4.007
redigeringer
Dannbj (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 17: | Linje 17: | ||
'''Vestergade 19''' er en adresse i Aarhus med et senklassicistisk forhus opført i 1853. I bygningen ligger også en butik, som siden 1856 har været i den samme families eje. | '''Vestergade 19''' er en adresse i Aarhus med et senklassicistisk forhus opført i 1853. I bygningen ligger også en butik, som siden 1856 har været i den samme families eje. | ||
I 1856 åbnede [[Niels Christian Emil Halling (1831-1913)]] sin første sadelmagerforretning i Aarhus, og han købte ejendommen Vestergade 19 i 1878. Navnet lever videre i samme bygning. Nu som [[Halling Møbler]], der sælger arkitekttegnede møbler i den stilfulde butik. | I 1856 åbnede [[Niels Christian Emil Halling (1831-1913)|Niels Christian Emil Halling]] sin første sadelmagerforretning i Aarhus, og han købte ejendommen Vestergade 19 i 1878. Navnet lever videre i samme bygning. Nu som [[Halling Møbler]], der sælger arkitekttegnede møbler i den stilfulde butik. | ||
===Snedkere, garvere og en kapellan=== | ===Snedkere, garvere og en kapellan=== | ||
Linje 25: | Linje 25: | ||
Efter de to snedkere fik stedet en varieret skare af ejere. Først flyttede en bygmester ind, dernæst en kapellan ved [[Vor Frue Kirke]], efterfølgende en købmand, der på en avlsmand og derefter en hjulmand. | Efter de to snedkere fik stedet en varieret skare af ejere. Først flyttede en bygmester ind, dernæst en kapellan ved [[Vor Frue Kirke]], efterfølgende en købmand, der på en avlsmand og derefter en hjulmand. | ||
I 1794 købte garver [[Niels Peter Berggreen (1766-1819)]] ejendommen. Til garvning brugte han udtræk fra bark-garvesyre. Han benyttede længe en barkmølle trukket med håndkraft af to karle, men i 1810 anlagde han en hestetrukket barkmølle. I denne blev barken nedmalet til en konsistens som groft mel. I nogle af bygningerne fandtes barkkuler, hvor garvningen af skindene fandt sted. | I 1794 købte garver [[Niels Peter Berggreen (1766-1819)|Niels Peter Berggreen]] ejendommen. Til garvning brugte han udtræk fra bark-garvesyre. Han benyttede længe en barkmølle trukket med håndkraft af to karle, men i 1810 anlagde han en hestetrukket barkmølle. I denne blev barken nedmalet til en konsistens som groft mel. I nogle af bygningerne fandtes barkkuler, hvor garvningen af skindene fandt sted. | ||
Nogle år efter Berggreens død blev hans enke [[Karen Berggreen]] (født Enevoldsen) i 1824 viet til hendes garvermester [[Hans Nielsen]], som videreførte virksomheden indtil 1833. Der blev forarbejdet 1.000-1.500 huder årligt. | Nogle år efter Berggreens død blev hans enke [[Karen Berggreen]] (født Enevoldsen) i 1824 viet til hendes garvermester [[Hans Nielsen]], som videreførte virksomheden indtil 1833. Der blev forarbejdet 1.000-1.500 huder årligt. | ||
Linje 31: | Linje 31: | ||
===En række af bagere=== | ===En række af bagere=== | ||
De næste mange år kom der bageri i bygningerne. Selve ovnen blev indrettet i sidehuset. Den første i rækken af bagere var [[Johan Frederik Petersen (1797-1867)]]. Han blev født i Stettin. Han erhvervede borgerskab som bager i 1824 og slog sig ned i [[Mejlgade]]. I 1834 flyttede han til Vestergade for atter i 1843 at vende tilbage til Mejlgade. | De næste mange år kom der bageri i bygningerne. Selve ovnen blev indrettet i sidehuset. Den første i rækken af bagere var [[Johan Frederik Petersen (1797-1867)|Johan Frederik Petersen]]. Han blev født i Stettin. Han erhvervede borgerskab som bager i 1824 og slog sig ned i [[Mejlgade]]. I 1834 flyttede han til Vestergade for atter i 1843 at vende tilbage til Mejlgade. | ||
Han efterfulgtes af bager [[Ferdinand August Petersen (1808-1858)]], som var født i Svinemünde. Han erhvervede borgerskab som bager i 1833 og overtog ejendommen i 1843. Arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]] lavede tegningerne til nye bygninger opført i 1853 i en senklassicistisk stil med en facade i grundmur. Måske har de kendt hinanden, idet Schrøder tidligere havde boet i naboejendommen. Det var også bager Petersen, der lod | Han efterfulgtes af bager [[Ferdinand August Petersen (1808-1858)|Ferdinand August Petersen]], som var født i Svinemünde. Han erhvervede borgerskab som bager i 1833 og overtog ejendommen i 1843. Arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|Hans Wilhelm Schrøder]] lavede tegningerne til nye bygninger opført i 1853 i en senklassicistisk stil med en facade i grundmur. Måske har de kendt hinanden, idet Schrøder tidligere havde boet i naboejendommen. Det var også bager Petersen, der lod den lange sidebygning i bindingsværk bygge. | ||
Næste bager til at tage over blev [[Wilhelm Schibye (1835-1890)]], som havde løst borgerbrev som bagermester i 1863 og havde forretning på hjørnet af [[Paradisgade]] og [[Studsgade]]. Wilhelm Schibye købte i 1868 ejendommen og havde den til 1874, hvorefter han flyttede til Gjern ved Silkeborg. Det var bagermester [[Eduard Holle]], der fortsatte bageriet allerede i 1871, men efter nogle år her købte han nr. 15 længere henne ad gaden | Næste bager til at tage over blev [[Wilhelm Schibye (1835-1890)|Wilhelm Schibye]], som havde løst borgerbrev som bagermester i 1863 og havde forretning på hjørnet af [[Paradisgade]] og [[Studsgade]]. Wilhelm Schibye købte i 1868 ejendommen og havde den til 1874, hvorefter han flyttede til Gjern ved Silkeborg. Det var bagermester [[Eduard Holle]], der fortsatte bageriet allerede i 1871, men efter nogle år her købte han nr. 15 længere henne ad gaden og flyttede dertil. | ||
===Sadelmageri=== | ===Sadelmageri=== | ||
Der kom ny ejer og nyt erhverv i 1874 | Der kom ny ejer og nyt erhverv i 1874. Den næste ejer var sadelmager [[Niels Christian Emil Halling (1831-1913)|Niels Christian Emil Halling]], der var født i København som søn af en skomagermester. Han flyttede til Aarhus i 1856 og erhvervede samme år borgerskab som sadelmager og tapetserer. | ||
Han lejede sig ind hos gartner Schjødt i nr. 22 på den modsatte side af Vestergade, men havde den første tid en butik til udstilling hos bager Petersen. Halling var en dygtig sadelmager og opnåede megen anerkendelse ved de mange udstillinger i ind- og udland, som han deltog i. Han tog gerne del i det offentlige liv og var medlem af byrådet fra 1885 til 1896. | Han lejede sig ind hos gartner Schjødt i nr. 22 på den modsatte side af Vestergade, men havde den første tid en butik til udstilling hos bager Petersen. Halling var en dygtig sadelmager og opnåede megen anerkendelse ved de mange udstillinger i ind- og udland, som han deltog i. Han tog gerne del i det offentlige liv og var medlem af byrådet fra 1885 til 1896. | ||
I kælderbutikken etablerede [[Christen Iversen Lauritzen (1829-1904)]] sig fra 1884 med en delikatesseforretning. Datteren Mathilde lagde navn til ejendommen og senere vejen i [[Søndervangen]] på [[Viby Mark]], hvor de boede, før de kom til Vestergade. Efter hans død i 1904 videreførte enken Anne Marie (født Haslund) forretningen et par år. | I kælderbutikken etablerede [[Christen Iversen Lauritzen (1829-1904)|Christen Iversen Lauritzen]] sig fra 1884 med en delikatesseforretning. Datteren Mathilde lagde navn til ejendommen og senere vejen i [[Søndervangen]] på [[Viby Mark]], hvor de boede, før de kom til Vestergade. Efter hans død i 1904 videreførte enken Anne Marie (født Haslund) forretningen et par år. | ||
I stueetagens østlige ende havde børstefabrikant [[Jeppe Christensen Lund (1863-1953)]] sin forretning fra 1912 til 1936. Fabrikken blev etableret 1901 i [[Sølystgade]] og fremstillede alle slags børstevarer. I 1937 flyttede forretningen til naboejendommen nr. 21. | I stueetagens østlige ende havde børstefabrikant [[Jeppe Christensen Lund (1863-1953)|Jeppe Christensen Lund]] sin forretning fra 1912 til 1936. Fabrikken blev etableret 1901 i [[Sølystgade]] og fremstillede alle slags børstevarer. I 1937 flyttede forretningen til naboejendommen nr. 21. | ||
===Stilfulde møbler=== | ===Stilfulde møbler=== | ||
I 1913 overtog sadelmagerens søn [[Johannes Carl Christian Halling (1880-1953)]] forretningen. Han havde stået i lære hos sin far og var i 1898 blevet svend som tapetserer. Han lod i 1914 arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)]], der dengang boede på førstesalen, stå for en ombygning, så kælderbutikken kunne indgå som udstillingslokaler. | I 1913 overtog sadelmagerens søn [[Johannes Carl Christian Halling (1880-1953)|Johannes Carl Christian Halling]] forretningen. Han havde stået i lære hos sin far og var i 1898 blevet svend som tapetserer. Han lod i 1914 arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)|Carl Vilhelm Puck]], der dengang boede på førstesalen, stå for en ombygning, så kælderbutikken kunne indgå som udstillingslokaler. | ||
Omkring 1920 | Omkring 1920 omfattede forretningen både tapetservirksomhed, handel med møbler, lædervarer, seletøj og linoleum og beskæftigede omkring ti mennesker. | ||
Sadelmagerbutikken gik efterhånden over til at handle med og ombetrække møbler. I 1961 trådte næste generation til ved [[Jens Carl Halling (1925-1999)]] og skiftede efterhånden helt over til at handle med gedigne, arkitekttegnede møbler. | Sadelmagerbutikken gik efterhånden over til at handle med og ombetrække møbler. I 1961 trådte næste generation til ved [[Jens Carl Halling (1925-1999)|Jens Carl Halling]] og skiftede efterhånden helt over til at handle med gedigne, arkitekttegnede møbler. | ||
Fagforeningen Dansk Musiker Forbund holder til i Vestergade 19, hvis lokaler har været samlingssted for [[Aarhus Sangskriverværksted]], ÅSV, der er et netværk for sangskrivere og komponister. Netværket har eksisteret uformelt siden 1998, men afholdt en stiftende generalforsamling i 2006. Sangskriverværkstedet har bl.a. udgivet pladen [["Sange fra Vestergade"]]. | Fagforeningen Dansk Musiker Forbund holder til i Vestergade 19, hvis lokaler har været samlingssted for [[Aarhus Sangskriverværksted]], ÅSV, der er et netværk for sangskrivere og komponister. Netværket har eksisteret uformelt siden 1998, men afholdt en stiftende generalforsamling i 2006. Sangskriverværkstedet har bl.a. udgivet pladen [["Sange fra Vestergade"]]. |