4.168
redigeringer
Teatret over Løveapoteket: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
[[Fil:Løve ca 1865.jpg|350px|thumb|right|Løveapoteket på Store Torv 5. Over indgangsportalen ses frontonen med den karakteristiske løve, der nu sidder i muren på et af apotekets baghuse. Fotograf: Andreas Fritz (1828-1906), ca. 1865, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]] | [[Fil:Løve ca 1865.jpg|350px|thumb|right|Løveapoteket på Store Torv 5. Over indgangsportalen ses frontonen med den karakteristiske løve, der nu sidder i muren på et af apotekets baghuse. Fotograf: Andreas Fritz (1828-1906), ca. 1865, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]] | ||
[[Fil:Shn reddelien.jpg|350px|thumb|right|Apoteker Christopher Heinrich Nicolaus Reddelien. Affotografering af portræt, ukendt kunstner, ca. 1797 Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]] | [[Fil:Shn reddelien.jpg|350px|thumb|right|Apoteker Christopher Heinrich Nicolaus Reddelien. Affotografering af portræt, ukendt kunstner, ca. 1797, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]] | ||
'''Teatret over Løveapoteket''' var Aarhus' første amatørteater og dermed startskuddet på byens lange teatertradition. Teatret fik aldrig noget officielt navn, men kaldtes nogle gange ''Det Dramatiske Selskabs Teater'' og ifølge mundtlige overleveringer også for ''Apotekerens Loft''. | '''Teatret over Løveapoteket''' var Aarhus' første amatørteater og dermed startskuddet på byens lange teatertradition. Teatret fik aldrig noget officielt navn, men kaldtes nogle gange ''Det Dramatiske Selskabs Teater'' og ifølge mundtlige overleveringer også for ''Apotekerens Loft''. | ||
Teatret over Løveapoteket opstod omtrent samtidig med oprettelsen af [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus|Det Dramatiske Selskab]] | Teatret over Løveapoteket opstod omtrent samtidig med oprettelsen af [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus|Det Dramatiske Selskab]] den 5. januar 1800. Apoteker [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin (1759-1833)|Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin]], der havde overtaget [[Løveapoteket]] i 1797, spillede en central rolle, da han både var medstifter af Det Dramatiske Selskab, der i øvrigt bestod af en god portion af Aarhus' borgerskab, men også lagde lokaler til det nye teater. Nærmere bestemt kom teatret til at ligge i etagen over Løveapoteket på [[Store Torv 5]]. Det havde tidligere været en større lejlighed på 19 fag, hvor rådmand [[Hans Peter Ingerslev (1762-1830)|H.P. Ingerslev]] kort forinden havde haft bolig. | ||
Udover at rumme Aarhus' første amatørteater blev etagens teatersal også brugt til koncerter og rejsende teatertrupper. Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen. Det Dramatiske Selskab begyndte som regel teatersæsonen i september og spillede normalt to komediestykker hver anden søndag eftermiddag. | Udover at rumme Aarhus' første amatørteater blev etagens teatersal også brugt til koncerter og rejsende teatertrupper. Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen. Det Dramatiske Selskab begyndte som regel teatersæsonen i september og spillede normalt to komediestykker hver anden søndag eftermiddag. | ||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
I 1815 måtte apoteker Reddelien dog opgive sit teaterforetagende i etagen over Løveapoteket. Lukningen skyldtes, at Det Dramatiske Selskab havde været i økonomiske problemer i flere år, og løsningen blev at slå sig sammen med [[Kronprindsens Klub]], hvormed selskabet [[Polyhymnia]] blev dannet. | I 1815 måtte apoteker Reddelien dog opgive sit teaterforetagende i etagen over Løveapoteket. Lukningen skyldtes, at Det Dramatiske Selskab havde været i økonomiske problemer i flere år, og løsningen blev at slå sig sammen med [[Kronprindsens Klub]], hvormed selskabet [[Polyhymnia]] blev dannet. | ||
I årene op til lukningen var der desuden opstået en stigende konkurrence inden for underholdningsbranchen. Teater og scenekunst var blevet mere udbredt, og der blev afgivet forestillinger andre steder i byen, eksempelvis rådstuen på [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|det gamle rådhus]]. I 1814 kunne Aarhus | I årene op til lukningen var der desuden opstået en stigende konkurrence inden for underholdningsbranchen. Teater og scenekunst var blevet mere udbredt, og der blev afgivet forestillinger andre steder i byen, eksempelvis rådstuen på [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|det gamle rådhus]]. I 1814 kunne Aarhus Stiftstidende berette, at ''"vor By Aarhuus kan allerede fryde sig ved tvende nye dramatiske Kunstforeninger, der have dannet sig efter vort større dramatiske Selskab"'', hvorefter der fulgte en stærkt rosende beskrivelse af et af de nye teaterselskabers første forestilling, hvor selskabets ''"Bestræbelser overgik langt selv de dristigste Tilskueres Forventning, hos mange af disse sporedes en stærk Rørelse"''. Artiklen sluttede med en sætning, der på sin vis opsummerede den fremherskende glæde ved scenekunst, man så på dette tidspunkt: ''"Gid dette og deslige Societeter maa trives og florere som de meest talende Beviiser for Landets stigende Kultur."'' Anmeldelsen var så positiv, at mange faktisk troede, at den var sarkastisk, og få dage senere indrykkedes en notits i avisen, der forsikrede folk om oprigtigheden i den store ros, teatret havde fået. | ||
I april 1815 afholdte Reddelin auktion over ''”adskilligt Apparatur til et Privat-Theater”'' og året efter åbnedes [[Teatret i Kannikegade|det første Aarhus Teater i Kannikegade]]. | I april 1815 afholdte Reddelin auktion over ''”adskilligt Apparatur til et Privat-Theater”'', og året efter åbnedes [[Teatret i Kannikegade|det første Aarhus Teater i Kannikegade]]. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
