1857)]] | Herefter var gården for en kort periode ejet af de jødiske købmænd [[Isaac Davidsen (1775-1833)|Isaac Davidsen]] og [[Bendix Davidsen (1782-1857)|Bendix Davidsen]] i henholdsvis fire og fem år. Bendix Davidsen - ejendommen bliver nogle gange omtalt som Bendix Davidsens gård - blev født i Horsens. Borgerskabsbogen oplyser i 1810 følgende: ''“Bendix Davidsen af den jødiske Nation, født i Fridericia, 25 Aar, begiert og vandt Borgerskab som Kiøbmand en detaillie”''. Efter en truende konkurs blev han med hjælp af svogeren [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] i 1818 ansat som avlsbestyrer af Gammelgaard i Storring. | ||
Bendix Davidsen var gift med [[Henriette Davidsen (1788-1829)]], søster til Hartvig Philip Rée. Hun blev efter sin død på | Bendix Davidsen var gift med [[Henriette Davidsen (1788-1829)|Henriette Davidsen]], søster til Hartvig Philip Rée. Hun blev efter sin død på Gammelgaard i 1829 den første til at blive begravet i den nyetablerede jødiske kirkegård (1824) ved [[Frederiks Allé]]. | ||
===Skole og bibliotek=== | ===Skole og bibliotek=== | ||
Bystyret købte i 1818 stedet med hjælp af Hartvig Philip Rée og Handelshuset Rée og indrettede her [[Frue Sogns Borgerskole|Frue Sogns borgerskole]]. I 1847 skete der en omorganisering af skolevæsenet, så skolen i Vestergade skulle deles i en drenge- og en [[Borgerpigeskolen| | Bystyret købte i 1818 stedet med hjælp af Hartvig Philip Rée og Handelshuset Rée og indrettede her [[Frue Sogns Borgerskole|Frue Sogns borgerskole]]. I 1847 skete der en omorganisering af skolevæsenet, så skolen i Vestergade skulle deles i en drenge- og en [[Borgerpigeskolen|pigeskole]]. Drengene kunne i 1847 flytte ind i en helt nybygget skolebygning. | ||
Det var arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]], der i 1846 tegnede en ny længe til skolen, der kom til at ligge på skolens grund langs med [[Møllestien]]. Pigerne kunne forblive i bygningen langs Vestergade – [[Borgerpigeskolen]]. Ikke blot undervisningen af drenge og piger var henvist til hver sin bygning. Et plankeværk delte også skolegården i et afsnit for drenge og et tilsvarende for piger. Adskillelsen af drenge og piger på de aarhusianske skoler kunne forekomme helt frem til 1950’erne. | Det var arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|Hans Wilhelm Schrøder]], der i 1846 tegnede en ny længe til skolen, der kom til at ligge på skolens grund langs med [[Møllestien]]. Pigerne kunne forblive i bygningen langs Vestergade – [[Borgerpigeskolen]]. Ikke blot undervisningen af drenge og piger var henvist til hver sin bygning. Et plankeværk delte også skolegården i et afsnit for drenge og et tilsvarende for piger. Adskillelsen af drenge og piger på de aarhusianske skoler kunne forekomme helt frem til 1950’erne. | ||
Fra 1876 fik folkebiblioteket lokaler i Borgerpigeskolen og var her frem til 1934, hvor det kunne flytte til det nybyggede bibliotek i [[Mølleparken]]. | Fra 1876 fik folkebiblioteket lokaler i Borgerpigeskolen og var her frem til 1934, hvor det kunne flytte til det nybyggede bibliotek i [[Mølleparken]]. | ||
| Linje 35: | Linje 35: | ||
Den særlige specialskole for børn, der ikke formåede at følge den normale skolegang på byens skoler, også kaldet den kommunale værneskole, blev oprettet i 1914. Den gamle skole gav husly med et par nedslidte lokaler frem til 1934, hvor den flyttede til villaen [[Villa Marienlund]] i det nordlige Aarhus. | Den særlige specialskole for børn, der ikke formåede at følge den normale skolegang på byens skoler, også kaldet den kommunale værneskole, blev oprettet i 1914. Den gamle skole gav husly med et par nedslidte lokaler frem til 1934, hvor den flyttede til villaen [[Villa Marienlund]] i det nordlige Aarhus. | ||
Forhusets bygninger i årene 1939-40 nedtaget. Anvendelige bygningsdele findes genrejst i [[Den Gamle By]] som [[Væveriet (Den Gamle By) | Væveriet]]. I mange år henlå grunden som lege- og parkeringsplads, men arealet kom til at indgå i Lokalcenter Møllestien, der blev indviet i 1982. | Forhusets bygninger blev i årene 1939-40 nedtaget. Anvendelige bygningsdele findes genrejst i [[Den Gamle By]] som [[Væveriet (Den Gamle By) | Væveriet]]. I mange år henlå grunden som lege- og parkeringsplads, men arealet kom til at indgå i Lokalcenter Møllestien, der blev indviet i 1982. | ||
== Vestergade 23 på AarhusArkivet == | == Vestergade 23 på AarhusArkivet == | ||
